Fremdriftsreformen bremser innovationen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Jeg er del af et forum om innovation på Danmarks Teknologiske Institut (DTU), og temaet på vores seneste møde var fremtidens innovationskompetencer. Til samlingen deltog også politikere og en hel del studerende – til glæde for alle forsamlede.

De præsentationer og samtaler, som fandt sted, bevægede sig mellem to poler: Regeringens innovationsstrategi og fremdriftsreformen. Og ikke mindst; kan disse to tiltag lykkes samtidig – set fra universiteternes ståsted?

Danmarks nationale innovationsstrategi "Danmark - Løsningernes Land" omfatter en række initiativer, som skal sikre et mere omfattende og bedre samarbejde mellem uddannelser, virksomheder og forskning.

Idéen er, at disse tiltag vil øge innovationskraften, så Danmark bliver løsningernes land. Et tydeligt mål er, at man ønsker at tage udgangspunkt i samfundsmæssige udfordringer og derfra skabe jobs og vækst. Men også at viden skal omsættes til værdi, og ikke mindst at innovationskompetencen skal øges på vores uddannelser.

Gennem mødet blev det nærmest cementeret, at rigtigt meget af det, som virksomheder efterspørger af fremtidens medarbejdere, ikke er helt så enkelt at omsætte gennem en studieordning. Evnen til at samarbejde, være selvmotiverende, magte usikkerhed og kompleksitet, samt skabe resultater på et højt og innovativt niveau er efterspurgt. På mange måder matcher det også, hvad de studerende på mødet forestillede sig vil blive vigtigt for at skaffe sig drømmejobbet.

Universiteterne kan arbejde med dette gennem tværfaglige projekter med arbejdslivet. Hos Kaospiloterne, hvor jeg arbejder som rektor, har vi gode erfaringer med, at alle projekter, som de studerende arbejder på, tager afsæt i ægte udfordringer i ægte virksomheder. Vi får gode tilbagemeldinger fra virksomhederne, og de studerende bliver rustet til arbejdslivet efter uddannelse. Både arbejdsgiverne, som var til stede på mødet, og de studerende var enige om, at et tættere samarbejde mellem studerende og virksomheder, er en god løsning.

Fremdriftsreformen vil dog skabe præmisser, som gør, at man er nødt til at vurdere, hvordan innovationsstrategien skal lade sig gøre. Folketinget indgik en aftale i 2013 om at reformere SU-systemet for studiegennemførsel. Aftalen indebærer, at der nu skal være kortere studietid. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, så mindskes bevillingerne til uddannelserne.

Det er ikke svært at se, at denne ligning fører visse udfordringer med sig. Krav til, at man gennemfører sit studie i en stram tidsramme, vil jo afføde, at den normale studerende vil vælge ting fra, som ikke belønnes, eller som faktisk kan straffe dem i sidste ende. Hvis de for eksempel satser på at skabe nye virksomheder, eller gennemfører projekter med virksomheder og generelt tager initiativer, der er "ude-af-boksen", så risikerer de jo, at hammeren falder, hvis de ikke gennemfører uddannelsen på normeret tid. Man kan dog sige, at hvis de bare lykkes, så er det "so so" med risikoen.

Men hvad, hvis de ikke lykkes med en start-up, eller at et samarbejde ikke resulterer i et job – hvad så? Ja, så bliver de jo egentlig straffet for at have taget en risiko - for at have prøvet noget. Samtidig ved vi, at den som intet vover, intet vinder – og i sidste ende så bliver det nok samfundet, der taber, hvis ingen vover noget.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.