Fortsæt til indhold

Den evige vækst i Tyskland

Hvis virksomheder og investorer leder efter den evige vækst i Tyskland, skal de til delstaten Baden-Württemberg, uanset hvordan det går væksten i resten af landet.

Debat
PETER LUNDGREEN, Lundgreen's Capital

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Peter Lundgreen er direktør i Lundgreen’s Capital, der rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.

Tyskland er en naturlig destination for virksomheders investorer grundet landets størrelse og evige økonomiske vækst. Standardsvaret på, hvor væksten stammer fra, er den verdensberømte tyske eksport. For den stabile økonomi har det længe været sandheden – så længe, at det er blevet en kliché.

Netop i år er det ganske anderledes, hvor det essentielle i den udvikling er, om den er vedblivende eller blot en varm sommerbrise.

I mandags udkom den månedlige økonomiske rapport fra den tyske centralbank, Deutsche Bundesbank, og det er altid spændende læsning. Specielt denne gang, fordi rapporten omhandler det samlede billede af den økonomiske udvikling i 1. kvartal. Analyserne i rapporten bekræfter den øjeblikkelige ændring i økonomien, men centralbanken kommer også med nogle bud på sine forventninger til de kommende kvartaler.

Helt overordnet blev BNP-væksten i årets første tre måneder på beskedne 0,3 pct., men det er velkendt. Ser man på grafik et med den årlige ændring i industriproduktionen, viser den tydeligt, at industrisektoren oplever en stagnation igen. Netop eksporten udviser ikke den normale positive udvikling, som også er forklaringen på det slappe væksttal. Inddrager man den globale økonomiske modvind og den lavere efterspørgsel fra USA, passer billedet ganske udmærket.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Men Deutsche Bundesbank undres alligevel, fordi euroen er faldet så meget, og dermed burde tysk eksport have oplevet en positiv effekt. Centralbanken vurderer, at den positive effekt er forsinket, og derfor kommer der en stigning i eksporten senere i år.

Det er ikke utænkeligt, men måske den positive effekt slet ikke er så forsinket endda. Vi kan endnu ikke vide, om der var andre kontraktive kræfter, som virkede stærkere end forventet i 1. kvartal. Dermed blev fordelen fra devalueringen af euroen blot udlignet – helt så slemt vil jeg ikke påstå det er, men jeg vurderer, at det har en større betydning, end centralbanklen mener.

Andre tal fra tysk erhvervsliv er dog lige så interessante, fordi tyske virksomheder investerer mere, end de længe har gjort. Det skyldes den stærkere indenlandske økonomi. Byggesektoren spiller en vis rolle og vil formentlig stadig opleve en positiv udvikling. Der er blot en tydelig sammenhæng med den ekspansive pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank. Derfor har den aktivitet delvist en spekulativ karakter, som hurtigt kan forsvinde. Som Deutsche Bundesbank også bekræfter, kommer væksten i øjeblikket fra øget privatforbrug.

Hvis tysk økonomi ændrer sig vedvarende til at være en mere konsumdrevet økonomi, vil det være en utroligt god nyhed for Europa. Mit mest sandsynlige scenario er ikke, at privatforbruget bliver en ny vedvarende motor, som fører til stigende BNP-vækstrater hvert år fremover. Men jeg behøver jo ikke at få ret, og lige nu er det, som nævnt, privatforbruget, der bidrager til den ekstra vækst i Tyskland. Er den udvikling vedvarende, åbner det nye muligheder for virksomheder og investorer.

Mit mest sandsynlige scenario for tysk økonomi er, at den årlige ændring i industriproduktionen fortsat viser en relativt flad udvikling. Dermed sagt, at erhvervslivet generelt ikke vil bidrage til yderligere BNP-vækst en rum tid fremover.

Privatforbruget er blevet løftet til et højere niveau, og dette vil ikke forsvinde. Det åbne spørgsmålet er, om der til næste år kan skabes et nyt hop i privatforbruget? Mit umiddelbare svar er, at det kun vil ske i mindre grad og ikke blive synderligt mærkbart.

Min argumentation er, at den nuværende fremgang primært skyldes engangseffekter. Det er indførelsen af mindstelønnen samt forbedrede pensioner for visse grupper. For den brede befolkning har der været gode overenskomstmæssige lønstigninger og et olieprisfald, som er to effekter, der ikke gentages næste år. Antallet af job kunne fortsat stige, hvilket er den mest sandsynlige positive effekt.

En højere løninflation mener jeg er mindre sandsynligt, fordi tyske virksomheder allerede nu er begyndt at reagere negativt på de stigende omkostninger. Dermed mener jeg naturligvis, at den tyske BNP-vækst bliver lav i 2016. Men uanset om der sker et nyt hop i tysk privatforbrug i 2016, eller om væksten skraber bunden, er der store geografiske vækstforskelle i Tyskland.

Har man fokus på investeringer eller markeder, som profiterer af indførelsen af mindstelønnen, bekræfter analyserne fra Deutsche Bundesbank, at de tidligere østtyske delstater mærker effekten. Derimod har det kun en marginal betydning i de sydtyske delstater, fordi lønniveauet allerede er højere.

Fra de 11 år, jeg selv har arbejdet for tyske banker i den sydlige del af Tyskland, kan jeg bekræfte, at det er meget stærke økonomier. Men mange ser Tyskland under ét, og dermed glemmer man, at selv om der samlet set ikke er vækst i Tyskland, vil der fortsat være god vækst i Sydtyskland.

Grafik to viser den økonomiske størrelse på de tre største tyske delstater. Nordrhein-Westfalen mod vest er ikke en ”vækstdelstat”, da BNP-væksten er under det tyske gennemsnit. Samlet voksede tysk økonomi med 1,6 pct. sidste år, hvor BNP-væksten i Bayern var 1,8 pct. og i Baden-Württemberg hele 2,4 pct.

Delstaten Baden-Württemberg er virkelig indbegrebet af klassisk tysk vækst, men ofte overset. Måske den er mest kendt for Daimler-Benz i Stuttgart. Det er dog helt fantastisk, hvad man støder på af innovation og eksportvirksomheder. Desuden har delstaten altid klaret sig godt gennem kriser grundet virksomhedernes gode soliditet og privathusholdningernes høje opsparing. Grundet høj opsparing er det ikke en anglosaksisk forbrugsøkonomi, men købekraften blandt privatforbrugere til ”high-end”-produkter er høj. Hvis investorer og virksomheder leder efter den evige vækst i Tyskland, så er det stedet, uanset hvor væksten for resten af Tyskland går hen.

Min vurdering er, at skulle privatforbruget blive en ny motor i tysk økonomi, vil dette blive ét af områderne, hvor det slår igennem.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.