Græsk farvel til euro nærmer sig

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er i dag, at Grækenland skal betale sit afdrag på 450 millioner euro til Den Internationale Valutafond (IMF). I midten af næste måned forfalder yderligere 6,6 milliarder euro til betaling, og derfor kæmper den græske regering for at få godkendt udbetalingen af en lånetrance på syv milliarder euro af EU.

Den samlede statsgæld har nu nået 320 milliarder euro, hvilket er 175 pct. af BNP og helt umuligt for landet at tilbagebetale.

Ser man på grafik et, fremgår det, at eksporten målt i euro er fastlåst på samme niveau gennem flere år uden fremgang. Underskuddet på handelsbalancen er ligeledes forblevet det samme (grafik et), og arbejdsløsheden har bidt sig fast omkring 26 pct., som grafik 2 viser.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Desperationen hos den nye græske regering er tydelig, og man lever på de andre EU-landes nåde, da det er en politisk beslutning at holde Grækenland flydende. Blandt flere EU-lande er der dog sket en holdningsændring i forhold til Grækenland, så en del lande udmærket kan leve med en græsk udtrædelse af euroen, en såkaldt ”grexit”. Mange europæiske politikere mener, at Eurozonen og euroen ikke længere er sårbare. Derfor vil en ”grexit” ikke gøre nogen synderlig skade, men kalkulen er ikke helt så enkel.

Når den græske udtrædelse af euroen kommer, så er en naturlig konsekvens genindførelsen af drakmer. Formålet vil selvfølgelig være at gennemføre en kraftig devaluering.

De negative konsekvenser er velkendte i form af stigende inflation, og endnu en gang bliver den indenlandske købekraft ramt. Det vil kræve, at EU er parat til at hjælpe med helt basale ting som fødevarer og anden humanitær indsats.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der vil givetvis blive indført kapitalkontrol, hvilket er en udfordring for investorer og virksomheder. Af samme grund har en lang række græske virksomheder allerede nu flyttet likvider til deres datterselskaber uden for Grækenland.

En positiv effekt ved en devaluering er klassik set, at eksporten skulle få det bedre. Men græsk eksport er i forvejen ikke stærk, idet den primært går til omkringliggende lande og er baseret på relativ få produkter. Risikoen er, at den positive effekt bliver beskeden. Der opstår dog andre muligheder i Grækenland, men først er der den gigantiske udfordring med gælden.

En meget stor andel af statsgælden var tidligere udstedt under græsk lov. Dermed kunne den konverteres tilbage til drakmer. De mange restruktureringer af statsgælden har formentlig betydet, at den nye gæld er underlagt international ret.

Konsekvensen er, at en meget større andel af gælden fastholdes i euro. Men forbliver statsgælden i euro, så bliver den blot endnu mere enorm og ubetalelig. Det tab kommer finansverdenen til at overleve, men EU bliver ramt mere, end hvad kalkulen umiddelbart indikerer.

62 pct. af gælden skylder Grækenland til andre eurolande, hvilket typisk er 2,5 til 3 pct. af de enkelte eurolandes samlede BNP. Spanien er relativt set en af de største kreditorer med 2,8 pct. af landets BNP i udlån til Grækenland. Det er udlån via forskellige kanaler som f.eks. Den Europæiske Centralbank (ECB) og den fælles EU redningsfond European Financial Stability Facility (EFSF).

En græsk bankerot kunne være fatal for den siddende regering i Spanien forud for det parlamentsvalg, der skal finde sted i år. Det ville give modstanderne af de offentlige besparelser i Spanien yderligere medvind. Samtidig ville Spanien blive tvunget til at skulle udstede mere gæld for at kunne inddække sine forpligtigelser. Det ville være pinefuldt for et land i valgkamp, når landet i forvejen er over det tilladte gældsloft. Forpligtigelsen ville primært komme fra de 142 milliarder euro, som EFSF måtte afskrive. Netop EFSF vurderer jeg kunne bidrage til den største usikkerhed i finansmarkedet fordi redningsfonden skal reddes af de øvrige Eurolande.

Både EFSF og dens efterfølger European Stability Mechanism (ESM) udsteder selv obligationer til finansiering af redningsaktionerne. Disse obligationer købes typisk af store internationale kapitalforvaltere og centralbanker rundt om i verden. Den uro, der kunne opstå om EFSF, ville investorerne ikke være begejstrede for. Og atter en gang vil det bringe tvivl om hele europrojektet.

Efter en ”grexit” vil den største og mest direkte positive effekt efter min vurdering komme i turistindustrien. Hvis grækerne forstår at udnytte situationen korrekt, kan Grækenland blive den nye europæiske destination for udflytning til gavn for boligmarkedet og købekraften i landet. Andre investorer vil også stå på spring for at investere i Grækenland efter en devaluering. Spørgsmålet er blot, hvor meget aktiver skal falde i værdi, før de er billige? Boligmarkedet er en af flere indikatorer. Siden 2007 er boligpriserne faldet med ca. 45 pct. i byområderne, hvilket lyder af meget. Men man skal sammenligne det med prisfaldet i andre sydeuropæiske lande, hvor der, ligesom i Grækenland, fortsat er et overudbud.

Yderligere skal man påtænke, at selvom nye boliglån er faldet fra ca. 15 milliarder euro i 2006 og 2007 til blot 1,8 milliarder euro sidste år, så er aktiviteten måske stadig for høj til, at udenlandske købere finder markedet attraktivt. På trods af dette fald var nye udlån til boliger i 2013 stadig dobbelt så højt som tilbage i 2002. Her ville en genindførsel af drakmer og en devaluering på 40 til 50 pct. formentlig medføre en kraftig stigning i interessen for at købe en bolig i Grækenland.

Mange professionelle investorer har samme overvejelser, hvor forventningen om en devaluering indgår i regnestykket.

Ironisk nok giver den hårde tone i forhandlingerne mellem Grækenland og det øvrige EU stigende forventninger om en ”grexit”. Dette afholder alle fra at investere i Grækenland, og dermed fremtvinges en ”grexit” efterhånden som den eneste mulige udgang på problemet.