Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Derfor kuldsejler offentlig it

Polsag. Amanda. Proask. Digital Tinglysning. Rejsekortet. NemKonto. DeMars. EFI. Daccis. Listen af kuldsejlede eller dårlige offentlige IT-projekter er nærmest uendelig.

Søren Kenner, formand for Liberal Alliances visionsgruppe.

Hvorfor går offentlige IT-projekter altid galt? Fordi man begår man de samme fejl igen og igen. Det starter med udbudsprocessen, fortsætter henover forsinkelser og fejlberegninger og ender med kollaps og kø ved håndvasken.

Problemet er, at IT i offentligt regi håndteres som et politisk projekt, hvor spillerne og adgangen til ansvarsfraskrivelse er vigtigere end det opnåede resultat. Skal det blive bedre, kræver det, at den offentlige sektor lærer at indse følgende:

Magt og ansvar bør hænge sammen. Den offentlige sektor er verdensmester i at adskille ansvaret for en truffen beslutning fra magten til at tage beslutningen. Mange steder er der fem-syv godkendelsesled på plads for at træffe selv de mest simple beslutninger. Formålet er enkelt: Det skærmer folk i toppen af systemet fra at tage ansvar for de beslutninger, de træffer. Men det skaber samtidig meget træge beslutningsprocesser, og gør det svært at justere undervejs, hvis ny viden eller forhold ændrer præmisserne for beslutningerne.

Standardsystemer, ikke standarder. Det offentlige elsker standarder - især ISO standarder - fordi de fungerer som et 'get out of jail' kort, når noget går galt, og samtidig giver carte blanche til at bygge løsninger op fra grunden (»Jamen, vi følger standarden!«).

Konsulenthusene elsker det også. De tjener nemlig langt mere på den måde. Men det er ikke i skatteborgernes interesse: Standardsystemer fungerer nemlig som oftest bedre og kan implementeres langt billigere.

Fokuser på det relevante og vigtige. Når man bygger it fra bunden, får man ofte vendt incitamenterne på hovedet: Succeskriteriet bliver selve systemet i stedet for den opgave, systemet skal løse. Man glemmer at vurdere, om de løsninger, man bygger, rent faktisk gavner borgerne eller de organisationer, der tvinges til at bruge dem. Faktisk måler man ofte ikke engang på den slags!

Start fra begyndelsen ikke fra enden. Den væsentligste grund til at store IT-projekter løber ind i problemer er, at de er for store og for komplekse. Man sender opgaver i udbud med en kompleksitetsgrad, der svarer til, at man bestiller fx Facebook, sådan som det fungerer i dag. En fuldstændig absurd praksis, der nærmest garanterer, at man vil løbe ind i problemer undervejs.

Det ville være klogere at definere projekterne i mindre klumper og løse dem i faser. Men det gør man ikke, fordi den måde, der gives penge til projekterne, ikke er gearet til det. Hele beløbet skal afsættes på én gang. Og det kan konsulenthusene naturligvis godt lide: Det sikrer gigantiske budgetter til ekstremt komplekse løsninger og dermed udbud, som ingen andre kan komme i nærheden af. Et sikkert og solidt levebrød, men uden fokus på det vigtige: At nå frem til den bedste løsning. Et system som Patientjournalen er et glimrende eksempel. Det har kostet samfundet milliarder og atter milliarder netop på at være alt for komplekst til at starte med.

Ansæt eksterne projektledere til at lede projektet. Pudsigt nok ledes disse gigantiske offentlige projekter ofte af embedsmænd, der ikke har nogen teknisk baggrund. Det er med til at forstærke problemerne, for hvad gør man når man står med opgaver, man grundlæggende ikke er kompetent til at træffe beslutninger om? Man sørger naturligvis for at kunne fraskrive sig ansvaret, hvis noget går galt. Det ville være klogere at ansætte dygtige eksterne projektledere til at køre disse projekter i mål og give dem ansvaret for at løse. Det ville sikre at projektet og det hold, der arbejder på projektet, har fokus på det vigtige og løser opgaven bedst muligt. Og man ville nok undgå de sædvanlige gigantiske budgetoverskridelser (I'm looking at you, Rejsekortet).

Desværre er der ikke meget håb. Selv om effektiv anvendelse af IT er en forudsætning for en effektiv offentlig sektor, og dermed kan betyde enorme besparelser for skatteborgerne, er der nok ikke meget håb om snarlig bedring. Dertil er området for komplekst, de politiske beslutningstagere for uvidende og angsten for reformer for stor.

Af formand for Liberal Alliances Visionsgruppe Søren Kenner og Thomas Petersen, kreativ direktør i en amerikansk it-virksomhed. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.