Mudret pengepolitisk efterår venter USA
Politiske budgetslagsmål og et jobmarked, der stadig kæmper med efterveerne fra krisen, sender sorte skyer ind over centralbankchef Janet Yellen og rokker ved den ventede amerikanske rentestigning.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Mange overskrifter drejer sig om den pengepolitiske usikkerhed i USA, og hvornår de korte amerikanske renter sættes i vejret.
Imidlertid er det vigtigt at forstå, at vægelsindet i den amerikanske centralbank (Federal Reserve eller bare Fed) blot er et symptom på den dybere usikkerhed, der hersker i den amerikanske økonomi. En usikkerhed, der er koncentreret på to områder:
Det første handler om USA’s arbejdsmarked. Den amerikanske arbejdsløshed er i dag tilbage på omkring fem procent, hvilket normalt vil være et signal til Fed om at stramme den ekstremt løse nulrente-pengepolitik.
Imidlertid skyldes en betydelig del af det store fald i den amerikanske ledighed over de seneste år, at deltagelsen i arbejdsstyrken er faldet til blot 62,4 procent. Det er ca. 3,5 procentpoint lavere end de ca. 66 procent, som var niveauet før krisen, dvs. 2004 - 2008. Eller sagt på en anden måde: Den amerikanske arbejdsløshed ville i dag være omkring 8,5 procent, hvis den amerikanske erhvervsdeltagelse var forblevet den samme efter 2008.
Feds problem er, at ingen reelt ved, hvor mange af de millioner af amerikanere, der har forladt arbejdsmarkedet siden 2008, vender tilbage igen. En del af faldet er givetvist strukturelt, og skyldes, at stadigt flere og flere amerikanske babyboomere går på pension. Men risikoen er også, at mange amerikanere kun returnerer til arbejdsstyrken, hvis lønningerne begynder at stige igen - specielt de lavestlønnede.
Og hvis man renser tallene for inflation, ser man, at den amerikanske middelklasse ikke har haft lønstigninger i årtier. Man kan derfor godt argumentere for, at Fed bliver nødt til at tillade, at et reelt inflationært boom etablerer sig i USA. Derved vil et lønpres gradvist manifestere sig, flere amerikanere vender tilbage til arbejdsmarkedet, og et strukturelt fald i arbejdsstyrken undgås.
Fed står derfor i dag overfor spørgsmålet: Vil man risikere, at en boble på finansmarkedet udvikler sig, eller vil man risikere at efterlade millioner af amerikanere potentielt permanent udenfor arbejdsmarkedet? Man skal næppe forvente, at de kommende måneders nye økonomiske data for alvor løfter sløret for, hvad de faktiske udsigter for den amerikanske arbejdsstyrke er.
Den del af centralbankchefen Janet Yellens dilemma bliver ikke nemmere til december.
Man kan derfor godt argumentere for, at Fed bliver nødt til at tillade, at et reelt inflationært boom etablerer sig i USA. Derved vil et lønpres gradvist manifestere sig, flere amerikanere vender tilbage til arbejdsmarkedet og et strukturelt fald i arbejdsstyrken undgås.Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker ved Peterson Institute of International Economics i Washington DC.
Det andet usikkerhedsmoment er USA’s finanspolitik. Det amerikanske føderale statsunderskud er i de seneste år faldet fra ca. 10 procent af landets økonomi (bnp) i 2009 til under tre procent i 2015. Det er sket via en kombination af stigende skatteindtægter, afslutningen på finanspolitiske lempelser relateret til finanskrisen og markante nedskæringer i de føderale udgifter efter grønthøstermetoden: Den såkaldte budget sequester.
En række politiske dramaer vil givetvis udspille sig i den amerikanske kongres de kommende uger, men det er helt usandsynligt, at gældsloftet ikke hæves inden deadline den 3. november. Usikkerheden ligger derimod i, hvordan det kommende års amerikanske budget skrues sammen. Det kommer vi til at se i de kommende uger, fordi kongressen i september gav sig selv yderligere to måneder til at finde et kompromis. Chancen for en aftale er nok steget med den sandsynlige udnævnelse af republikaneren Paul Ryan til leder af Repræsentanternes Hus, men risikoen for en midlertidig lukning af den amerikanske regering er stadig ganske høj.
Problemet for republikanerne i kongressen er, at deres meget konservative medlemmer nægter at stemme for andet end meget store offentlige besparelser, hvilket præsident Barack Obama vil nedlægge veto imod. Konsekvensen vil være en regeringslukning. Vælgerne vil her bebrejde republikanerne for lukningen, hvilket er et stort politisk problem i et valgår, og da republikanerne skal forsvare et snævert i senatet.
Demokraterne er naturligvist godt klar over situationen, og vil derfor kræve en meget høj politisk pris i form af nye udgifter til deres politiske prioriteter for at stemme et nyt budget igennem, og undgå at den føderale regering lukker dørene. USA står derfor overfor, hvad der kan blive en ny markant finanspolitisk stramning i form af en midlertidig regeringslukning eller en markant finanspolitisk lempelse, såfremt demokraterne får held med at tvinge republikanerne til at acceptere deres krav.
USA står derfor overfor, hvad der kan blive en ny markant finanspolitisk stramning i form af en midlertidig regeringslukning eller en markant finanspolitisk lempelse, såfremt demokraterne får held med at tvinge republikanerne til at acceptere deres krav.
Den finanspolitiske forskel på de to scenarier over de efterfølgende 12 måneder kan nemt blive op til et par procentpoint af bnp: Mere end nok til at gøre en stor makroøkonomisk forskel og derfor influere direkte på, hvorvidt en pengepolitisk stramning er betimelig eller ej.
Desværre for Fed ligger centralbankens møde den 15-16. december, og man kan nemt forestille sig, at kongressen først finder en budgetløsning lige inden jul. Fed har derfor ingen finanspolitisk klarhed, når de skal træffe en beslutning om de amerikanske renter i 2015.
Alt i alt er der derfor ingen umiddelbar udsigt til, at usikkerheden om amerikansk pengepolitik reduceres i de kommende måneder.
