Kom folkeoprøret mod finansgiganten for sent?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Årene efter finanskrisen har budt på mere aktive borgere verden over. Fra det arabiske forår til Occupy Wall Street. Fra den amerikanske forbrugerboykot af Sea Worlds spækhuggershow til de mange frivillige, der strømmer til Grækenlands strande for at modtage bådflygtninge.

I Danmark har vi også været med. Danskerne har støttet op om forbrugerinitiativer som Stop Spild af Mad, og borgerne gik imod et politisk flertal og afviste blankt at skrotte retsforbeholdet i december.

I virksomhederne har en såkaldt investoraktivisme også bredt sig. Generalforsamlinger har underkendt lukrative lønpakker til direktører. Og i Nykredit, der i stor grad ejes af kunderne i Totalkredit og Nykredit, har kunderne sat kræfterne i gang.

Desværre kan det dog vise sig at være spildte kræfter. Nykredit’s ledelse har nemlig iværksat tiltag, der for altid vil ændre Danmarks sidste kundeejede realkreditinstitut.

Realkreditinstitutter er et dansk fænomen med en lang historie. I den oprindelige form var de ejede af låntagere og långivere, men fra starten af 90’erne ændrede fokus sig, da banker og realkreditinstitutter smeltede sammen i finansielle supermarkeder. I dag er kun Nykredit/Totalkredit stadig ejet af kunderne.

Indtil videre i hvert fald.

Nykredits bestyrelse har nemlig haft travlt på det seneste møde. De har blandt andet godkendt salg af domicilejendommene i milliardklassen på Kalvebod Brygge og et delvist salg af Nykredit via en børsnotering. Og naturligvis fik de også en stigning i bidragssatsen for alle kunder i Totalkredit sneget med.

Men nu bliver det først rigtig interessant. Næste skridt er, at repræsentantskabet i Nykredits ejer, Foreningen Nykredit, skal godkende børsnoteringen af Nykredit. Men i repræsentantskabet er langt de fleste medlemmer på nuværende tidspunkt opstillet af, ja, bestyrelsen i Nykredit.

Dette er i den grad problematisk. Repræsentantskabet skal udelukkende varetage kundernes og boligejernes interesser, men når der ligger en klar anbefaling fra bestyrelsen i Nykredit, så er det vanskeligt at forestille sig, at repræsentantskabet går imod den anbefaling.

Studier i folks adfærd viser også, at den beslutningsproces, som Nykredit står overfor at skulle igennem, nemt kolliderer med principperne for god virksomhedsledelse – såkaldt corporate governance. Der skal nemlig ikke meget til, før vi føler en form for forpligtelse over for hinanden. Også selv om vi forsøger at undgå det, kan vi ubevist blive ramt.

I det hele taget giver Nykredits varslede børsnotering anledning til flere governance-problemer. Der er mange faktorer, der kan komme til at påvirke vores dømmekraft og hindre klarsyn. Udsigten til en børsnotering og muligheden for guldrandede aktieoptionsordninger kan eksempelvis sløre en direktørs klarsyn.

Timingen for børsnoteringen er faktisk besynderlig. Nykredit lader nemlig til at være opmærksom på problemerne med corporate governance, og selskabet er for eksempel i gang med at ændre i personsammensætningen i foreningens bestyrelse og virksomhedens bestyrelse. Men hvorfor venter man så ikke med at tage den vel nok vigtigste beslutning i Nykredits historie, til disse ændringer er på plads?

På nuværende tidspunkt har jeg svært ved at se, hvordan det kan være til kundernes – altså de nuværende ejeres – interesse at få almindelige aktionærer som medaktionærer. Men der kan naturligvis være elementer i argumentationen, jeg ikke har indsigt i.

Jeg håber dog, man har undersøgt alle alternativer ordentligt. For der er andre løsninger end en børsnotering, hvis man mangler kapital. Man kunne eksempelvis frasælge banken, som kun få af realkreditkunderne lader til at have glæde af.

Desværre er oprøret og medlemsdemokratiet måske kommet for sent i gang i Nykredit. Jeg vil dog fortsætte kampen om at komme ind i repræsentantskabet. Måske kan vi stadig nå at sikre, at vi også fremover har et kundeejet realkreditselskab i fremtiden.

Af Jens Balle, selvstændig investor, forfatter og kandidat til repræsentantskabet i Foreningen Nykredit i Syd- og Sønderjylland.