Dette bør være den næste skattereform

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Cepos har præsenteret et bud på århundredets skattereform, som også har været omtalt her på Finans.

Formålet har bl.a. været at vise, at det ikke er ren utopi at opnå en marginalskat på 40 pct., og sænke eller afvikle de mest forvridende skatter og afgifter. Gennemføres skattereformen vil vi stadig have en stor offentlig sektor med plads til omfordeling og offentlig velfærd, ja, der vil faktisk være plads til en vækst i den offentlige sektor fra 2021 på 0,5 pct. Men indtil da skal den offentlige sektors udgifter holde sig i ro.

Samtidig ændres den årlige regulering af dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster fra at følge lønudviklingen til at følge med prisudviklingen. I landet med en af verdens største offentlige sektorer burde det være realistisk.

Gini-koefficienten vil komme på niveau med Sveriges. Til gengæld vil beskæftigelsen vokse svarende til 85.000 personer (de seneste fire skattereformer har tilsammen øget arbejdsudbuddet med ca. 51.000 fuldtidspersoner). Den danske økonomi øges med ca. 63 mia. kr.

Som samfund bliver vi altså rigere, end hvis vi blot fastholder det skatteregime, vi kender i dag. Endelig vil danskere i arbejde få et større årligt rådighedsbeløb til sig selv: en LO-familie i lejebolig 29.000 kr., en funktionærfamilie i ejerbolig 46.000 kr. og en direktørfamilie 143.000 kr.

Ja, dem med de højeste indkomster får den største ændring i rådighedsbeløb. Men det er også dem, der betaler mest i skat, og det fortsætter de med at gøre.

Det er en reform, der flytter penge fra den offentlige sektor til den enkelte skattebetalende dansker. Det er en reform, der øger den samlede velstand. Det er en reform, der gør Danmark bedre rustet til konkurrencen i en globaliseret verden.

Som tænketank er det vores opgave på et fagligt og sagligt grundlag at bidrage til politikudviklingen.

Vi skal ikke nøjes med at komme med det, som politikerne i morgen kan finde på at foreslå. Vi skal komme med det, der kræver, at man stiller sig på tæerne og rækker armen så højt op, man kan. Omvendt opstiller vi ikke utopier. Når man bevæger sig ind i feltet for politikanbefalinger, så findes der ingen objektive anbefalinger: alt er et spørgsmål om valg og prioriteringer.

Således er det et valg at prioritere lavere skatter, større rådighedsbeløb til den enkelte skatteborger og en relativt mindre offentlig sektor. Til gengæld er beregningerne baseret på samme metoder og antagelser, som Finansministeriet benytter.

Vi får ingen skattereform på denne side af et valg. Politikerne har lavet de reformer, de tør, før de skal møde vælgerne. Man må jo forstå på statsministeren, at hun er godt tilfreds med tingene, som de er - det viser kampagnen om at ville gå til valg på det Danmark, »som vi kender«. Problemet er bare, at det Danmark, vi kender, ikke fastholder det relative velstandsniveau i forhold til de lande, vi plejer at sammenligne os med, som vi kender i dag. Det vil kræve fortsatte reformer.

Skattereformen præsenteret af Cepos er et godt bud.

Skribenten er politisk chef i den borgerlige tænketank Cepos og tidl. integrationsminister. Rikke skriver fast for Finans.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.