Fortsæt til indhold

Wearables: Skal dit næste ur kunne holde på en hemmelighed?

Mens vi venter på bølgen af nye bærbare teknologier, må vi nuancere overvågningsdebatten.

Debat
Roman Beck og Jari Kickbusch

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Professor Roman Beck og forskningskommunikatør Jari Kickbusch. Begge IT-universitetet.

Omkring en million mennesker købte det rasende dyre Apple Watch på én enkelt dag, da der blev åbnet for forudbestillinger d. 10. april i år. Det ”intelligente ur” er blevet beskrevet som en iphone i form af et armbåndsur, men Apple Watch indeholder udover de allerede kendte iphone-applikationer også en fitness-app, som kan måle din puls og dit aktivitetsniveau, en smart home-app, der kan samarbejde med lys- og varmereguleringen i dit hjem samt en række andre features, som bruger dine adfærdsdata.

Apple Watch vil ifølge mange eksperter og anmeldere skabe det egentlige gennembrud for den bærbare teknologi, dvs. ure, briller, armbånd, tøj og andre beklædningsgenstande, som indeholder en computer.

De såkaldte wearables bliver allerede produceret i stort antal og i mange varianter af både etablerede og nye teknologiproducenter, og der er tegn i både sol og måne på, at vi står overfor en bølge af nye teknologier, som vil ændre interaktionen mellem teknologi og menneske, hvis man kan sætte sin lid til analyser fra virksomheder som fx Business Wire, der forudser, at wearables vil skabe en global omsætning på 37 mia. USD i 2020.

Udsigterne til en ny teknologi-trend, som registrerer og lagrer intime data fra vores privatliv, har fået privacy-forkæmperne til at trykke på den store røde knap, og oplægget til de nye fælles europæiske regler for databeskyttelse indeholder bl.a. bulletpoints som Right to be forgotten og Data protection first, not an afterthought.

Mens det stadig diskuteres, hvordan og i hvilken grad de fremtidige europæiske regler helt konkret skal beskytte forbrugerne, er det vigtigt at holde sig for øje, at wearables ikke er et nyt fænomen. Fitness-folket har længe brugt fx mobil-apps som Endomondo og det danskproducerede Bluetooth headset, Jabra, til at måle, strukturere og dele deres træning. Blandt seniorerne er low-tech skridttællerne i gang med at blive afløst af online-aktivitetsarmbånd.

Også i sundhedssektoren er wearables blevet introduceret. Virksomheden Monseno, som udspringer af et forskningsprojekt her på IT-Universitetet, tilbyder bl.a. en mobil-app, som indsamler adfærdsdata fra patienter, som lider af en række psykiske sygdomme. På den måde kan behandlerne med det samme se, hvis der er ændringer i patienternes adfærd, som kunne tyde på, at der er behov for at ændre behandlingen. Overvågning er altså ikke kun et onde, som vi bliver udsat for.

Du vil måske gerne give din læge og andre personer i sundhedsvæsenet adgang til en række intime data, selv om du principielt er imod overvågning, hvis det kan gavne dine chancer for at overleve

Hvis du er diagnosticeret med en livstruende sygdom, vil du måske gerne give din læge og andre personer i sundhedsvæsenet adgang til en række intime data, (selv om du principielt er imod overvågning) hvis det kan gavne dine chancer for at overleve.

Med Snowden-afsløringerne in mente er det let at glemme, at overvågning også er et brugerbåret fænomen. Men når de europæiske politikere skal sætte de fremtidige grænserne for tilladt overvågning, står de overfor en kompleksitet, hvor de på den ene side skal imødekomme brugernes ønske om overvågning, og hvor de på samme tid skal give en eller form for sikkerhed for, at de data, som en bruger generer, ikke misbruges ti år efter. For hvordan vil den patient, som bruger en behandlings-app reagere, hvis behandlingsstedet bliver udsat for et hackerangreb?

I hvor høj grad kan man forvente, at den enkelte bruger selv kan overskue følgerne af de alenlange user agreements, som stort set ingen læser endsige forstår? Skal det være en forbrugerrettighed, at de generede data er selvdestruerende, som Snapchat har forsøgt at gøre? Mens vi venter på, at Apple Watch og andre wearables for alvor indtager det danske marked, bør vi udfordre vores måde at tænke overvågning på. Den fremtidige diskussion om overvågning bør ikke begrænse sig til for eller i mod, men mere hvordan vi ønsker overvågning – og hvordan vi ikke ønsker det.

Af Roman Beck, professor, IT-Universitetet og Jari Kickbusch, forskningskommunikatør, IT-Universitetet

Artiklens emner
Edward Snowden