Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Drop Marshall-planen til Nordafrika og Mellemøsten

Mere end 60 års sløje erfaringer med udviklingsbistand på verdensplan giver intet belæg for at tro, at en moderne Marshall-plan til Nordafrika og Mellemøsten bliver en succes.

Thomas Barnebeck Andersen, phd. og professor i økonomi på Syddansk Universitet.

Flere politikere har på det seneste ytret, at der er behov for en Marshall-plan til Mellemøsten og Nordafrika. Senest gjorde Uffe Elbæk det i Jyllands-Posten den 15. september. Jens Rohde har også ytret det ved flere lejligheder i løbet af sensommeren, Margrethe Vestager gjorde det i april 2011, og Anders Fogh Rasmussens gjorde det faktisk også helt tilbage i 2002.

En Marshall-plan til Mellemøsten og Nordafrika er imidlertid en dårlig ide.

For at forstå det er det nyttigt at kigge lidt nærmere på, hvad der skete i årene umiddelbart efter anden verdenskrig.

Vækst og en højere levestandard var et fælles mål for alle europæiske regeringer efter krigen. Det skulle opnås gennem international handel, som var sanktioneret af amerikanerne. For at kunne klare sig i konkurrencen skulle Europa dog først øge produktiviteten, hvilket krævede genbygning og modernisering. Tre forhindringer viste sig imidlertid ret hurtigt.

Den første forhindring bestod i, at Europa kun producerede begrænsede mængder af de kapitalgoder, som var helt afgørende for genopbygnings- og moderniseringsstrategiens succes. En del af årsagen var, at besættelsesmagterne begrænsede tysk industri. Europa var derfor henvist til at importere kapitalgoder fra USA. Men den lave europæiske produktivitet gjorde, at man ikke kunne finansiere importbehovet gennem eksportindtjeningen.

Internationale lån var ikke en mulighed. Dels på grund af den usikre politiske situation i 1946-47, og dels på grund af de katastrofale erfaringer med international långivning i mellemkrigstiden. Der var med andre ord tale om en catch-22: Europa skulle eksportere for at kunne betale for import af kapitalgoder, men de kunne ikke producere eksportgoder, før de havde adgang til importerede kapitalgoder.

I England kom Labour til magten i 1945, og regeringen havde flere medlemmer med åbenlyse radikale sympatier. Tilhængerne af nationalisering af industrien og bevarelse af priskontrol var mange. Også herhjemme nød kommunisterne stor opbakning ved det første efterkrigsvalg.

Thomas Barnebeck Andersen, ph.d. og professor i økonomi på Syddansk Universitet, om det politiske klima i Europa, da man besluttede Marshall-planen

Den anden forhindring var, at man stadigvæk i stor stil benyttede sig af administrativ priskontrol. Markedet var praktisk talt stadigvæk sat ud af kraft to år efter krigens afslutning til stor skade for ressourceallokeringen i økonomierne. I det hele taget var der i lyset af den store depression i 1930erne en udbredt skepsis blandt ledende europæere med hensyn til det frie markeds velsignelser. Det betød, at lysten til at udfase den administrative priskontrol var begrænset.

Den tredje forhindring var politisk usikkerhed. Kommunisterne beklædte vigtige positioner i både den franske og den italienske regering. I England kom Labour til magten i 1945, og regeringen havde flere medlemmer med åbenlyse radikale sympatier. Tilhængerne af nationalisering af industrien og bevarelse af priskontrol var mange. Også herhjemme nød kommunisterne stor opbakning ved det første efterkrigsvalg. I et klima præget af politisk usikkerhed - og hvor man ikke kan tage den private ejendomsret for givet - vil private iværksætterne være tilbageholdende med at sætte noget i gang, hvorfor væksten vil udeblive.

Marshall-planen afmonterede disse tre forhindringer på én og samme tid. Ved at pumpe det, der i dag svarer til ca. 100 milliarder dollar ind i de europæiske økonomier over en periode på fire år, kunne Europa importere de fornødne kapitalgoder. Marshall-planen gav også europæerne et betydeligt incitament til at afmontere den administrative priskontrol, idet det var et krav for adgang til bistanden. Mere generelt betød adgang til Marshall-planens bistand, at de europæiske lande skulle omfavne markedsøkonomien. Det reducerede den politiske usikkerhed - specielt usikkerheden om respekten for den private ejendomsret.

Marshall-planens betydning for den politiske usikkerhed var særlig vigtig. Planen styrkede de moderate politiske kræfter, som nu kunne anføre, at man ikke ville få adgang til bistanden, hvis man modsatte sig deres politiske program. De kunne således med vis troværdig hævde, at deres politik ville føre til en højere levestandard.

Det er ualmindeligt svært at se, hvordan de historiske erfaringerne med Marshall-planen er relevante for Nordafrika og Mellemøsten i dag.

Mere generelt skabte Marshall-planen en kløft mellem de europæiske kommunister og socialister, hvor sidstnævnte accepterede behovet for at modtage Marshall-plan bistand, mens førstnævnte (efter instruks fra Moskva) afviste dette behov. Dette marginaliserede kommunisterne, og det gjorde, at de vesteuropæiske lande fravalgte planøkonomi til fordel for markedsøkonomi. Og heri bestod Marshall-planens genialitet.

Det er ualmindeligt svært at se, hvordan de historiske erfaringerne med Marshall-planen er relevante for Nordafrika og Mellemøsten i dag.

Marshall-planen genrejste Vesteuropa ved at reducere tre helt konkrete forhindringer for vækst. At genrejse et allerede økonomisk veludviklet Vesteuropa er imidlertid noget ganske andet end at skabe udvikling i et økonomisk underudviklet Nordafrika og Mellemøsten. At skabe udvikling i denne del af verden indebærer markante ændringer i en række svært håndterbare størrelser: Der skal være mere ligestilling mellem kønnene; der skal være mere meritokrati; der skal være et opgør med religionens rolle i samfundet; korruptionen skal reduceres; etc. Mere end 60 års akkumulerede erfaringer med udviklingsbistand på verdensplan giver ikke belæg for at tro, at en Marshall-plan til Nordafrika og Mellemøsten vil kunne blive en succes i denne henseende.

Derfor er det en dårlig ide.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.