Råolien – historiens største priskrig

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det prisfald på råolien, som verden er vidende til gennem et stykke tid, er historisk. Med 30 år på bagen i det internationale finansmarked har jeg har været med til at få selv meget store finansielle risici igennem særdeles stormfulde tider. Og når man samtidig tænker på, at jeg er født og opvokset i Jylland, så kan man nok forestille sig, at det er mere end sjældent, at jeg kommer frem med et ord som ”historisk” om en situation i finansmarkedet.

Men det prisfald på råolien, som er foregået siden midten af 2014, er virkelig historisk i min optik. En stor del af det historiske element er, at det er en gigantisk priskrig, som har det formål, at få elimineret produktionskapacitet blandt olieproducenter verden rundt. En så udmarvende priskrig betyder ganske enkelt, at man helt bevidst søger at destruere værdi. Det er en realøkonomisk gyser på højeste plan, så der er en grund til den øjeblikkelige nervøsitet på finansmarkederne kloden rundt, og priskrigen er ikke slut endnu.

Normalt vil større ændringer i olieprisen være et tegn på et temposkifte i verdensøkonomien. Flere gange gennem de sidste år har der været generel forhåbning om en global økonomisk vending i retning af højere vækst. Den ønskelige situation har dog aldrig materialiseret sig, tværtimod er modvinden tiltagende. Gennem en del år har mange ment, at jeg er for lidt optimistisk. Men selv har jeg nu blot ment, at jeg er mere realistisk omkring vækstudsigterne for verdensøkonomien.

Olieprisprisfaldet ville være et nemt argument at inddrage i diskussionen om manglende vækst i verden. Men mit syn på den globale økonomi er ikke negativt – blot mere beskedent omkring vækstforventningerne. Jeg mener ikke, at den globale vækst er ved at synke ned i et sort hul – blot skal man søge efter vækst og muligheder med større omhu end tidligere. Konsekvensen af denne ret stabile holdning til den globale vækst er bl.a., at jeg ikke mener olieprisfaldet på nogen måde signalerer et verdensøkonomisk vækstproblem, dog måtte væksten gerne være højere.

Prisfaldet er ene og alene en priskrig, hvilket jeg mener man kan se ud af grafikken nedenfor. Det vigtigste, som jeg uddrager, er, at verdens samlede efterspørgsel efter olie stadig er stigende. Der er nogle sæsonudsving men overordnet stigende, hvilket er vigtigt. Forventningen for 2016 er fra det International Energi Agenturs (IEA) månedsrapport, som blev offentliggjort i tirsdags.

I disse tider er den månedlige olierapport helt fantastisk spændende læsning lige efter devisen, som når man læser en god bog – man ikke sove før den er læst færdig. Hvis man i rapporten begynder at rette ned på efterspørgselskurven, bliver jeg først rigtigt bekymret for verdensøkonomien, men den del er fortsat i rimelig god stand.

Af samme grafik fremgår produktionen, og præcis udbudskurven forklarer det voldsomme prisfald. Olieproduktionen er ganske enkelt øget voldsomt til nu at nå et dagligt produktionsoverskud på minimum 1 million tønder olie pr. dag (en tønde olie er 158,99 liter) vurderer IEA.

Organisationen siger samtidig, at den simpelthen ikke kan se nogen ende på den ekstra olieproduktion. Den udmarvende priskrig har allerede betydet, at producenter uden for OPEC-landene – specielt i vestlige lande – har reduceret produktionen. Men efter, at sanktionerne mod Iran er blevet ophævet. kommer der pludselig en mægtig producent på banen, som tørster efter indtægter. Løsningen set ud fra Irans synspunkt er naturligvis at producere noget olie.

Det er et spørgsmål om vindere og tabere i den globale oliepriskrig. Som jeg nævnte indledningsvist, så er en del af priskrigen at destruere værdi.

De investorer, som sidder på aktiver, der er ramt af priskrigen, vil naturligvis forsøge at komme ud af deres investeringer. Et simpelt eksempel er et olieselskab, som har store oliereserver, hvor selskabets værdi af den grund falder, men specielt også hvis selskabet har høje produktionsomkostninger. Netop selskaber med høje produktionsomkostninger er målet i priskrigen.

Helt konkret har de relativt unge olieproducenter i USA, som udvinder olie i marginale områder, haft høje omkostninger. Nu begynder man at mærke effekten af tab på olieproduktionen, idet de store amerikanske banker har måttet øge hensættelserne til tab på energisektoren ganske pænt i 4. kvartal sidste år.

Det er langt fra en udvikling, som rammer de amerikanske banker signifikant på bundlinjen. Det viser dog, hvordan værdidestruktionen fortsat breder sig grundet den historiske oliepriskrig. Den medfører også, at alternative energikilder principielt bliver udkonkurreret af en lavere oliepris. En udvikling, som jeg forventer bliver forstærket er flere konkurser blandt nyere amerikanske olieproducenter med de høje omkostninger. De er typisk finansieret gennem high-yield obligationer, hvor den pressede økonomiske situation naturligvis er indregnet, men konkurser skaber altid fornyet usikkerhed i et marked.

Så ringene fra priskrigen breder sig fortsat, hvilket udmærket forklarer den store nervøsitet på finansmarkederne. Den endegyldige effekt af priskrigen kan endnu ikke estimeres. Som endnu et eksempel fra USA, skal man tænke på, at antallet af nye job langt overstiger de tabte job i oliebranchen. Blot er hovedparten af nye arbejdspladser til minimumslønnen, hvor medarbejderne i oliebranchen gennemsnitligt tjener tre gange så meget. Når alle disse voldsomme bevægelser er nævnt, kan man trods alt spørge, om alle aktier skal falde hver gang olieprisen falder en dollar? Dertil er svaret nej, men der kan være andre grunde, dog ikke, at olieprisen falder, så humlen er, at den historiske priskrig også åbner muligheder.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreens China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.