Ikaros-paradoks rammer den danske velfærdsmodel

I den græske mytologi fortælles historien om Ikaros, hvis stærke vinger blev hans skæbne. Ikaros blev hovmodig og havde ikke øje for, at det kunne gå galt, så han fløj mod solen som med sin varme smeltede voksen på hans vinger og Ikaros styrtede i det Ægæiske hav og døde.

Er det ikke netop samme paradoks, som er ved at overgå den danske velfærdsmodel? Det, som engang var vores styrke – det sociale sikkerhedsnet – er blevet vores egen svaghed på grund af de omfattende ydelser, som alt for mange modtager.

Et flertal af de røde politikere på Christiansborg er blevet for selvfede, og deres eneste bekymring er at blive genvalgt. Og netop i en valgtid er der ingen smalle steder. Senest har Henrik Dam Kristensen sagt at det er helt i orden at en familie modtager over 400.000 kr. i offentlige ydelser – for det er det, som hans vælgere kan lide. Men Henrik Dam Kristensen 'glemmer' at det er det private erhvervsliv som betaler gildet. Og det er åbenbart helt i orden, at samfundet (dvs. skatteborgerne) betaler regningen for kontanthjælpsmodtagernes biler, rygevaner og gammel gæld. Men er det virkelig en samfundsopgave at betale for dårlige vaner, uansvarlig livsførelse og bil, når man ser sig nødsaget til at modtage offentlige midler?

I godhedens tjeneste uddeler politikerne en sand gaveregn af velfærdsydelser og sender regningen videre til skatteborgerne eller fremtidens skatteborgere. Det er en jungle at finde rundt i, men 'heldigvis' har nogle godmodige sjæle skrevet Kontanthjælpshåndbogen, som beredvilligt guider igennem ydelsesjunglen. 

Politikerne svigter deres ansvar! De er valgt til at tage vare på landet og vores interesser, men alt for få tager de ubehagelige debatter. Men når der skal lefles for de røde partiers kernevælgere, er der ingen smalle steder. Senest har SF, Enhedslisten og regeringen reduceret tandlægeregningen kraftigt for kontanthjælpsmodtagere, mens andre fik fjernet tilskuddet, så tandlægeregningen i praksis steg med 185 pct.

Det her handler ikke om medmenneskelighed eller om at unde folk som er på kontanthjælp det godt. Det handler om at landet skal overleve. Vi har simpelthen ikke råd til at fortsætte denne ekstravagante husførelse i Danmark. I takt med at vi udbygger velfærdsmodellen og tilføjer flere ydelser, styrer vi direkte mod Ikaros-paradokset. Det er uundgåeligt, hvis ikke vi bremser op, og sætter en prop i hullet.

I vores selvfedhed og i den endeløse begejstring overfor velfærdssamfundet har vi sat kurs direkte mod solen: vi er blevet blinde overfor, hvad der sker, og gradvist har omverdenen overhalet os. Vi har ikke længere verdens bedste folkeskole, sygehuse eller offentlige sektor – det, vi kan prale af, er, at vi har verdens dyreste. Og udsigterne med den røde regering er, at udgifterne fortsætter med at vokse, samtidig med at de 'bredeste skuldre' bliver rundbarberet i skattesystemet. Derfor må en kommende borgerlig regering tage fat og gøre det, som er nødvendigt for at få landet på fode igen.

Desværre er tiden rendt fra os: vi kan ikke længere klare os med småjusteringer, som giver 25 kr. om måneden i skattelettelser. Der skal helt andre tiltag til og i al beskedenhed, er der kun ét parti, som har visionerne og ansvarligheden til at gøre noget for landet. Det er Liberal Alliance – for deres visioner er de eneste, som kan få Ikaros ned på jorden igen og sikre, at landet ikke lider samme skæbne som Grækenland.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.