Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Giv mere magt til det Systemiske Risikoråd

Det Systemiske Risikoråd, der overvåger stabiliteten i den finansielle sektor, bør tildeles beslutningskompetence. Ellers risikerer vi, at politikerne slækker på den finansielle regulering, når økonomien atter kommer i gear, skriver tænketanken KRAKA.

Artiklens øverste billede
Finansielt kollaps. Politikernes magt skal reduceres, hvis vi for alvor skal forsøge at afværge fremtidige finansielle kriser, skriver tænketanken KRAKA.

Danmark har ligesom de øvrige EU lande fået et Systemisk Risikoråd.

Rådet skal overvåge, om der opbygges systemisk risiko i det finansielle system, dvs. om der er risiko for, at det samlede finansielle system bliver ustabilt. Det Systemiske Risikoråd består af repræsentanter for Nationalbanken, Finanstilsynet, udvalgte ministerier samt tre uafhængige eksperter.

Den systemiske risiko er betydelig i Danmark, men det Systemiske Risikoråd har i modsætning til de tilsvarende råd i mange andre EU-lande ikke beslutningskompetence. Det bør der laves om på. Udover at tildele rådet kompetence til at gribe ind over for finansielle risici bør de særlige danske begrænsninger på brugen af den såkaldte modcykliske kapitalbuffer i bankerne afskaffes, og rådets værktøjskasse bør udvides. 

Forud for finanskrisen blev der opbygget store ubalancer og risici i det finansielle system som helhed – det man kalder systemisk risiko. Tilsynet med de enkelte finansielle institutter og den traditionelle makroøkonomiske stabiliseringspolitik viste sig at være utilstrækkelig. De systemiske risikoråd i EU’s medlemslande skal derfor overvåge opbygningen af systemisk risiko og fremlægge anbefalinger eller træffe beslutninger om stabiliserende tiltag rettet mod den finansielle sektor. Det skal reducere sandsynligheden for en ny finanskrise.

Systemisk risiko kan bl.a. reduceres ved at bruge den såkaldte »modcykliske kapitalbuffer«. Bufferen er en stødpude af kapital, der kan justeres efter konjunktursituationen. Bufferen kan sikre en bedre polstring i bankerne og dermed modvirke, at der opstår finansiel ustabilitet og kreditklemmer i nedgangstider, som vi oplevede i kølvandet på finanskrisen. Bufferen kan også modvirke, at kreditgivningen bliver for ukritisk i opgangstider, sådan som det skete forud for krisen. EU har besluttet, at bufferen højst kan være 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver, hvilket er beskedent. Men derudover har Danmark lagt yderligere begrænsninger på bufferen frem mod 2019. Det er tvivlsomt, om risikobufferen vil være et effektivt instrument med så væsentlige begrænsninger.

I Danmark er det særligt vigtigt at sikre en stabil udvikling på bolig- og ejendomsmarkederne. Så i stedet for at begrænse kapitalbufferen burde man lægge mere i værktøjskassen

Jens Hauch, Vicedirektør i Kraka, og Peter Birch Sørensen, professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Senior Fellow i Kraka.

I Danmark er det særligt vigtigt at sikre en stabil udvikling på bolig- og ejendomsmarkederne. Så i stedet for at begrænse kapitalbufferen burde man lægge mere i værktøjskassen. Fx særlige muligheder for at justere kreditinstitutternes risikovægte for boliglån eller differentiere dem geografisk – boligmarkederne er nemlig særligt ustabile i storbyerne.

I mange andre EU-lande træffer det systemiske risikoråd beslutning om kapitalbufferens størrelse. I Danmark skal rådet blot komme med forslag til niveauet for den modcykliske buffer og andre tiltag til at reducere finansiel ustabilitet, dvs. råd til fx regering eller Finanstilsynet.

Regeringen skal så følge anbefalingen eller forklare, hvorfor man tilsidesætter den. Systemet har allerede været afprøvet: Rådet anbefalede, at regeringen skulle følge SIFI-udvalgets forslag mht. kapitalkrav til SIFI-institutterne, dvs. de systemisk vigtige kreditinstitutter. Anbefalingen blev ikke fulgt med den forklaring, at der allerede var indgået en politisk aftale. Det tyder ikke på den store lydhørhed over for rådets anbefalinger.

Hvis fx den modcykliske buffer skal hæves, kræver det i dag en aktiv politisk beslutning. Bufferen bliver dermed afhængig af den til enhver tid siddende regerings fokus på finansiel stabilisering. Det er imidlertid ikke ualmindeligt, at de politiske parader sænkes under en langvarig højkonjunktur. Reguleringen bliver dermed svagere under et opsving, akkurat som vi så det op mod finanskrisens udbrud. Det er velkendt, at netop dette problem kan føre til finansielle kriser.

Derfor mener vi i Kraka, at også det danske Systemiske Risikoråd bør tildeles beslutningskompetencer. Det kan medvirke til en vedvarende og troværdig håndtering af systemisk risiko.

Derfor mener vi i Kraka, at også det danske Systemiske Risikoråd bør tildeles beslutningskompetencer. Det kan medvirke til en vedvarende og troværdig håndtering af systemisk risiko.

Er det udemokratisk? Det er ikke et særtilfælde, at politikerne frivilligt overlader dele af den økonomiske politik til uafhængige institutioner. Det gælder fx hele pengepolitikken, der varetages af Nationalbanken med henblik på at sikre den faste kronekurs. De færreste opfatter det som et demokratisk problem, at Nationalbankens renteændringer ikke skal godkendes af regering og Folketing, selvom renten har rigtig stor betydning for os alle. Og i en række andre EU-lande ser man heller ikke et demokratisk problem i at give risikorådet beslutningskompetence.

En sådan kompetencefordeling ændrer ikke ved de grundlæggende demokratiske spilleregler: Hvis man politisk ikke kan leve med risikorådets beslutning, vil Folketinget til enhver tid med en aktiv beslutning kunne overtrumfe rådet.

Men hvis beslutningskompetencen omkring tekniske forhold såsom fastsættelsen af kapitalbufferen og bankernes risikovægte som udgangspunkt ligger hos rådet, vil en lidt større del af stabiliseringspolitikken fungere automatisk og derved blive mere effektiv og troværdig. Det reducerer også risikoen for, at paraderne over for opbygningen af finansielle risici sænkes i takt med, at krisen kommer på afstand.

Af Jens Hauch, Vicedirektør i Kraka, og Peter Birch Sørensen, professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Senior Fellow i Kraka.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.