Iværksætteri skal dyrkes som kultur – også i flygtningelejre og asylcentre
Med enkle greb kan man fremme iværksætterkulturen blandt flygtninge. Det skal vi satse langt mere på, for på den måde kan vi skabe bedre livsgrundlag for os alle.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Verden oplever netop nu flygtningestrømme, hvis lige ikke er set siden 2. verdenskrig. Det udfordrer både os i Danmark og Europa, men også landene i Mellemøsten, der oplever et stort pres på de nationale økonomier.
Til topmødet i Davos for et par uger siden talte den jordanske Dronning Rania om behovet for at skabe økonomier for de mange flygtninge, der ikke bare er i Jordan, men også lever i de andre lande i området. Hun pegede på noget for mig helt centralt, nemlig; vi kan ikke holde folk i lejre på passiv nødhjælp, men vi er nødt til at skabe en hverdag for alle dem, der er blevet fordrevet, og realistisk set ikke kan vende hjem foreløbig.
Det er naturligvis en stor udfordring for landene i nærområderne at skabe job og meningsfulde tilværelser for hundredtusindvis eller ligefrem millioner af mennesker, når deres landes befolkningstal med et slag øges med ti, 15 eller 20 procent. Her skal vi tænke i nye baner ved at etablere nye, lokale økonomier, men ikke mindst er det afgørende at tænke og handle langt mere entreprenant.
Det er noget som UNRWA, FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, arbejder målrettet med ved at yde mikrolån til de flygtninge, som jo ikke bare er førstegenerationsflygtninge, men også anden- og tredjegenerationsflygtninge.
Vi kan ikke holde folk i lejre på passiv nødhjælp, men vi er nødt til at skabe en hverdag for alle dem, der er blevet fordrevet, og realistisk set ikke kan vende hjem foreløbig.Rasmus Nordqvist, politisk ordfører og ordfører for erhverv- og iværksætteri for Alternativet.
Mikrolån er selvfølgelig ikke det, der redder hele situationen i Mellemøsten. Det bliver heller ikke mikrolån, der letter det markante pres, som landene i området er under grundet de mange flygtninge. Men det initiativ, som mikrolånene foranlediger, er med til at skabe livsgrundlag for familier og på sigt arbejdspladser for andre borgere.
Hvis vi kigger mod Europa, hvor flygtningepresset er et helt andet og langt mindre, end det man kender fra nabolandene i Mellemøsten, så er vi også udfordret. I mange europæiske lande er der store problemer med arbejdsløshed, specielt ungdomsarbejdsløshed, og det er svært at skaffe job til ufaglærte. Når vi så samtidig byder nye borgere velkommen - asylansøgere og flygtninge - betyder det, at vi også må tænke nyt.
[Vi skal] dyrke iværksætteri som kultur, så flygtningene bliver herrer i deres eget liv.
I Finland har det private initiativ Startup Refugees hjulpet asylansøgere med at skabe deres egne job. Det sker gennem mentorprogrammer og tilskud til, at de kan starte deres egne virksomheder. Det er i min optik den helt rigtige vej at gå. Herhjemme har eksempelvis Dansk Flygtningehjælp også den slags programmer, der understøtter iværksætteri blandt flygtninge.
Mange danske virksomheder gør lige nu en kæmpeindsats for at bidrage positivt til integrationen. Det er opløftende på rigtig mange planer, og det skylder vi dem tak for. Men det skyldes selvfølgelig også, at virksomhederne mere end nogen andre er fokuserede på, at vi kommer til at mangle arbejdskraft her i landet. Og så gælder det om at bruge de ressourcer og evner, flygtningene har.
Det kan vi gøre ved at få dem hurtigt i arbejde, men også ved at dyrke iværksætteri som kultur, så flygtningene bliver herrer i deres eget liv.
