Mols-Linien: Afnotering koster investorer 600 mio.

De private investorer er rasende over, at en kapitalfond får ret til at afnotere Mols-Linien, selvom fonden ikke ejer 90 pct. af aktierne, der normalt er forudsætningen. Aktien er faldet dybt, efter at beskeden blev offentlig kendt onsdag, og kurstabet ligger i øjeblikket på 600 mio. kroner.

Investorer har grund til at være skuffede, men samtidig ikke meget overraskede over den efterfølgende aktiekursudvikling.

Der er sket meget, efter at kapitalfonden Polaris sidste år tog initiativ til samle de meget spredte aktieinteressenter i Mols-Linien. De investorer, som købte i slipstrømmen af Polaris, har fået mere end tredoblet deres penge. I hvert fald hvis de gik i land, da færgen lå i havn onsdag den 24. februar efter børsens lukketid. Her toppede aktien nemlig efter en stigning på fire pct., som bragte aktien i kurs 97 og gav selskabet en samlet aktieværdi på ca. 1,35 mia. på børsen.

Meget var ændret et par timer senere. Her havde Nasdaq, efter grundige overvejelser, givet grønt lys og efterkommet Polaris’ ønske om en afnotering. Reaktionen udeblev ikke. Fra morgenstunden torsdag fik de private investorer en kold kursafklapsning på 25 pct. En effekt som holdt sig i løbet af dagen, og som fredag voksede til 36 pct.

Investorerne har grund til at være skuffede. Normalt har det været god latin, at forudsætningerne for en afnotering altovervejende udelukkende var opfyldt, hvis et selskab var 90 pct. eller mere ejet af en investor. På den måde kunne man tvinge selskabet af børsen. Seneste afgørelse var for snart 10 år siden, da især ATPs ejerandel blokerede for at kapitalfonde med 88,2 pct. ejerandel i TDC kunne gøre en ende på tilværelsen som børsnoteret selskab. Sagen blev klart afvist.

Efter en grundig gennemgang har Nasdaq fundet frem til, at der kan være undtagelser.

Et samlet tab på 600 mio. er til at tage og føle på. Inden tårerne får alt for frit løb ned af investeringskinderne, er det værd at kigge lidt på investeringsstørrelsen Mols-Linien:

• Mols-Linien har det seneste kvartal trodset den generelle nedtur, som har præget de danske aktier. De seneste ugers optur handler bl.a. om hamstring af aktier før den afgørelse, som flertallet af de tilbageværende investorer havde taget for givet, ville blive en klar afvisning af Polaris.
• Den samlede værdi af Mols-Linien inklusive gæld ved kurs 97 er ca. 2,1 mia. Det er en meget høj værdi for et selskab, som ikke har særlig egenkapital, ingen skjulte værdier og reserver, som ikke ejer sine skibe og står foran at skulle købe en ny færge, som skal finansieres. Indtjeningen i 2015 og også i 2016 er stigende, men den store bidragyder hertil var faldende energipriser. Uden dette og en mindre unormal oliepris, ville indtjeningsfremgangen i Mols-Linien og udsigterne være dårligere end aktuelt. Det store kursfald skyldes således en kombination af, at en afnotering koster penge, og at kurs 97 tog udgangspunkt i et rederi, som sejler økonomisk som en speedbåd og ikke som en hurtigfærge.
• Det er ikke til at vide, men heller ikke helt umuligt, at kurs 100 ikke er meget langt fra exitpunkt for Polaris. Hvis vi kom i den situation, at Polaris’ andel kom i spil og til salg, ville prisen langt fra være tæt på 100, men nok snarere 70-80 niveauet eller lavere.

De private investorer har god grund til at være skuffede over, at 90 pct. reglen ikke viser sig at være den eneste ene. Samtidig er skuffelsen over et fald i markedsværdien på 600 mio. mærkbar og meget naturlig.

På den anden side har nogen gjort et utilstrækkeligt investeringshjemmearbejde. Gælden er en væsentlig bestanddel af Mols-Linien og prisen på en virksomhed skal udregnes som værdien af aktier + gæld; især når gælden er relativ stor i forhold til egenkapitalen.

Skibet er sejlet, og de investorer, som fik solgt i sidste ugen inden afgørelsen, gik fra borde i tide. For de tilbageværende er der ikke nødvendigvis tale om et større og reelt tab, men om, at aktien er faldet fra årets højeste niveau efter et sololøb, som kun var delvist økonomisk begrundet.

Ingen bliver tvunget til at sælge, og mon ikke Polaris i egen interesse vil forsøge at udvikle markedsværdien af egenkapitalen. Den manglende daglige omsætning og nyhedsstrøm koster en del. På samme måde som 97 næppe var den rigtige værdi, er en pris under 50, hvis det skulle blive aktuelt, næppe en anledning, set ud fra et investeringsmæssigt synspunkt, til at sælge.

Inden investorerne bliver alt for mistrøstige, kan det være en god ide med en tur i helikopteren. Uden Polaris som kursmæssig trækhest (især sammen med de lave oliepriser) ville Mols-Linien næppe på nuværende tidspunkt være kommet så højt op.

Investorerne er havnet i en catch 22: De har svært ved at leve med, men kan ikke leve uden kapitalfonden.