Groundhog Day på børserne
Vi måtte en tur ned i hullet, før de globale aktieindeks atter begyndte at stige. Meget tyder på, at det værste uro er langt bag os.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I filmen Groundhog Day vågner Bill Murray op hver morgen til den samme dag. Som global investorer sidder man med samme følelse her i starten af 2. kvartal. Eller rettere: Man føler sig slået tilbage til start i et spil Ludo. Forfra. Men hvorfor skulle globale aktier en tur i hullet, inden vi kom tilbage til et nulafkast for året – og er vi nu tilbage på rette spor?
De største bekymringer fra starten af året ser nu ud til at være forsvundet som dug fra solen. Først og fremmest har oliepriserne stabiliseret sig, Kina ligner ikke længere en kandidat til en større devaluering, og de økonomiske nøgletal i USA tyder på, at verdens største økonomi undgår en recession. Det er godt nyt for aktieinvestorer. Vi tror, at festen kan fortsætte lidt endnu.
Men faktisk er det mere interessant, at aktier fra emerging markets - de såkaldte udviklingslande som Kina, Brasilien, Rusland og Indien - har taget føringen ind i 2016. Efter at have haltet bagefter aktierne fra de udviklede økonomier med mere end 50 pct. over de seneste fem år, har emerging markets taget førertrøjen. Men hvorfor nu det?
Kina er en stor del af forklaringen. Overinvesteringer i Kina har betydet overkapacitet i mange sektorer, og boligmarkedet har kæmpet med store lagre, som har betydet et fald i antallet af nye boliger opført i de seneste år – op mod et fald på 25 pct. Men denne trend ser nu ud til at være brudt med hjælp fra et stigende salg. Oven i dette peger pilen stærkt opad for antallet af offentlige investeringer over de kommende kvartaler. Dette har altsammen været med til at vende priserne på industrielle råvarer som stål og jernmalm, der er steget op mod 40 pct. siden bunden i december. Det har gavnet de mange udviklingslande, som eksporterer råvarer. Det er en positiv spiral efter nogle hårde år for udviklingslande.
Vi er ikke jubeloptimister, og det skal nævnes, at de fleste udviklingslande kæmper med hver deres problemer. Men da prissætningen historisk er lav, skal man stadig huske at tænke på det som en langsigtet strategisk investering. Det skal nævnes, at Asien og specielt Kina og Singapore fanger vores øje for tiden, når man kigger mod investeringer i udviklingslande.
Så mens vi ligesom Bill Murray kan føle os slået tilbage til start, er der håb for, at vi over de næste kvartaler kan lægge nogle fornuftige afkast til investeringerne.
