Når man gentager en usandhed længe nok: Topskattelettelser og arbejdsudbuddet
Det er umuligt at spå, om folk vælger hængekøjen eller arbejdstøjet, hvis topskatten beskæres, skriver tidligere overvismand.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Panamapapirerne har igen sat skat på dagsordenen. Men skat bliver også et afgørende emne, når regeringen som bebudet til efteråret kommer med et skattereformudspil. Den effekt, som topskattelettelser har på arbejdsudbuddet, bliver her et centralt emne.
Antagelsen om, at skattelettelser øger arbejdsudbuddet, baserer Finansministeriet på én dansk analyse. Resultaterne fra den analyse kan imidlertid ikke anvendes, idet der er taget udgangspunkt i en fejlspecificeret model: en statisk en-periode model. Økonomer ved, at forbrugs- og opsparingsbeslutninger samt arbejds- og fritidsbeslutninger ikke kan analyseres i en statisk en-periode model, men i princippet kræver en livsløbstilgang. De skøn om arbejdsudbudseffekter, der udledes af en statisk en-periode model, er derfor skæve. Afgrænsningen til en periode betyder konkret, at den såkaldte substitutionseffekt (gulerodseffekten) overvurderes, og at indkomsteffekten (hængekøjeeffekten) numerisk undervurderes.
Der kan kort sagt overhovedet ikke fæstnes lid til resultaterne fra analysen, der i øvrigt ikke viser statisk signifikante effekter for mænd. Hertil kommer, at analysen er baseret på data fra 1996. Tilsvarende skævvridning følger også af, at der i analysen ses bort fra effekten på arbejdsudbuddet fra evt. ægtefælle/samlevende/samboende.
Det er – for at sige det rent ud - nærmest absurd, at Finansministeriet bruger resultater fra en statisk model til at begrunde dynamiske udbudseffekter. Det er naturligvis ekstra absurd, da begge de her omtalte afgørende effekter vil reducere gulerodseffekten og øge hængekøjeeffekten, og dermed evt. ændre en positiv til en negativ udbudseffekt, hvis de altså var medtaget. Finansministeriet kan kort sagt ikke sagligt begrunde, hvorfor der regnes med en positiv arbejdsudbudseffekt af skattelettelser.
Jeg kan ikke sige, om det er gulerod eller pisk, der har størst indvirkning på arbejdsudbuddet. Det ved økonomer simpelthen ikke.Christen Sørensen, fhv. overvismand og kandidat til folketinget for Socialdemokraterne.
Men hvorfor anvender Finansministeriet så data fra en oplagt fejlspecificeret model, der kan føre til letsindige konklusioner? Som journalist Jesper Tynell beskriver i sin fremragende bog Mørkelygten, så bøjer embedsmænd i den herskende kultur i Danmark sig alt for villigt for politiske ønsker. Hovedopgaven er ikke altid at levere retvisende resultater, men evt. politisk hensigtsmæssige resultater. Det så man også med Finansministeriets totalt misvisende beregninger af, hvor mange der ville miste dagpengeretten som følge af reduktionen af dagpengeperioden fra fire til to år.
For god ordens skyld: Jeg kan ikke sige, om det er gulerod eller pisk, der har størst indvirkning på arbejdsudbuddet. Det ved økonomer simpelthen ikke. Men det er dette faktum, Finansministeriet forsøger at skjule – og ydermere gemmer sig bag tavshedens slør.
Af Christen Sørensen, fhv. overvismand og kandidat til folketinget for Socialdemokraterne.
