Jacob Funk Kirkegaard: Den globale økonomi slingrer videre i 2016

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Med en vækst på en anelse over tre procent var 2015 ikke noget specielt godt år for den globale økonomi. Desværre er der ingen umiddelbar grund til at tro, at næste år bliver meget bedre.

Det er i hvert fald en del årsager til meget behersket optimisme.

For det første vil væksten i de store industrilande - USA, EU og Japan - måske nok stige en anelse til 2,5 – 2,7 procent i USA, 1,7 - 1,9 procent i EU og 0,8 - 1 procent i Japan. Men det er ikke specielt prangende og er kun muligt grundet massiv pengepolitisk stimulans - inklusiv i USA, hvor centralbanken (Fed) i løbet af 2016 næppe hæver renten mere end én procent.

Samtidig vil finanspolitikken i både USA og EU blive lidt mere lempelig. Den amerikanske kongres vil næppe være i stand til politisk at fortsætte de automatiske nedskæringer - den såkaldte ’budget sequester' - og de europæiske regeringer bliver nødt til at bruge væsentligt flere penge på håndtering af flygtningesituationen. Den makroøkonomiske situation i OECD-landene ser generelt relativ stabil ud i det kommende år, og det er meget vanskeligt at forestille sig en gentagelse af den type selvforskyldte politiske problemer, som Grækenland led under i år.

Det vil være en generel positiv økonomisk udvikling for store importører som EU eller Japan. Ikke mindst fordi fortsatte prisfald – særligt i energipriserne – vil kue inflationen og påtvinge centralbankerne en fortsat yderst ekspansiv pengepolitik.

Problemerne for den globale økonomi i 2016 vil komme fra udviklingslandene. For det første vil den gradvise opbremsning i den kinesiske økonomi fortsætte. Og den vækst, der er, vil være langt mindre råvareintensiv end tidligere. Indenrigsefterspørgslen hos energi- og råvareeksportørerne fortsætter med at dykke, og udbuddet af olie vil være meget højt – også nu da sanktionerne overfor Iran lempes. Samlet set betyder det, at de globale energi- og råvarepriser formentligt fortsat falder i 2016.

Der er imidlertid flere problemer for udviklingslandene i horisonten. Flere vil med stor sandsynlighed komme i akutte økonomiske problemer og blive nødt til at henvende sig til IMF for hjælp. Den store joker er El Ninõ, der ser ud til at ramme udviklingslandene hårdt i 2016. Det tropiske vejrfænomen vil påvirke monsunregnen og have afgørende indvirkning på landenes økonomi. Nogle står til at få langt mere regn end normalt, mens andre slet ingen vil se og risikere hungersnød.

De olieeksportører, som ingen nævneværdige reserver har, får det allerhårdest. Venezuela, som også står overfor en ustabil politisk situation, hvor præsidenten har et parlament kontrolleret af sine politiske modstandere, er den mest oplagte krisekandidat i 2016. Hvis dette bliver tilfældet vil det starte en økonomisk dominoeffekt ned igennem de traditionelle modtagere af Venezuelas økonomiske bistand.

Det største spørgsmålstegn i hele Latinamerika er Brasilien. Landet vil givetvis miste sin investment grade kreditvurdering i 2016, hvilket nemt starter en decideret kapitalflugt fra landet, og yderligere forværrer en allerede historisk dyb recession – alt sammen lige op til OL i Rio. En række afrikanske lande som Ghana og Nigeria kommer formentlig også i lignende store problemer næste år.

I Asien vil den pludselige mangel på efterspørgselsvækst fra Kina ramme det asiatiske frihandelsområde, ASEAN, hårdt. Det store spørgsmål er også, hvad der sker med den kinesiske valuta; yuanen. Kinesiske opsparere og investorer presser enormt på for at trække penge ud af Kina. Dels for at diversificere sig globalt, og dels for - i en komplet omvæltning fra tidligere år, hvor alle forventede, at yuanen ville fortsætte med at stige og hjemlige kinesiske opsparere derfor ingen grund havde til at eje andet end yuan-denominerede aktiver – at søge at beskytte sig mod yuanens forventede kursdyk.

Og da IMF har optaget yuanen i sin såkaldte kurv af reservevalutaer, vil den kinesiske regering være tvunget til i højere grad at lade markedet bestemme valutakursen. Dermed er scenen sat for fortsatte kursfald, og usikkerheden drejer sig reelt kun om, hvor meget det bliver. Det vil imidlertid tvinge de fleste andre asiatiske lande til også at devaluere deres valuta for at fastholde konkurrenceevnen i Kina samt på de vestlige eksportmarkeder overfor netop Kina. 2016 bliver derfor et år, hvor ikke mindst den amerikanske dollar fortsat vil stå uhyre stærkt, og langt de fleste valutaer fra emerging markets svækkes yderligere.

Næste år bliver samlet set et jævnt men volatilt år for den globale økonomi, hvor industrilandenes fortsatte økonomiske normalisering (igen) vil opvejes af en yderligere forværring af situationen i resten af verden.

Jacob Funk Kirkegaard, ph.d. i politisk økonomi fra John Hopkins University i USA og senior fellow ved tænketanken Peterson Institute for International Economics i Washington D.C. Jacob skriver fast om international økonomi og finans for Finans.