Det lysner for de Konservative efter gyllegate

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

»Virkelig god nyhed, at regeringen nu giver efter for K-pres om miljøkompenserende tiltag,« skrev de Konservatives Brian Mikkelsen på Twitter den 6. april og linkede til en vigtig historie fra dagen, hvor overskriften lød: »Regering bøjer sig for K - sænker udledning af kvælstof«.

Baggrunden for Mikkelsens tweet var de Konservatives ultimatum til regeringen. Partiets formand Søren Pape havde givet regeringen frem til og med torsdag den 7. april til at lande en aftale, der reducerer udledningen af kvælstof. Med regeringens udmelding kan K nu argumentere for, at sagen om landbrugspakken hele tiden handlede om miljøet og substansen - ikke bolden.

Det var den foreløbige kulmination på et noget uskønt forløb. Men processen - og nu altså også resultatet – viser et Konservativt Folkeparti, der mener det seriøst. Og uanset hvordan man vender og drejer det, står partiet tilbage som en vinder.

Man kan nemt anskue det som en kamp mellem de Konservative og daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Men det ville være forkert. For Pape, Jarlov og Abildgaard handler det om langt mere.

De Konservatives ageren overfor Eva Kjer kan og bør diskuteres, og ministeren var i hele forløbet udadtil konsistent, klar i sin tale og havde hele vejen statsminister Lars Løkkes tillid. Eva Kjer Hansens exit kan på ingen måde ses som en fyring, og vi har næppe hørt det sidste fra den sønderjyske politiker.

Episoden skal imidlertid ses som afgørende for Papes borgerlige parti. Og spørgsmålet er, om der ud af røgen træder en tydelig politisk profil med en mere lys fremtid.

De Konservative har en af Folketingets yngste (og mindste) grupper. Det betyder, at der er mange nyindvalgte uden den store rutine. Omvendt har Mette Abilgaard og Rasmus Jarlov lagt en uimponerethed for dagen, og det er et vigtige karaktertræk i toppolitik. Både for partiet og for de enkelte politikere. Det er vigtigt at kunne bide sig fast i en sag og ikke tabe modet, når der er showdown med en magtfuld og rutineret spiller som Lars Løkke Rasmussen.

Samtidigt har K indtaget nogle frie positioner, der skaber en tydeligere profil. Også tydeligere end vi har set i mange år fra partiet. Man har en stram rets- og værdipolitik, en liberal økonomisk politik og et miljøansvar. Det er unikt i blå blok. De kommende måneder vil vise, om resultatet skaber øget vælgeropbakning, men der er uden tvivl lagt en langt mere klar rød (eller blå) tråd hos partiet.

Det næste slag bliver finansloven og reformerne til efteråret. Her bliver det endeligt testet, om de Konservative kan klinke skårene med Venstre, og sikre sig deres del af æren for en mulig skattereform, som LA så ihærdigt har arbejdet for.

Uanset hvad så står Søren Pape, Rasmus Jarlov og Mette Abildgaard efter gyllegate tilbage som et trekløver, der turde satse og viste evnen til at vinde. Noget tyder på, at foråret måske er på vej for de Konservative.

Af Mads Christian Esbensen, klummeskribent på Finans. Mads Christian er cand.scient.pol., forfatter til flere bøger om spin og lobbyisme og er direktør i Policy Group, en lobbyvirksomhed. Mads Christian Esbensen kan kontaktes på mce@policygroup.dk og tweetes på @MceMads.