Valgresultatet i Storbritannien er vores mulighed for at råbe stop

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Labour er på overvældende vis blevet straffet - faktisk ydmyget - for svag ledelse og manglen på en sammenhængende økonomisk politik.

Tilintetgørelsen i Skotland er helt enkelt pinlig. Men så alligevel. Det Skotske Nationalparti, SNP, sender et stærkt signal, som også den konservative premierminister David Cameron bliver nødt til at lytte til.

Reaktionen på de finansielle markeder har forståeligt nok været positiv med et stærkt stigning i det britiske pund, hvor det står klart, at Storbritannien for en periode vil få mulighed for at føre en stabil og ansvarlig økonomisk politik.

Det er skønt at se, at nogle vælgere i Europa anerkender lederskab, der adresserer økonomisk fornuft, og jeg mener, at Cameron fortjener sin sejr. Hans inddæmningsstrategi over for partiet UK Independence Party (UKIP) har virket meget effektivt, men nu skal han være opmærksom på, at den britiske offentlighed forventer en afstemning om, hvorvidt man fortsat skal være medlem af EU.

Når man, som vi, er vant til et proportionelt repræsentativt valgsystem, føles det bizart, at det tredjestørste parti kun får ét enkelt sæde i parlamentet. Nigel Farage, lederen af UKIP, har dog - trods det manglende personlige valg - alligevel formået at få stor indflydelse på Storbritanniens EU-politik. Samtidig blev de EU-begejstrede liberale demokrater fuldkommen udraderet, trods en delvist ansvarlig deltagelse i koalitionen med de Konservative i den forgangne valgperiode.

Forhåbentlig når denne besked også til Bruxelles, men jeg tvivler. EU har aldrig rullet noget tilbage. De fortsætter med at akkumulere mere og kontrollere alle områder.

Bureaukratiet i Bruxelles besidder ingen selvkritik. Fortryder intet. Lige gyldig hvor meget og ofte, de fejler. De fortsætter blot med at demonstrere deres magt – og vil fortsætte med uformindsket styrke ind til nogen siger stop!

Valgresultatet i Storbritannien er vores chance for at sige stop!

Sidste år fejrede vi 25-året for Berlinmurens fald. Hvem kunne tilbage i 1989 forestille sig, at vi her kun 25 år senere ville have glemt alt om kapitalismens sejr, om farer og fiaskoer ved en overstatslig regering, socialismens bankerot og vigtigheden af konkurrence, effektiv kapitalisering og specialisering. Men det er alligevel her vi er, hvor EU gentager alle de fejlslagne eksperimenter fra fortiden.

Jeg håber inderligt, at David Cameron i kølvandet på denne forbløffende sejr vil ære det løfte, han gav i sin inspirerende Bloomberg-tale den 23. januar 2013, hvori kan kaldte på en dyb reformation af de europæiske institutioner.

Her fremsatte han med rette, at skuffelsen over at se EU udvikle sig langt væk fra den retning, som landene i sin tid meldte sig ind under, er på sit højeste nogensinde. Han satte ord på mange europæeres frustrationer – ikke mindst britiske og danske – som, sagt på simpel vis, spørger: »Hvorfor kan vi ikke bare have det, vi i sin tid stemte for – et fælles marked?«

Det britiske folk er på linje med deres nyvalgte premierminister i forhold til, at enhver ideologi, der hævder at være større end nationalstaten, strider imod den menneskelige natur. Det må vi fortsat huske David Cameron på.

En folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab er det største håb for et reelt Europa. Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at Danmark kommer til at følge efter Storbritannien i genskabelsen af et Europa, hvor historie, kulturel diversitet, kompetencer, konkurrenceevne og frihed atter er øverst på dagsordenen.

Af Lars Seier Christensen, direktør Saxo Bank.