Retten til privatliv trues, når kriminalitet digitaliseres

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I Danmark protesterede 25 organisationer for nylig mod et lovforslag om internet-logning, allerede inden det blev fremsat. Hvorefter Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg gik ud og sagde til Berlingske:

»Politiet står altså med helt nye udfordringer, og i forhold til kriminelles kommunikation på nettet vakler det under os.«

I USA er Apple kommet i åben strid med FBI om oplåsning af en iPhone. Sagen fik FBI’s direktør James Comey til at skrive på hjemmesiden Lawfare forrige søndag:

»14 mennesker blev slagtet, og mange flere fik deres liv og kroppe ødelagt. Vi skylder dem en grundig og professionel efterforskning. Det er, hvad sagen handler om.«

De to aktuelle forløb viser, at kampen om vores privatliv spidser til, og at retten til at have et privatliv meget let kan blive ofret i en god sags tjeneste, i takt med at de kriminelle også tager de digitale muligheder til sig.

I slutningen af januar indkaldte Justitsministeriet og Rigspolitiet en lang række organisationer til møde, fordi myndighederne gerne ville drøfte planerne om at genindføre logning af al internettrafik. Endda i en udvidet form i forhold til den ordning, der blev droppet i 2014, da EU-domstolen underkendte det såkaldte logningsdirektiv.

Politiet ønsker ikke at gemme indholdet af kommunikationen, men i stedet tekniske oplysninger om trafikken, eksempelvis afsendende og modtagende adresse, mængde, tidspunkt, metode og lignende.

Mødet med Justitsministeriet fik en lang række organisationer som Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Teleindustrien, DI Digital, Dansk IT og Advokatsamfundet til at skrive et åbent brev til Justitsministeren, hvor de dels påpegede, at der ville være tale om massiv overvågning af borgere og virksomheder, dels at denne sker på et meget uklart juridisk grundlag, samtidig med at det vil være meget dyrt at genindføre logningen.

Organisationernes opfordring til Søren Pind er, at han dropper planerne om et lovforslag allerede til marts og i stedet tænker sig grundigt om. Eller »igangsætte(r) en grundig udredning af både de juridiske, tekniske og økonomiske aspekter af forslaget«, som der står i henvendelsen til ministeren.

Det får næppe forslaget til at blive taget af bordet, viser Rigspolitichefens personlige engagement i sagen. Problemet er da også til at få øje på, især inden for sager om onlinemisbrug af børn, hackersager og terror, som Jens Henrik Højbjerg peger på.

Men spørgsmålet er, om så omfattende en ordning reelt vil virke. For de kriminelle har ikke kun taget de digitale muligheder til sig. De anvender også teknikker som Tor-netværket til at skjule deres adresse og trafik samt kryptering til at holde indholdet af kommunikation hemmelig.

Nogle gange er sikkerhedsfaciliteterne allerede bygget ind i produkterne, som det er tilfældet med den amerikanske sag.

Den låste iPhone 5C telefon tilhørte Syed Farook, en af de terroristerne bag massemordene i San Bernardino i december. En dommer har pålagt Apple at udvikle software, som kan åbne telefonen uden at den ødelægger de data, som ligger på den. Dette vil ellers ske pga. en ny sikkerhedsfacilitet i iOS, som sletter data på smartphonen efter 10 fejlslagne forsøg på at låse den op.

Apple har indtil nu på det kraftigste afvist at udvikle det ønskede program, for som Apples topchef Tim Cook skriver i et åbent brev til sine kunder:

»I de forkerte hænder, vil denne software – som ikke eksisterer i dag – have potentialet til at oplåse enhver iPhone.«

Dermed lægger Cook handling bag virksomhedens tidligere ord om, at privatlivets fred er vigtigt for virksomheden.

Men i samme sætning peger han også på en anden problemstilling: De muligheder, som skabes i en god sags tjeneste, kan misbruges af andre: Almindelige kriminelle, terrorister eller totalitære regimer og slyngelstater af alle afskygninger. Enhver, der får adgang til det særlige program.

På samme måde vil uønskede personer kunne hacke sig ind i den omfattende logning, Justitsministeriet og Rigspolitiet ønsker at etablere. At påstå det modsatte vil være at ignorere de sikkerhedsadvarsler, som senest kom fra Forsvarets Efterretningstjeneste: Risikoen for vellykket cyberspionage og cyberkriminalitet er så stor, som den kan blive. Større end da svenske Gottfrid Svartholm Warg ene mand stjal millioner af oplysninger fra CPR-registeret, politiets indeksregistre, kriminalregisteret, kørekortregisteret og Schengen Informationssystemet.

Samtidig har historien vist os, at selv udviklede demokratier hurtigt kan udvikle sig til totalitære stater, som brændende ønsker sig de muligheder for total overvågning, som de nye teknologier gør muligt.

Derfor er det vigtigt, at Justitsminister Søren Pind overvejer sessionslogning grundigt. Og godt at Tim Cook står fast over for FBI. For retten til vores privatliv er vigtigere end nogensinde.