Hvorfor får visse mennesker succes imod alle odds?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

»Intet går som planlagt. Bægeret bliver rystet, og fremtiden tager en form, som man ikke har kunnet forudse.«

Ordene kom spontant fra den 28-årige serieiværksætter og overleverpersonlighed, Christian Erfurt, da jeg interviewede ham med udgangspunkt i denne onsdagsklummes hovedspørgsmål:

Hvordan lykkes det for nogle mennesker at fremtvinge eller fastholde et positivt livssyn og skabe fremdrift for sig selv og for en stor del af os andre – på trods af de værst tænkelige vilkår for både at overleve og komme videre?

Over en femårig periode – fra sit 13. til sit 17. år – ramtes Christian Erfurt to gange af alvorlige kræftudbrud. Som følge af en livsnødvendig strålebehandling kom dertil ved et uheld en blodprop i hjernen med en halvsidig lammelse og langvarig mistet førlighed.

Hvordan har det været muligt for Christian Erfurt samtidig at etablere virksomheden Entré Dining med 12 medarbejdere, at gå i spidsen for organisationen Be My Eyes med ni medarbejdere og udvikle produktet EasySampler i sin virksomhed Innocare?

Før svaret foldes ud, illustrerer historien om en anden interessant dansker, at Christian Erfurts overlevelses- og kampkraft som svært sygdomsramt iværksætter og virksomhedsleder ikke er et enestående historisk tilfælde.

Den fra treårsalderen faderløse fredericianer Jens Christian Henrik Claudius Jagd (1821-1895) tog som 20-årig lærereksamen og et par år senere job som bestyrer af Svendborg Private Realskole.

Men en af datidens mest skræmmende og dødbringende sygdomme, tuberkulosen, fik også ram på Jagd. Han måtte forlade skolen og i stedet hellige sig ingeniørstudiet. Iværksættergenet havde allerede meldt sig, idet Jagd stod fadder til opfindelsen og patenteringen af ”den rotatoriske dampmaskine”.

Men nu kaldte Treårskrigen i Slesvig-Holsten (1848-1850) på Jagd i rollen som befalingsmand. Snart var uheldet dog igen ude efter Jagd. Han blev skudt i højre lår og måtte brat afbryde en lovende militær karriere.

Ved en tilfældighed havde Jagd før Treårskrigen mødt og etableret kompagniskab med den navnkundige engelske vandbygningsingeniør Joseph Glynn, og måske lige så tilfældigt fik Jagd efter Treårskrigen tilbudt jobbet som teknisk chef for opførelsen af telegraflinjen mellem Hobro og Thisted.

Lige præcis Jagds møde med Glynn og Jagds ophold i Thisted blev den udløsende faktor for Jagds tørlægning af den nærliggende 850 hektar store Sjørring Sø i Thy.

Uproduktivt søvand blev på Jagds initiativ omdannet til frugtbar ager.

Det sidste var dog aldrig sket, hvis ikke en tuberkulose og en krigsskade så radikalt havde ændret et enkelt menneskes livsbetingelser.

Tilbage til mit spørgsmål til Christian Erfurt: Hvorledes er det muligt at forene et stærkt invaliderende og livstruende sygdomsforløb med en uhæmmet foretagsomhed som leder og serieiværksætter?

Christian Erfurt opdeler sit svar i to hovedpointer. Den første er sygdomsovervindelsen og den anden er den samtidige og efterfølgende erhvervsindsats:

»Det er utopi at kunne tage fuld kontrol over sin sygdom. Men den lærte mig at overleve og i en meget ung alder få sat virkeligheden i perspektiv, få fundet livets mest positive sider frem. Og frem for alt undgå at ligge under for offerrollen,« fremhæver Christian Erfurt.

»Jeg kom selv af med offerrollen, da jeg så overlevelsesevnen og kampviljen hos mit idol dengang, nemlig cykelrytteren Lance Armstrong, som også kæmpede mod kræften. Men den største hjælp til at bekæmpe offerrollen og se lyset forude fik jeg dels fra mine forældre og dels fra min et år yngre medpatient, Silke Holmquist. Min sygdom var nærmest som en forkølelse sammenlignet med hendes. Alligevel demonstrerede hun en helt enestående livsglæde og ukuelig optimisme.«

Om iværksætterrollen og lederskabet understreger Christian Erfurt, at kimen til begge dele har ligget der helt tilbage fra barndommen.

»Man bliver ikke iværksætter af at få kræft, men iværksættergenet får helt andre vilkår for gunstig udfoldelse. Uden regn ingen blomster,« slutter Christian Erfurt.

Tilsammen rejser de to personlige historier flere påtrængende spørgsmål. Ikke mindst:

Hvorfor gør vi danskere ikke en dyd ud af at vende uheldene eller ulykkerne til gunstige udfald?

Hvorfor har for mange i for høj grad gjort sig afhængige af offerrollens umiddelbare fordele?

Og hvorfor inddrager hr-chefen ikke uheldet, ulykken eller den tilfældige chance som et vækstaktiv i medarbejderudviklingssamtalen?