Topskattelettelser gavner Danmarks produktivitet
Det er korrekt, når den tidligere overvismand skriver, at ingen ved ned på sidste krone, hvad der sker, hvis man sænker topskatten. Men det er ret sikkert, at produktiviteten stiger, skriver Dansk Industris vicedirektør.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Lavere skat på den sidst tjente krone får ikke alle, men forholdsvis mange, til at yde lidt mere i timen, til at pendle lidt længere efter et bedre lønnet job og en del af vores unge til i højere grad at vælge erhvervsrettede uddannelser. Alt sammen til gavn for Danmarks produktivitet og konkurrenceevne.
Under overskriften »Når man gentager en usandhed længe nok: Topskattelettelser og arbejdsudbud« anfører forhenværende overvismand, Christen Sørensen på Finans, at ingen økonomer ved, om effekten af, at man generelt set får råd til at holde mere fri, når man får en skattelettelse (mindre pisk), opvejer effekten af, at en skattelettelse også øger gevinsten ved at arbejde en time mere (gulerodseffekten).
Christen Sørensen har ret i, at effekten på arbejdsudbuddet af skattelettelser – rent teoretisk – er ubestemt. Konkrete studier af befolkningens faktiske adfærd viser imidlertid, at gulerodseffekten dominerer effekten af mindre pisk, når man letter skatten på hele indkomsten. Det fremgår blandt andet af et svar, Skatteministeren gav d. 11. februar 2016.
Hertil kommer, at en lettelse af topskatten, jo ikke rammer hele indkomsten, men kun den sidste del. Derfor er effekten af, at man får råd til at holde mere fri relativt lille i forhold til effekten af, at man opnår en større gulerod, når man letter topskatten. Derfor er der stor sandsynlighed for, at samfundet som helhed vinder på topskattelettelser.
Christen Sørensen skriver, at arbejdsudbuddet fra ægtefæller/samboende også skal inddrages. Ja, lad os det: Leder en topskattelettelse til, at den højest lønnede ægtefælle går op i tid, mens den lavest lønnede går tilsvarende ned, så har det danske samfund som helhed vundet. Så har vi fået den produktivitetsstigning, der medfører, at familien netto har den samme tid til rådighed, mens det danske samfund set under ét har fået flere midler at gøre godt med: Lønningerne før skat er jo steget.
Det var netop sådanne produktivitetseffekter, der fik den forrige regerings Produktivitetskommission til at konkludere, at det ikke kan udelukkes, at en sænkning af topskattesatsen netto vil lede til en stigning i de offentlige skatte- og afgiftsindtægter.
Af Kent Damsgaard, vicedirektør, DI
