Fører det kontantløse samfund til overforbrug?
De nye betalingsmåder kan nemt føre til, at mange bruger flere penge. Hvis man har råd, er det jo godt, men for andre kan det være et skråplan.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Jeg er efterhånden blevet 47 år, og det går op for mig, at jeg nu er ved at være gammel. Og måske også gammeldags.
Forleden var jeg i Rema og havde to personer foran mig i køen. Den første ville betale med MobilePay (det virkede så godt nok ikke). Den næste spurgte, om de kunne tage kontaktløse kort. Og så kom gammelfar her frem til kassen, og jeg insisterede på at betale med kontanter.
Men udviklingen går jo klart i retning af det kontantløse samfund. Swipp har netop lanceret en app, som gør Danske Banks succesfulde MobilePay gammeldags. For hos MobilePay er man stadig afhængige af betaling via kort, mens Swipp bogfører direkte på konti i bankerne. Og de kontaktløse kort kommer også snart ud i butikkerne.
Der er ingen tvivl om, at kontanter er en omkostningsfuld betalingsmåde. Omkostningerne til den manuelle håndtering og løbende udskiftning af sedler løber op. Men kontanter har nogle positive effekter for os forbrugere.
Meget tyder på, at vi forbruger mere, når vi ikke bruger kontanter som betalingsmiddel. Det er selvfølgelig godt for butikkerne og væksten i samfundet, men årene frem til finanskrisen har forhåbentlig lært os, at vi ikke har råd til at leve over evne. Det kan den smertefrie betaling, som man oplever uden kontanter, nemlig medføre.
Vi er nemlig villige til at bruge flere penge, og vi er også villige til at betale mere for det, vi køber, når vi bruger kort.
Vi er nemlig villige til at bruge flere penge, og vi er også villige til at betale mere for det, vi køber, når vi bruger kort.Jens Balle, selvstændig investor og samfundsdebattør.
Kontanter har en betydning for, hvordan vi opfører os som forbrugere. Det har muligvis noget at gøre med betalingsakten, hvor man fysisk skal tage pengene op af lommen for at aflevere dem i kassen. På den måde registrerer hjernen, at vi mister noget. Når vi betaler med kort, skal vi godt nok have kortet frem, men vi får det straks tilbage, helt som da vi afleverede det. Det gør, at hjernen i mindre omfang registrerer, at man afleverer noget.
Når vi så ikke engang skal have tegnebogen frem for at finde kortet, men blot betaler med mobilen eller ved at vifte det kontaktløse kort, oplever vi slet ikke, at vi bruger pengene.
Vi har allerede kunnet konstatere, at mange unge har udfordringer med økonomien – ofte fordi de bare lige bruger kortet. Har man rod i økonomien er et godt råd at droppe kort og i stedet bruge kontanter. På den måde får man fokus på, hvordan pengene bruges. Det er god og også gammel økonomisk rådgivning. Men det bliver ikke nemt at give det råd i fremtiden.
Et alternativ kunne være at holde styr på forbruget. Lidt i stil med det gammeldags regnskab man måske husker fra checkhæftet. Her noterede mange de løbende udstedelser og posteringer op, så man hele tiden havde styr på saldoen. I dag er der naturligvis en app til det. Penge- og Pensionspanelet har lanceret en app, hvor man kan notere sit forbrug. Forbruget kan så grafisk illustreres og overvåges.
Det kan man jo bare gøre i mobilbanken, tænker du måske. Men får man det gjort? Og samtidig er man lidt længere fra forbruget, hvorfor det er nemt at ”glemme” penge, man har brugt.
Det bliver spændende at følge med i, hvilken betydning de nye betalingsmetoder vil have på danskernes økonomi. Jeg tror det kan være farligt for mange.


