Toke Kruses farlige fatamorgana

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I et indlæg på Finans påstår 'serieiværksætter' Toke Kruse, at fagforeningerne er fanget af fortiden, og vi i 3F bør droppe de sure miner, rubbe neglene og indse, at konkurrencen fra resten af verden bare – og heldigvis - gør byggeriet billigere og vores dygtige faglærte bedre.

Vores modsynspunkt er, at Toke Kruse er forblændet af en illusion om globaliseringen, der er baseret på den misforståelse, at fundamentet for vækst og velfærd i en lille moderne økonomi er virksomheder, der kan lave hjemmesider, udnytte de fire regnearter i et excel-ark og udvikle smarte PowerPoint præsentationer.

Synspunktet må alene tilskrives historieløshed og en fundamentalt manglende indsigt i, hvad der skaber vækst og velfærd.

Men hovedillusionen i Toke Kruses farlige fatamorgana er, at social dumping inden for byggeriet ikke er noget problem, men derimod globaliseringsøkonomiens gave til folket. Det giver lavere priser til forbrugerne. Og kan dansk arbejdskraft ikke konkurrere mod udenlandsk, så må de bare uddanne sig og løse opgaver på et højere kvalifikationsniveau.

Men sådan har konkurrencen altid været, og i Danmark har vi faktisk været gode til hele tiden at udvikle vores produktivitet og arbejdsmetoder, så anstændige løn- og ansættelsesvilkår har gået hånd i hånd med høj konkurrenceevne.

Men den sociale dumping, vi inden for de senere år har oplevet i Danmark er en form for konkurrence, vi ikke har set tidligere. Det er konkurrence fra især byggevirksomheder, som behandler deres medarbejdere på en måde, som vi finder er helt uacceptable. Vi ser 'konkurrence' fra firmaer, hvor medarbejdere har fået både verbale og fysiske tæsk af deres leder. Vi oplever 'konkurrence' fra firmaer, der indkvarterer deres medarbejdere under uhumske og umenneskelige forhold. Vi oplever 'konkurrence' fra virksomheder, der inddrager medarbejdernes pas, som systematisk underbetaler dem og som i visse tilfælde slet ikke betaler dem noget som helst.

Det kan godt være, Toke Kruse mener, at det er gammeldags at kæmpe mod simpel udnyttelse af andre mennesker. So be it. Så vil vi gerne være gammeldags.

Hvis ikke vi i fagbevægelsen tog affære, hvem ville så sikre de stakkels mennesker mod den form for grove udnyttelse? Hvem andre end fagbevægelsen holder fast i, at når man arbejder på dansk jord, så skal man have en løn man kan leve af og anstændige ansættelsesvilkår? Det er i hvert fald ikke folk som Toke Kruse!

I bund og grund handler det om, hvilket samfund vi ønsker Danmark skal være. Skal vi kaste os ind i et ræs mod bunden eller vil vi arbejde videre med at udvikle den særlige samfundsmodel, hvor anstændige løn- og ansættelsesvilkår og høj konkurrenceevne er hinandens forudsætninger og ikke hinandens modsætninger?

I det øjeblik vi giver køb på kampen for anstændig løn- og ansættelsesvilkår for arbejde, der laves på dansk jord, så har vi kapituleret til et ræs mod bunden.

I fagbevægelsen er vi hverken fanget i fortiden eller blændet af fortiden. Vi arbejder i nutiden. Men vi er bevidste om vores historie, om fundamentet for det danske velfærdssamfund, og har en klar forestilling om, hvordan vi synes Danmark skal udvikle sig.

Vi kæmper for, at alle, der opholder sig i Danmark, bliver tilbudt rimelige og anstændige løn- og ansættelsesvilkår. Og vi kæmper for at sikre, at alle vores medlemmer får mulighed for at efter- og videreuddanne sig, så danske virksomheder også kan være konkurrencedygtige i fremtiden.

Og nå ja, så kæmper vi også ganske ofte mod fantaster, der under mottoet: »Jeg ved, hvad jeg mener, lad være med at forstyrre mig med fakta« vælger at gøre deres egne personlige erfaringer – eller en god vens erfaringer - til målestok for, hvordan hele samfundet bør indrettes.

Af Kim Lind Larsen, formand for 3F’s byggegruppe og Søren Heisel, Forbundssekretær i 3F.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.