Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Strarup: Sådan løser vi mistillidskrisen til politikerne

Opinion: Tillidskrisen har slået rod i befolkningen. Men måske kan vi genoprette tilliden til de folkevalgte ved at indføre en langt mere direkte demokratiform.

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

Den 3. december var en skelsættende dato i dansk politik.

Den danske befolkning sagde meget klart nej til et politisk flertals ønske om at fjerne et af vores EU-forbehold. Knapt var det sidste kryds sat, førend alverdens politiske analytikere tonede frem på sendefladerne for at forklare, hvorfor at danskerne endnu engang går imod de politikere, de selv har valgt ind i folketinget. Og »tillidskrise« blev den gennemgående årsag, hvilket er en præmis, jeg køber ind på.

Tillid er et bredt begreb og dækker over mange elementer, som alle tæller, når tillidsregnskabet gøres op. Har vi tillid til politikerens personlighed og integritet? Har vi tillid til, at aftaler overholdes, og at politikerne respekterer demokratiet? Har vi tillid til, at politikerne har indsigt nok til at anbefale bestemte valg? Og har vi tillid til politikernes handlekraft?

Vi skal kunne fæstne lid til, at de aftaler, som indgås i folketinget, holder. At vi kan stole på de løfter, som politikerne udstikker. Men lad os bare være ærlige – vi har lige haft en statsminister, som igennem fire år sloges med en løftebrudsproblematik, og den nuværende er heller ikke kommet for godt afsted.

Som befolkning skal vi også have tillid til politikernes personlighed og integritet. Her halter det på begge sider. Lars Løkke (V) er svært belastet af diverse bilagssager. Søren Pape (K) har sager fra sin tid i Viborg og Mette Frederiksen (S) har udvist manglende dømmekraft, da hun sammen med Helle Thorning plæderede for folkeskolen, mens hun satte egne børn i privatskole. Disse sager fordrer ikke just, at befolkningen kan have personlig tillid til politikerne.

Sidst men ikke mindst skal vi også have tillid til, at politikerne forstår, hvad retsakter og lovforslag går ud på, og hvilke konsekvenser retsvirkningen har.

Men både på EU-fronten og i den nationale lovgivning er der talrige eksempler på, at politikerne ikke er fuldt ud klar over konsekvenserne af den lovgivning, de stemmer igennem. Vi skal bare tænke på kontrollen med kanel i kanelsnegle, begrænsningen på hvor mange watt en støvsuger må forbruge – eller fra den hjemlige scene, hvor offentlighedsloven ret beset er en mørklægningslov.

Og sidstnævnte udgør en stor risiko for, at tillidskrisen ikke løses. Senest har vi set, hvorledes Søren Pind (V) blåstempler en ulovlig overvågning af danskerne ved at mørklægge sagen. Er det noget, som styrker tilliden til Søren Pind som person, til regeringen og folkestyret?

Både den forrige og den nuværende regering har kedelige sager, som udstiller en manglende respekt for demokratiet. Vi skal ikke langt tilbage for at huske på, hvordan Marianne Jelved tromlede nedlægningen af DR-underholdningsorkestret igennem til trods for, at et folketingsflertal som stemte imod.

Både på EU-fronten og i den nationale lovgivning er der talrige eksempler på, at politikerne ikke er fuldt ud klar over konsekvenserne af den lovgivning, de stemmer igennem.

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

Et flertal i folketinget krævede, at den røde regering stoppede udbetalingen af velfærdsydelser til eksempelvis polske og rumænske arbejdere, men også her valgte regeringen at sidde et vedtaget beslutningsforslag overhørigt. Og senest har V-regeringen valgt at se stort på, at et flertal i folketinget går imod nedskæringen af ulandsbistanden.

Uanset om man er enig eller uenig i disse sagers udfald, så er det meget lidt kønt at se. Det er meget uskønt, når en regering i mindretal sidder et flertal overhørigt - ene og alene på grund af nogle teknikaliteter.

Udstråler politikerne så handlekraft? Svaret i min optik er blandet.

Landets integrationsminister udstråler handlekraft (uanset om man er enig eller uenig i den førte politik), mens landets skatteminister nærmest er handlingslammet overfor de mange skandaler i SKAT. Vores justitsminister vælger en helt anden retning. Han indtager en indigneret position, når danskerne ikke stemmer, som han vil.

Er det noget, som fordrer tillid til politikerne? Bestemt ikke i min optik. Men måske vi skal se på andre løsninger, end at få politikerne til at fremstå mere troværdige.

Vores demokratiske model er bygget i en helt anden tidsalder. En tidsalder, hvor globalisering, EU, NATO, det multikulturelle samfund, masseindvandring, flygtningestrømme osv. slet ikke var opfundet. I den tid var det repræsentative demokrati en god nok løsning til de udfordringer, som landet stod overfor. Når man stemte på en politiker, kunne man få et klart billede af, hvad den pågældende politiker stod for.

Det er straks langt mere vanskeligt i dag, hvor langt flere forhold spiller ind. Hvor står politikeren eller partiet i forhold til EU? NATO? Disse vigtige emner får meget lidt eller slet ingen taletid i en national valgkamp, hvor mere og mere kopieres fra den amerikanske måde at føre valgkamp på.

Måske er det danske repræsentative demokrati blevet overhalet indenom. Måske er det på tide, at vi som befolkning ser på, hvordan vi skal lede vores land. For ingen kan være tjent med, at en befolkning har så lidt tillid til sine ledere, vores offentlige instanser osv., som afstemningsresultatet den 3. december også var et udtryk for.

For mig er svaret en mere direkte indflydelse til befolkningen og en minimering af det repræsentative demokrati.

For mig er svaret en mere direkte indflydelse til befolkningen og en minimering af det repræsentative demokrati. I disse digitale tider burde det ikke være svært at implementere en løsning, hvor befolkningen kan høres ved folkeafstemninger langt hyppigere, end tilfældet er i dag. Derfor er jeg varmt fortaler for mere direkte demokrati. Det vil alt andet lige sikre, at det som gennemføres i folketinget er i overensstemmelse med befolkningens ønsker.

Nu ved jeg godt, at der er rigtigt mange i den politiske verden, som vil være uenig med mig. Men mit bud er, at de fleste af dem, som er uenige, tilhører en fløj som for få måneder siden forsøgte at overtale befolkningen til at tage Ja-hatten på, og give dem flere beføjelser til at råde og regere landet udenom befolkningen.

Til dem, vil jeg bare sige: tag selv Ja-hatten på og se mulighederne i et mere direkte demokrati i stedet for at fokusere på ulemperne.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.