Technørder i 20'erne designer fremtiden, mens søvnige topchefer ser på

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvad har Apple, Google, Facebook, Skype, Airbnb, og Microsoft til fælles, udover at de er globale selskaber, som allerede har eller er i fuld gang med at udradere etablerede industrier?

Svar: De er alle stiftet af mænd i 20'erne med en fascination for teknologi. Steve Jobs fra Apple, Bill Gates fra Microsoft og Mark Zuckerberg fra Facebook var alle 20, da de stiftede deres virksomheder. Hvis vi medtager alle de andre nye virksomheder, som siden finanskrisen i 2008 er dukket op og har domineret udviklingen af klodens erhvervsliv, kan det sammenfattes til: de unge nørder styrer for vildt.

De etablerede erhvervsledere med grå tindinger sidder blot og kigger og beskytter deres forretninger med de midler, de nu kender til, mens unge mænd i midten af 20'erne bestemmer spillereglerne for fremtiden.

Samtidig med at den 28-årige Kevin Systrom i 2012 solgte sit 15 måneder gamle firma Instagram til Facebook for 1 milliard dollars gik det 124-årige Kodak i betalingsstandsning og måtte sælge hele sin patentportefølje for det halve. Uden at eje et kamera eller printe et billede var Instagram blevet en gigant på fotomarkedet og langt mere værd end Kodak.

Det samme er tilfældet med Uber, som uden at eje en bil er blevet en gigant på taximarkedet eller Airbnb, som ikke ejer et hotel men som formidler flere overnatninger end samtlige Hilton-kædens hoteller verden over.

Har stifterne af disse nye virksomheder mere forstand på hoteldrift, taxidrift eller fotografering end deres etablerede konkurrenter? Næh, tværtimod. Havde Mark Zuckerberg en omfattende kommunikationsuddannelse, siden han kunne skabe rammerne for en social dialog mellem en milliard mennesker? Næh, tværtimod.

De unge stiftere glimrer ved at have nul indsigt i etablerede industrier og ingen viden om, hvordan man driver virksomhed. De er 20-årige universitets-dropouts, som til gengæld kender alt til, hvad ny teknologi er i stand til, har en rasende energi og intet at miste.

Hurra for dem! Uden de unge entreprenante teknologieksperter ville verden stå stille. Spørgsmålet er blot, om det er tilfredsstillende, at definitionen af fremtidens erhvervsliv og reelt også måden, vi opbygger vort samfund, skal lægges i hænderne på 20-årige programmører? For det er sådan det er i øjeblikket. Verden skabes i disse år af nørder i Silicon Valley og London Tech City.

Den primære årsag er, at mennesker, som træffer de store beslutninger i erhvervslivet og i samfundet, ikke forstår teknologiens muligheder. Det går også stærkt. Prøv fx at spørge medlemmerne af en bankbestyrelse, hvordan den nye valuta bitcoin fungerer, og hvilke fremtidsmuligheder, den bagvedliggende blockchain-teknologi åbner op for.

De fleste læsere af dette indlæg aner ikke, hvad jeg taler om og det samme gælder for de øverste beslutningstagere i mange pengeinstitutter. Det er derfor, at programmørerne kan sætte en dagsorden. De forstår, hvordan det underliggende system er skruet sammen. Det er reelt nørdernes eneste faglige kvalitet. De forstår systemet.

Det er hér, de voksne erhvervsledere svigter. De sætter sig ikke ind i de nye teknologiers muligheder. Da lader de unge teknologifreaks styre showet og tror, at det er tilstrækkeligt blot på et tidspunkt at sige ja eller nej til ideerne og de nye forretningsmodeller. Det er det ikke. For på det tidspunkt er den nye forretningsmodel eller det nye produkt allerede beskrevet i sin struktur.

Lad mig give et eksempel: Der er en strøm af nye ure - wearables - på vej ind på markedet. De er måske efterfølgeren for mobilen og fungerer som en blanding af et træningsredskab, et lægeinstrument, som måler puls og blodtryk og tæller kalorier samt et økonomisk styringssystem, som holder orden på betalingerne. Det er blot nogle af de egenskaber, som pakkes ned i et smartwatch. Alt sammen udspringer af programmørhjerner i 20’erne.

Det etablerede sundhedssystem med alle dets erfaringer og menneskelige indsigt er slet ikke inde over udviklingen, og pludseligt er det en app på et smartwatch programmeret i Sillicon Valley, som har overtaget vores tilgang til sundhed, sport og økonomi. Det bliver alt sammen meget endimensionelt.

Ansvaret er ikke de unge nørders – de er heltene. Ansvaret ligger hos de etablerede beslutningstagere, som ikke gider sætte sig ind i, hvad den nye teknologi kan bruges til. De behøver ikke at kunne programmere systemerne: Det er der folk til. Men de skal tage del i den kreative udviklingsproces og forstå, hvordan verden hænger sammen.

For en generation eller to siden kunne alle drenge skille et vækkeur ad og måske sætte det sammen igen. I hvert fald vidste drengene, hvor tingene var skruet sammen. De havde en generel forståelse for verden. Det samme havde bankfolkene, politikerne, lægerne og alle de andre faggrupper. Det er den forståelse, de skal genfinde. For så kommer indflydelsen tilbage, og den nye teknologi behøver ikke længere lede til giganternes fald.

Men det kræver én ting: At de voksne erhvervsfolk kommer tilbage på banen. At de trænger ind i den teknologiske regnskov, hvor fremtiden er ved at vokse op.