Game over Grækenland?
Den græske premierminister Alexis Tsipras spillede højt spil i forhandlingerne med landet landets kreditorer, og meget tyder på, at han forlader bordet blanket af.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Tsipras, Varoufakis og Syriza-regeringen har spillet højt spil med den græske økonomi lige siden regeringen tiltrådte i januar. Et spirende økonomisk opsving er nu vendt til recession, pengekassen er tom for likviditet, og kreditorerne nægter at forlænge løbetiden på kassekreditten.
Umiddelbart er der således kun tilbage, at Grækenland ender i et sort og mørkt hul. Var regeringen stoppet med at spille spillet i tide, havde den fremstået med en vis succes. Den kunne have forladt spillebordet med flere indrømmelser, og dertil kommer, at der lå en vis gældseftergivelse mellem linjerne. Den lille sejr er nu sat over styr.
Det seneste træk fra den græske regering har været at udskrive en folkeafstemning, hvor grækerne skal tage stilling til, om de ønsker at acceptere kreditorernes krav eller ej. For fem uger siden synes en folkeafstemning oplagt, dels for eurogruppen, da den græske befolkning ønsker at blive i euroen, dels for den græske regering, idet den således ikke har overtrådt sit mandat.
En folkeafstemning nu er imidlertid en helt anden sag for game over kan meget vel være indtruffet inden søndag, hvor afstemningen er sat til. Kreditorernes tilbud udløber nemlig allerede i dag, d. 30 juni. Det betyder, at et ”ja” – som regeringen i øvrigt fraråder – reelt set ikke vil være en mulighed: Man kan ikke sige ja til et tilbud, som ikke længere gælder.
Nok er EU kendt for at finde løsninger, og nok har den franske kommissær Moscovici givet udtryk for, at døren stadigvæk står på klem for Grækenland. Men lige nu ser det mere end sort ud. Spørgsmålet er bl.a., om Grækenland kan betale Den Internationale Valutafond (IMF) et afdrag på cirka 12 milliarder kroner, som skal falde i dag.
Hvis ikke, er Grækenland så godt som fallit. Grækenland vil leve på Den Europæiske Centralbanks nåde. Og kan den græske premierminister Alexis Tsipras på den baggrund komme tilbage til forhandlingsbordet og lave en troværdig aftale? Skal en ny aftale så igen til afstemning? Konsekvenserne synes uoverskuelige.
Hele miseren tester således Europa lige nu. De finansielle markeder reagerede straks og forholdsvist kraftigt ved åbning mandag, men man skal huske på, at det er sommertid, og markederne er forholdsvis tynde. Det betyder, at der let opstår en overreaktion. Uroen på de finansielle markeder vil med stor sandsynlighed relativt hurtigt aftage igen. Det ændre dog ikke ved, at det rammer et spirende men svagt europæisk opsving.
Mere end 70 pct. af befolkningen i Grækenland ønsker at blive i euroen, og meget tyder på, at opbakningen er reel, da grækerne har tømt deres banker for knitrende euro. Det har derfor været nødvendigt at indføre kapitalkontrol og lukke bankerne indtil efter afstemningen. Det vidner om, at den græske befolkning ikke ønsker at lade stå til og få vekslet indestående euro til nye drakmer.
Genindførelse af drakmeren vil også udløse en række problemer af helt praktisk karakter. Dels skal man finde ud af at få indført drakmer og få dem trykt, og det skal gøres på en måde, så der ikke opstår problemer med falskmøntneri. Herefter skal man finde nogen, der har lyst til at bruge dem. Den almindelig handlende vil have et voldsomt incitament til at modtage euro i kontanter, så er han sikker på, hvad han får i lommen og ikke mindst, hvad han kan købe for dem.
Endelig skal grækerne og de øvrige eurolande finde ud af, hvordan et land overhovedet kan komme ud af euroen. Ifølge Europatraktaten kan et medlem ikke melde sig ud af euroen uden at melde sig ud af EU først. Og det er i øvrigt med en karensperiode på to år. I så fald må Grækenland søge om nyt medlemskab af EU sammen med Serbien og Montenegro. Også dette vil have uoverskuelige konsekvenser.
På den anden side mener en stor del af grækerne, at man skal gøre op med kreditorernes krav. Dermed har opgaven for Tsipras ikke været nem. Men uanset udfaldet af en eventuel afstemning, må man konstatere, at kun fantasien sætter grænser.

