Tør du gå ud af aktier?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Er aktiemarkedet et pyramidespil, vi ikke har råd til at være ude af?

Det var umiddelbart en af konklusionerne, jeg udledte af et arrangement med en af Danmarks mest citerede chefstrateger forleden. Han mente, at risikoen på aktiemarkedet var høj, men »man har jo ikke råd til at være ude, når centralbankerne hælder likviditet på markedet«.

Det kan sagtens være, at aktier skal fortsætte højere op, og det kan sagtens være, at ECB’s handlinger vil være katalysatoren, der bringer aktier videre. Det er egentlig ikke det, jeg vil skrive om denne gang.

I stedet vil jeg kigge på en dogme, man som investor ofte har hørt de sidste 10-15 år. Jeg tror argumentationen stammer fra bogen ”Stocks for The Long Run” af Jeremy Siegel. Han argumenterer for, at man skal købe og beholde aktier, da de over tid vil stige. Det har mange rådgivere siden implementeret og bruger i rådgivningen om investeringer i dag. Også vores mand forleden.

Han afsluttede nemlig mødet med et statistisk argument for altid at være investeret i aktier. Argumentet er ikke helt nyt, og jeg har også selv brugt det tidligere. Men det får det ikke til at lyde mindre overbevisende.

Vi fik ikke regnestykket udleveret, så vi har selv lavet regnestykket efterfølgende. Det viser, at 100 amerikanske dollar (USD) investeret i globale aktier i 1980 (her målt på MSCI Global) ville være vokset til 1.233 USD ved udgangen af 2014. Et ganske godt afkast.

Nogle investorer vil måske søge at optimere afkastet ved at være ude af markedet, når det falder. Men, spørger de altid positive strateger, hvordan vil du sikre, at du er inde i markedet igen, når det stiger? Hvad nu hvis du tager fejl, og det så betyder, at du er ude af markedet de ti bedste måneder i denne periode?

Det kan man så beregne med de samme data. At være ude de 10 bedste måneder vil reducere din formue til blot at være vokset til 472 USD.

De fleste kan se at 1.233 er mere end 472, så hvorfor tage chancen og risikere at være ude af markedet, når det stiger, argumenteres det så.

Det er en kæmpe forskel, og da alle jo ved, at det er svært at spå, bør man da ikke tage chancen?

Omvendt vil man faktisk også kunne få et godt afkast, hvis man undgår de værste måneder. I den situation vil de 100 USD faktisk vokse til 4.695, hvis man er ude de 10 (ja det er blot de ti!) værste måneder. Det er jo endnu mere end de 1.233, man kan opnå ved køb og behold.

Men det kan man jo ikke forudsige, vil nogen måske hævde. Man risikerer at være ude de ti bedste måneder. Regnestykket kan så laves igen.

Hvad vil resultatet være, hvis man er uheldig og er ude de ti bedste måneder OG dygtig og dermed ude af de ti dårligste måneder? Så vil formuen være vokset til 1.798.

Det er stadig mere end de 1.233 fra det første regnestykke. Det viser også værdien af at undgå større tab på sin portefølje. Man skal jo huske på, at er noget faldet 50 pct. skal det faktisk stige 100 pct. for blot at være i break-even. Det er simpel matematik, som resten af dagens blog.

En anden problemstilling er, om en investor nu også kan/vil fastholde strategien, når aktier er faldet. I det første eksempel er det største fald i perioden 55 pct. Det vil sige, at man på et tidspunkt kun har 45 pct. af sin formue tilbage. Ville du kunne fastholde strategien der?

Men kan du egentlig bruge sådanne beregninger til noget? Jeg tvivler, så jeg beklager, at jeg har spildt din tid. Men jeg håber, jeg har givet dig noget at tænke over, næste gang du hører de samme argumenter, når dine midler skal investeres.

Jeg er sikker på, at mine kolleger/konkurrenter nok skal finde andre argumenter for køb og behold. Om ikke andet så det argument, at de – i de fleste situationer – tjener mest ved at kunden er eksponeret mod aktier.

Af Jens Balle, adm. direktør og partner i fondsmæglerselskabet Demetra. Jens skriver fast for Finans.