Eurogruppen brændt varm på græsk euro-afstemning
Den almindelige græker risikerer at tabe stort, hvis euroen sendes til afstemning, og landet vælger at forlade eurofællesskabet.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Eurogruppen er pludselig brændt varm på, at grækerne skal holde en folkeafstemning om deltagelse i euroen. Tidligere afviste man ellers ideen med henvisning til, at det vil tager for lang tid.
Årsagen er, at en sådan folkeafstemning er en win-win situation for kreditorerne. Timeglasset er ved at rinde ud, og grækerne er i akut likviditetsmangel. Senest er det blevet eksemplificeret ved, at Tsipras meldte ud, at man ikke har penge til den kommende termin til IMF. De europæiske ledere synes indstillet på at finde en midlertidig løsning, hvor man sigter mod en folkeafstemning, mod at der indføres få, men bestemte reformer.
En folkeafstemning vil højest sandsynligt også betyde, at vi ender med en mere langsigtet løsning. Lige nu er det uholdbart, at vi fra termin til termin skal diskutere, hvorvidt Grækenland vil gå statsbankerot, og om man vil forlade euroen. Usikkerheden, som Grækenland og den såkaldte trojka (Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Centralbank og EU), på denne måde påfører den samlede europæiske økonomi står slet ikke mål med størrelsen på det græske problem.
Det mest sandsynlige udfald af en folkeafstemning er, at grækerne vælger at blive i euroen. De seneste meningsmålinger fra Grækenland viser, at omkring 70 pct. af befolkningen bakker op om fortsat medlemskab af den europæiske mønt. Ender grækerne med at sige ja tak til at blive i eurozonen, lægger resultatet pres på Syriza-regeringen til at være mere forhandlingsvillige i forhold til gennemføre reformer. Også selvom Syriza gik til valg på at finde en anden vej end spare- og reformpolitikken.
De seneste meningsmålinger fra Grækenland viser, at omkring 70 pct. af befolkningen bakker op om fortsat medlemskab af den europæiske mønt.Mikkel Høegh, cheføkonom i Tænketanken Europa.
Noget tyder imidlertid på, at deres mandat gik mere på at få nye ansigter i regeringskontoret, der ikke var fedtet ind i tidligere tiders korruption, end at bryde med euroen og reformpolitikken. Ingen kan i dag være i tvivl om, at euromedlemsskab betinger reformer - og i en højere hastighed end Tsipras og Varoufakis har været garant for.
Det andet udfald er, at grækerne siger ”Nej” til euroen. En græsk exit vil have den fordel for eurogruppen, at den virker finanspolitisk disciplinerende på de øvrige medlemslande. Grækenland vil komme ud i en dyb økonomisk krise med en social katastrofe til følge, og reformivrige politikere i andre lande vil således henvise til Grækenland, hver gang de bliver udfordret på reformernes nødvendighed. Dermed bliver et stort problem i eurokonstruktionen løst; nemlig det, at de nationale politikere i medlemslandene ikke er reformivrige nok.
Spørgsmålet er, om vi moralsk kan leve med udfaldet af en græsk exit. Vi kan naturligvis ikke hindre demokratiets beslutninger, men så længe man er medlem af euroen, bør eurozonen være en del af løsningen. I nogle sammenhænge tales der om, at det vil være lykken for Grækenland at komme ud af euroen og devaluere sig til vækst. I den sammenhæng glemmer man ofte, at Grækenland ikke er noget stort eksportland. Landet har dog en vis turisme.
Forlader Grækenland euroen er man nødt til at indføre en form for kapitalkontrol med folks euroformuer, ellers vil der komme et voldsomt run på bankerne. Et run der faktisk allerede er begyndt.
I første omgang skal man dog først indføre drachmer og til hvilken kurs? Hverken grækere eller internationale investorer har noget incitament til at holde denne valuta. Alternativt er, at man stadigvæk bruger euroen som valuta som et såkaldt ”currency board” (som man ser i Sydamerika, hvor dollaren bruges i en række lande), men så får man ikke nogen konkurrenceevnefordel af den svækkede valuta.
Forlader Grækenland euroen er man nødt til at indføre en form for kapitalkontrol med folks euroformuer, ellers vil der komme et voldsomt run på bankerne. Et run der faktisk allerede er begyndt. Endelig vil den private gæld optaget i euro blive stående, da det er staten og ikke husholdninger, der går bankerot. Staten vil så komme af med en masse gæld men den menige græker, der har et bolig- og et billån vil havne i en uoverskuelig situation. Gælden og renten vil stige betragteligt.
Herudover vil den svage valuta give en situation, hvor importerede fødevarer og andre nødvendige goder bliver en stor luksus. Risikoen ved en folkeafstemning er altså, at den menige græker kan tabe stort.
Kan det øvrige Europa leve med det?
