Asien satser igen på (billig) atomkraft
Kommentar - Efter nogle år i skyggen efter Fukushima-katastrofen er atomkraft atter på vej frem i lyset. Ikke bare i Kina og Japan, men i hele Asien er atomkraft i spil på linje med sol, vind og vand.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Den 11. august blev der under stor mediebevågenhed tændt for reaktoren på atomkraftværket i Sendai på den sydlige japanske ø Kyushu.
Den første reaktor blev genstartet, efter at Japan lukkede samtlige atomkraftværker efter Fukushima-nedsmeltningen i marts 2011. Der har været betydeligt mindre opmærksomhed omkring Kinas genoptagelse af sine atomkraftprogrammer tidligere på året. De blev sendt til hjørnespark efter de dramatiske begivenheder på den japanske østkyst for fire og et halvt år siden.
Men udviklingen markerer, at atomkraft atter er i spil som et fremtidigt aktiv i energipolitikken ikke bare i Japan og Kina, men over hele Asien.
Da atomkraft gik sin sejrsgang i store dele af Europa, Nordamerika og Japan i sidste del af forrige århundrede, var resten af Asien ikke med på bølgen. Det har ændret sig nu. Det Internationale Energi Agentur (IEA) konstaterer, at i dag har Asien overtaget rollen som verdens førende vækstområde for atomkraft. I hele regionen er der 123 operationelle kraftværker, 41 under opførelse, 92 på tegnebrættet og endnu flere på idestadiet.
Atomkraft i Asien er koncentreret i fem lande i Sydasien og Østasien: Kina, Japan, Sydkorea, Indien og Pakistan. Alle har funktionelle reaktorer, nye reaktorer under opførelse og planer om nye - med Kina, Indien og Sydkorea som de mest aktive.
Sydøstasien har hidtil været jomfrueligt territorium. I ASEAN-området har atomkraft været diskuteret i årtier. Men diskussionerne har først i de senere år ført til konkret handling. Man har ikke haft samme desperate energibehov som de fem andre, fordi de enkelte nationer har haft adgang til andre ressourcer. Enten egen produktion af kul, olie og gas eller gennem vandkraft, billig import fra naboen eller simpelthen ved nærheden af olie- og gasproducerende nationer.
Men med det lange lys skruet på er atomkraft også blevet en potentiel del af løsningen på dækning af fremtidens energibehov blandt de ti ASEAN-nationer. Både i Indonesien, Vietnam, Thailand og Malaysia er konkrete projekter undervejs på forskellige stadier, og alle har operationelle forsøgs-faciliteter.
Planerne blev i de fleste tilfælde sat på stand-by efter Fukushima, men bliver nu trukket frem i lyset igen. Det hænger også sammen med, at atomkraft befinder sig i kassen med klimavenlig energi. Sikkerheden har været den største hæmsko. Hvis det problem kan tones ned, som Japan og Kina reelt har gjort, er atomkraft lige så anvendelig i klimaregnskabet som sol, vind og vand.
Planerne blev i de fleste tilfælde sat på stand-by efter Fukushima, men bliver nu trukket frem i lyset igen. Det hænger også sammen med, at atomkraft befinder sig i kassen med klimavenlig energi.
I weekenden udsendte IEA desuden en dugfrisk rapport med to epokegørende overordnede konklusioner. Den ene er, at elektricitet produceret af sol og vind er tæt på at nå samme omkostningsniveau som fossile brændstoffer. Den anden er, at atomkraftværker set over en reaktors levetid genererer billigere elektricitet end kul og gasfyrede kraftværker, når finansieringsomkostningerne er tilpas lave. Det vil som regel indebære, at de understøttes af en national energipolitik.
Rapporten: ”Projected Costs of Generating Electricity: 2015 Edition” er udarbejdet i et samarbejde mellem IEA og Atom Energi Agenturet (NEA) og kalkulerer prisen for at producere elektricitet på 188 kraftværker. Sammenlignet med en tilsvarende rapport for fem år siden viser den et betydeligt fald i prisen for sol og vindenergi på grund af teknologiske fremskridt og på atomkraft på grund af faldende omkostninger ved opførelsen af værkerne. De omstændigheder betyder, at omkostningerne ved at producere elektricitet har ligget stabilt gennem de seneste fem år.
Undersøgelsen konkluderer, at ingen teknologi kan siges at producere den billigste strøm under alle forhold. Mange faktorer, blandt andet finansiering og markedsstruktur, afgør omkostningerne ved investeringen. De indsamlede data er blevet brugt til - land for land og med de forskellige teknologier - at projicere, hvad det vil koste at genere elektricitet i hele leveperioden for et kraftværk bygget til at starte produktionen i 2020.
Der er store regionale og nationale forskelle. Så store, at det i nogle af undersøgelsens regioner (den omfatter 22 nationer) rent faktisk er billigere at lave elektricitet med alternativ energi end med kul og olie – også uden statslige subsidier.
