Finn Østrup: Vildfarne konklusioner om bidragssatser og Nykredit

De to professorer Peter Ove Christensen og Jesper Rangvid skriver i et debatindlæg torsdag, at det vil fordoble bidragssatserne for danske realkreditkunder, hvis Foreningen Nykredit opgiver sit ejerskab af realkreditkoncernen Nykredit og i stedet vælger at sælge den finansielle virksomhed.

Det er svært at følge tankegangen i artiklen, og konklusionen om en fordobling af bidragssatserne forekommer mindre velovervejet.

Hvis ejerskabet af Nykredit overgår til almindelige investorer, vil de kræve et afkast af deres investering svarende til den rente, de kan opnå ved at placere uden risiko (den såkaldte risikofri rente) med tillæg af et afkast (risikotillægget), der svarer til de nye aktionærers forventede tab, hvis de skal dække et underskud i Nykredits realkreditvirksomhed. For øjeblikket er den risikofrie rente tæt ved 0.

Det risikotillæg, som aktionærerne vil kræve, vil også være meget lavt, fordi risikoen for at komme til at dække et underskud i Nykredits realkreditvirksomhed vil være meget lille. Det er der flere grunde til.

For det første er Nykredits realkreditlån spredt over mange brancher og sektorer (virksomheder, husholdninger m.v.), så sandsynligheden for et samlet underskud vil være lille. For det andet ydes realkreditlån kun inden for en bestemt lånegrænse (f.eks. 80 pct. for ejerboliger), hvilket også mindsker risikoen for tab. Endelig for det tredje har Nykredit den mulighed at dække et eventuelt underskud gennem en forhøjelse af bidragssatserne, hvilke også mindsker risikoen for, at de nye aktionærer i Nykredit kommer til at lide et tab. Den samlede konklusion er, at der kan blive tale om en meget lille stigning i bidragssatserne for at dække nye aktionærers krav om en risikopræmie. Der vil slet ikke blive tale om en fordobling, som de to forfattere fremfører.

De to forfattere af artiklen nævner ikke noget om de fordele, der vil være, hvis Foreningen Nykredit opgiver sit ejerskab af realkreditkoncernen Nykredit og i stedet går over til at blive en fond med velgørende mål svarende til Realdania. Foreningen Nykredits formål er at drive »finansiel virksomhed til gavn for kunderne på et finansielt bæredygtigt grundlag«. Dette mål er ikke særlig præcist og åbner op for alle mulige konflikter med hensyn til, hvordan Nykredit skal drives. Det er ikke effektivt, når der er konflikter omkring, hvordan en virksomhed skal ledes.

En anden fordel ved at omdanne Foreningen Nykredit til en velgørende fond er, at der herved kan spares offentlige udgifter, idet fonden kan støtte formål, der ellers skulle afholdes over de offentlige udgifter. 

Forfatterne fremfører, at Foreningen Nykredit har accepteret et lavt afkast på egenkapitalen. Jeg er uenig. I de sidste fem år (2011-2015) har Nykredit Realkredit-koncernen fået et gennemsnitligt afkast på egenkapitalen på 3,0 pct. Det er pænt over den gennemsnitlige rente på 10-årige statsobligationer, der i samme periode gennemsnitlig lå på 1,6 pct. Gennem de seneste år har Nykredit hævet bidragssatserne og på den måde øget sin indtjening. I 2015 havde Nykredit et afkast på egenkapitalen på 5,3 pct., hvilket var langt over den 10-årige statsobligationsrente, der i 2015 lå på gennemsnitlig 0,7 pct.

Det er i virkeligheden spørgsmålet, om Foreningen Nykredit kræver et for højt afkast, og om bidragssatserne burde sættes ned.

Det skal i øvrigt bemærkes, at Nykredits resultat i perioden 2011-15 er trukket ned af store underskud i Nykredit Bank. Det er spørgsmålet, hvorfor realkreditkunderne skal være med til at drive bankvirksomhed. Nykredit Bank har i hvert fald hidtil ikke levet op til målsætningen om at drive »finansiel virksomhed til gavn for kunderne på et finansielt bæredygtigt grundlag«.