Fortsæt til indhold

Øje for fremtidens talenter

På Kaospilot-uddannelsen fintuner vi hvert år optagelsesprøven for at finde dem, som har størst talent for lederskab i en uforudsigelig verden. Det er tit andre end dem med de bedste karakterer.

Debat
Christer Windeløv-Lidzélius

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Christer Windeløv-Lidzélius, rektor Kaospiloterne.

Fremtidens ledere og entreprenører må være i stand til at skabe mening i en virkelighed, som præges af usikkerhed og uforudsete hændelser.

Tidligere handlede ledelse i større grad om at planlægge. I dag skal man kunne navigere i uforudsigelighed. Derfor er vi på Kaospilot-uddannelsen interesserede i talenter, som ikke har befundet sig indenfor uddannelsessystemets relativt forudsigelige rammer hele deres ungdom. Og derfor tester vi allerede til optagelsesprøven de potentielle studerendes evner til at navigere i en uforudsigelig verden.

Tre dages opgaver med et ufuldstændigt brief og uventede afbrydelser er nogle af redskaberne. Motiverede studerende med talent for leder- og entreprenørskab, et mangfoldigt hold og lavt frafald er nogle er resultaterne.

Skolen er netop nu fyldt med håbefulde unge, som har søgt ind på den treårige Kaospilot-uddannelse. Vi har valgt 70 deltagere ud fra de ansøgninger og den kreative opgave, som de har indsendt.

Vi leder efter potentiale, og det ser vi gennem kandidaternes adfærd. Der findes ikke en 'standard kaospilot'. Men fælles for alle kaospiloter er, at de kan lede med integritet, gøre deres ideer til en forretning og forstår, at læring er en livslang proces.

Kandidaterne løser konkrete opgaver, bl.a. en kundeopgave for en virksomhed eller ngo. I år er det Læger uden Grænser, som skal bruge resultatet i deres videre arbejde. De øvrige opgaver er analytiske, kreative, værdibaserede og tester evnen til at tilegne sig viden. En del af hele pointen med workshoppen er de uforudsete og overraskende opgaver, som sker undervejs.

Vi observerer de studerende ud fra en lang række parametre: Deres samarbejdsevne, evne til at reflektere over egne og andres handlinger, viljen til at lære af disse refleksioner, kreativitet, og ikke mindst om de er motiverede for at gå på uddannelsen. Hele tiden bliver kandidaterne observeret af nuværende studerende og medlemmer af staben.

I udvælgelsen lægger vi også vægt på at sammensætte et mangfoldigt hold. Vi tror på, at diversitet skaber en større grad af kreativitet, fordi de studerende bliver udfordret til at tænke anderledes, når de ikke kun møder folk, som er ligesom dem selv.

Gennem årene har vi haft mange overvejelser. Presser vi kandidaterne for meget? For lidt? Overser vi nogle talenter? Selvsagt gør vi det. Som alle optagelsesprøver har også denne sine begrænsninger, nemlig at det handler om, at man skal præstere i netop disse tre dage. Det er klart, at vi ikke kender folk fuldt ud efter de tre dage, men ved at sætte dem i stressede situationer, får vi blotlagt andre sider end dem, som man viser ved en pæn præsentation af sig selv.

Også i erhvervslivet stiller mange sig selv spørgsmålet, om de vurderer talentmassen på den bedste måde. I seneste nummer af Harvard Business Review giver Deloitte sit bud på, hvordan man kan redefinere styring vha. performance snapshots i stedet for retrospektive evalueringer og bedømmelser en gang om året. Blot ét eksempel på, at der sker mange nye ting i forhold til, hvordan man måler og evaluerer talent.

Et af de talenter, som tog afgangseksamen fra Kaospiloterne for to år siden, er netop nu på vej til et lederjob i Bogotá. På hans CV står også en selvstændig virksomhed og partnerskab i et kreativt bureau. Og »uegnet til gymnasiet«.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.

Artiklens emner
Læger uden Grænser