Det kræver 10.000 timers træning at blive toppolitiker

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

»De har overhovedet ikke forstand på politik,« sagde socialdemokraten Mogens Lykketoft, tidl. partiformand og finansminister 1993-2000, engang om den del af dansk erhvervsliv, der færdes på Fondsbørsen, og føjede en grov fornærmelse til, der gjorde udtalelsen udødelig:

»De opfører sig som en flok gamle hysteriske kællinger«.

Den kommentar var ikke gået i dag, og slet ikke op til et valg. Fra højre til venstre i dansk politik omtales erhvervslivet med respekt og imødekommenhed.

Man kan finde beviser for imødekommenheden i alt fra partiprogrammer til virksomhedsbesøg. Politikere fra både rød og blå blok tager som led i valgkampen på besøg hos virksomheder, hvor de vises rundt, kigger interesseret og roser initiativ og udvikling. Det hører med til sådan et besøg, at politikeren undervejs understreger vigtigheden af en tæt dialog med erhvervslivet og kalder de input, der kommer fra værten, for »spændende« og »inspirerende«. Noget i den dur.

Erhvervsledere forsikres om, at deres tanker og idéer »vil blive noteret«, »indgå i de politiske overvejelser«, »taget med hjem til Christiansborg« og så videre.

Men sker det? Er det faktisk sådan, at politikere har spændende og brugbare idéer med hjem fra de her virksomhedsbesøg og dialogmøder og erhvervsfora, hvor idéer kan udveksles og ordet er frit? Sjældent.

Lykketoft sagde noget, som i dag aldrig ville gå gennem stavekontrollen: Mange erhvervsledere har ikke forfærdelig meget forstand på politik. De forstår ikke spillet på Slotsholmen og har uklare forestillinger om, hvordan politik bliver til. Derfor er de her arrangementer, hvor erhvervsliv og politikere skal møde hinanden og inspirere hinanden, ofte foruroligende kalorielette og floskelfyldte. Derfor ender snakken ofte blindt og i fraser.

Christiansborg-politik er et højt specialiseret fag. Toppolitikere begyndte ofte at interessere sig for politik, da skolekammeraterne fik interesse for håndbold eller badminton, og siden har de ikke rigtig beskæftiget sig med andet. De berømte 10.000 timers træning, som forfatteren Malcolm Gladwell har indkredset som den afgørende faktor bag at blive rigtig god til noget, gælder også i politik.

Levebrødspolitikere? Ja - eller de dygtigste og mest ambitiøse kvinder og mænd i et højt specialiseret fag.

Er der så noget at sige til, at kampen jævnligt ender 0-0, når to forskellige verdener mødes – erhvervslivets og Christiansborgs? At det kan blive lidt anstrengt, når mennesker med stor viden om virksomhedsdrift, men uden viden om politik, skal fungere som inspirationskilde for mennesker med stor viden om politik, men uden viden om virksomhedsdrift?

Eller for at vende sagen på hovedet: Hvor mange erhvervsledere ville forvente, at en MF’er, der har brugt hele sit arbejdsliv på Christiansborg, kan levere gennemtænkte, kvalificerede idéer til virksomhedsdrift?

Næh, vel?

Af Anders Heide Mortensen, erhvervspolitisk kommentator.