Sådan sikres flere private job

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det økonomiske opsving og den forrige regerings politik sikrer, at den private beskæftigelse stiger markant i de kommende år.

Så det er en gratis omgang for statsminister Lars Løkke Rasmussen, når han har som mål, at den private beskæftigelse skal stige. Det tror jeg faktisk er et mål for alle partier; det er i hvert fald forudsætningen for en stærk dansk økonomi og god velfærd til alle.

Desværre synes Lars Løkke mest optaget af, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men sagen er jo, at det kan betale sig at arbejde, og at tusindvis af danskere – blandt andet dem som Lars Løkke sammen med DF og R har fået smidt ud af dagpengesystemet – hellere end gerne vil have et arbejde. Formålet med Løkkes fokus på, at det skal kunne betale sig at arbejde er reelt at skabe større ulighed og tyske lønninger.

Nej, det der først og fremmest skal til for at skabe større privat beskæftigelse er bedre og mere uddannelse. Det akutte problem er manglen på faglært arbejdskraft, som AE-rådet forudser vil stige til 30.000 om fem år. Gør vi ikke noget, vil vi gå glip af tusindvis af job samtidig med at andre tusinder af job bliver besat af faglært arbejdskraft fra Østeuropa. Vil man sikre danske job på danske hænder er uddannelse langt mere effektivt end Løkke og Støjbergs fattigdomsgørelse af indvandrere og flygtninge.

Der er brug for flere praktikpladser, bedre muligheder for uddannelse for især ufaglærte arbejdsløse og de kommende besparelser på erhvervsskolerne – som Venstre har hovedansvaret for – skal annulleres.

Det næste, der skal til, er en konsekvent satsning på produktionsjob indenfor nye områder. Venstre er og bliver et bondeparti, og derfor lægger de op til at bøje sig for landbrugets krav om at forurene endnu mere til skade for natur, vandmiljø og danskernes helbred.

Landbruget forurener i forvejen langt mere end industrien, men det skaber ikke nye arbejdspladser. Det, der ville skabe arbejdspladser, ville være en miljøregulering af landbruget, der gav danske virksomheder et forspring i udviklingen af grøn landbrugsteknologi, som hurtigt kunne blive til en stor eksportsucces.

Det kan godt lade sig gøre på en måde, der ikke forværrer landbrugets økonomi – blandt andet var SF i foråret med til afsætte et milliardbeløb til ny teknologi i landbruget fra EU’s landbrugsstøtte. Det gør vi gerne - forudsat at der også sker forbedringer af miljøet. Blandt andet reduceret udslip af ammoniak, som er årsag til masser af sygedage og adskillige dødsfald.

Det er masser af andre erhvervspolitiske tiltag, der både skaber arbejdspladser og forbedrer miljøet. Lad mig minde om, at det energiforlig, som Venstre kun modstræbende deltog i, har skabt 6.-8.000 job i kraft af investeringer i energibesparelser og vedvarende energi.

Hertil kommer, at det har styrket danske virksomheder, så de også sælger mere på eksportmarkederne, og der er udsigt til en endnu større gevinst, hvis Obama og Clintons planer om udbygning af vindkraft i USA bliver til virkelighed. Mulighederne indenfor vandteknologi er også store – og jeg håber, at Venstre kan løsrive sig fra et snævert fokus på om vandprisen bliver et par øre lavere, for det betyder meget lidt i forhold til de nye teknologiske muligheder.

Venstre har angiveligt fokus på yderområderne. Finansminister Claus Hjort Frederiksen er startet med en kommuneaftale, der vil betyde 9.000 færre kommunale job i 2019 (det er det tal jeg har fået oplyst fra finansministeriets side – det reelle tal er formentlig en del højere). Men finansministeren nægter at oplyse, hvor hårdt yderområderne bliver ramt.

Det kan være voldsomt, for en af de måder kommunerne sparer på, er jo ved at nedlægge små skoler og institutioner, og samle dem i de større byer. Og når det sker øges affolkningen, flere lokale dagligvarebutikker lukker og også den private beskæftigelse falder. Det er en helt elendig start på en indsats for yderområderne.

De mindst 9.000 færre kommunale job vil også betyde en ringere folkeskole og ringere hjælp til socialt udsatte børn og unge. Begge dele vil skade den private beskæftigelse på langt sigt, fordi færre i den kommende generation vil få en god uddannelse og være fri af sociale og psykiske problemer.

Hvorfor gør Venstre det så? Fordi de lider af en ideologi, hvor der er en modsætning mellem offentlig og privat beskæftigelse. Men den holder ikke. Ligesom den offentlige sektor er afhængig af en velfungerende privat sektor, så er den private sektor afhængig af en offentlig sektor, der leverer uddannelse og velfærd af høj kvalitet.

Så uden et politikskifte fra Venstre kommer væksten i den private beskæftigelse til at ske ikke på grund af, men på trods af regeringens politik.