Her er, hvad alle ledere kan lære af Anker
Walk the talk. Anker Jørgensen var den samme på hele livsrejsen.
Af alle anekdoter om Anker Jørgensen er den om strømpesokkerne den bedste. Ja. Strømpesokker. Den tidligere statsminister, der døde søndag, er en fortælling om ledelse og integritet, der er så grunddansk, at ingen burde få kørekort til en chefstol i Danmark uden at kende den:
Anker Jørgensen havde været statsminister i 16 dage, da han som en af sine første embedsgerninger skulle deltage i et topmøde i Paris. Han var blevet installeret i en suite på det fornemme Hotel Georges V, og her skulle dansk fjernsyn interviewe ham med hjælp fra et hold franske tv-teknikere.
De franske tv-teknikere kommer i forvejen for at gøre klar. De banker på døren til suiten, og en lille mand i strømpesokker åbner og byder indenfor. Teknikkerne får rigget til. Derefter sætter de sig for at vente på den her statsminister, der skal interviewes. Imens går den lille mand i strømpesokker rundt og passer sit. Nu dukker de danske tv-journalister op. Her begynder udfordringerne. Kun med stort besvær får de danske tv-journalister overbevist de franske tv-teknikere om, at interviewet kan gå i gang. Nej, man skal IKKE vente længere. Ja, statsministeren ER til stede i rummet. Ja, statsministeren er manden i strømpesokker og skjorteærmer. Og kan vi SÅ få tændt de kameraer, tak.
Anker Jørgensen 'walks the talk' lang tid før begrebet er opfundet. Han prøver ikke at være folkelig, han ER simpelthen beskeden og aldrig fin på den. Han prædiker ikke uddannelse og kultur, han ER simpelthen nysgerrig på verden.
Historien om strømpesokkerne er historien om at hvile i sig selv som leder og som menneske. Hvis man efter en lang dag tager skoene af hjemme på Borgbjergvej i Sydhavnen, tager man dem også af på et fornemt hotel i Paris. Hvis man åbner og byder inden for, når det banker på entrédøren hjemme i lejligheden, åbner man også og byder inden for, når det banker på døren til en hotelsuite. Opgaverne og pligterne og rammerne ændrer sig, men grundværdierne forbliver de samme.
Anker Jørgensen begynder sit arbejdsliv på et lager, bliver tillidsmand og får stadigt større poster i fagbevægelsen. En oktoberdag bliver han tilbudt posten som statsminister. Men de væsentlige ting i tilværelsen er de samme på hele rejsen. Familien, ægteskabet, den 3½-værelses lejlighed.
Anker Jørgensen 'walks the talk' lang tid før begrebet er opfundet. Han prøver ikke at være folkelig, han ER simpelthen beskeden og aldrig fin på den. Han prædiker ikke uddannelse og kultur, han ER simpelthen nysgerrig på verden og læser sig gennem enorme mængder litteratur. Han tror fuldt og fast på nytten af europæisk samarbejde og fastholder sit standpunkt, da det fagforbund, han er formand for, stemmer sig frem til at anbefale et nej til EF.
Alt det hedder med ét ord integritet. Man kan som leder vælge at vise verden, at man har fremgang på livsrejsen. At man ikke længere selv har tid til at åbne døren, når det banker på, og at man som det naturligste skifter livsstil og signaler, når endnu et trin op ad stigen er erobret. Men man kan også vælge at lade være. Det viste Anker.
Anders Heide Mortensen, erhvervspolitisk kommentator på Finans, er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og arbejder som kommunikationsrådgiver. Han er tidl. pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Inden da var han erhvervsjournalist på Ritzau og Økonomisk Ugebrev. Anders Heide Mortensen kan kontaktes på e-mail: anders@heidekom.dk.