Danske virksomheder tøver med at udnytte potentialet i smarte produkter

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvad har Teslas biler og Rolls Royces jetmotorer med hinanden at gøre?

Det er begge virksomheder, der har koblet deres produkter til nettet og har forstået at lægge en ekstra service oven i deres eksisterende produkter. Man kalder det »servitization«. At koble produkter til nettet giver både mulighed for at lytte til brugerne, at optimere og at skabe nye produkter, der er i takt med, hvad den digitale forbruger forventer og efterspørger.

Hvis vi tager Tesla’en først, så undgik topchef Elon Musk bevidst traditionelle bildesignere og har i stedet bygget sine biler ud fra principperne i en smartphone. Det betyder, at bilerne er koblet til nettet og har et styresystem med diverse applikationer, der bliver opdateret og udvidet løbende.

Nye udvidelser tæller fx automatisk nødbremse og advarsel mod blinde vinkler. Der, hvor Tesla virkelig har taget de store innovationsskridt, er, at de har analyseret på erfaringerne fra de 60 millioner miles, som brugerne har kørt i Teslas Roadster-model, og har brugt denne viden om brugernes adfærd til at forme deres nye S-model, der igen forbedres baseret på brugerdata.

Det andet eksempel er Rolls Royce. Deres jetmotorer bliver ikke længere solgt som out-of-the-box, men som en service og til en pris, der er baseret på, hvor mange timer, de har været på vingerne. Begrebet hedder pay-per-use og betyder, at Rolls Royce henter mere og mere af deres omsætning i form af vedligeholdelse og leasing. Modellen har også bredt sig til billigere services som fx biludlejning hos Car2go, hvor man kun betaler for de minutter, man bruger bilen. Igen et eksempel på en service, der kan lade sig gøre med it.

Der findes 20.000 fremstillingsvirksomheder i Danmark. De har i en årrække været truet af udflytning af arbejdspladser til udlandet pga. stigende internationalisering og et pres på produktionsomkostningerne. De har derfor fokuseret på, hvordan de har kunnet bruge teknologi til at lave smarte og effektive produktionsapparater. Det er imidlertid på tide, at de får øjnene op for, at de skal gøre selve produktet smart med netbaserede services, hvis de skal være på forkant. Ligesom det er i udviklingen af services, at der kan skabes nye arbejdspladser i danmark.

Sammenlignet med lavtlønslande har Danmark gode muligheder for at opgradere solide fysiske produkter til at være smarte produkter, der er koblet til nettet. Vi har jo tradition for at medarbejdere i alle led kan komme med gode ideer.

Men mange danske virksomheder tøver med at kaste sig ud i det. Det bekræfter en undersøgelse fra de danske GTS-institutter, der konkluderer, at mens det globale marked for smarte produkter vil være i voldsom vækst over de kommende år, så er flere virksomheder herhjemme ikke forberedte eller har ikke planer om at udnytte smarte produkter. 67 pct. af virksomhederne samler ikke data fra produkterne og 20 pct. har udfordringer med at høste gevinsterne af smarte produkter.

Hvis vi ikke skal sakke bagud teknologisk og forretningsmæssigt, er der behov for at hjælpe virksomhederne på vej. Det handler således om at innovere på produkterne og gøre dem smartere ved at udnytte mulighederne ved at koble dem på nettet og bygge nye services. Services som brugerne ønsker, forstår og kan se værdien i.

Af Sebastian Cappelen, journalist i Alexandra Instituttet, en non-profit virksomhed, der leverer forskning og teknologi til offentlige og private organisationer.