Hvordan stimulerer man aktiemarkedet for små og mellemstore virksomheder?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Aktiemarkedet burde være det sted, hvor idérige og entreprenante iværksættere mødtes med risikovillige investorer, så investeringsprojekter blev til virkelighed, og så værdiskabelse for disse interessenter blev skabt med de store fordele for samfundet, at beskæftigelse, valutaindtægter og skattegrundlag blev styrket.

Det fungerer imidlertid ikke i dag efter hensigten.

Aktiemarkedet fungerer ganske godt og effektivt for de selskaber, som er veletablerede, idet disse selskaber kan hente kapital, og deres aktier bliver omsat effektivt, så der er en kort afstand mellem købs- og salgs-kurser. Der er rigelig kapital, som skal investeres, så det er ikke mangel på lyst fra efterspørgselssiden.

Men det har været tyndt med nye attraktive selskaber at investere i. Og med OW Bunker har investorerne haft grund til af være skuffede. Både NNIT og Scandinavian Tobacco Group var mere ærlige sager, men egentlig var det ikke behovet for ny kapital til vækst, som var motivet for børsnoteringen, snarere bare et andet ejerskab.

Firth North-børsen har aldrig rigtigt fænget an i Danmark, men den svenske pendant har stor succes.

Dampen gik også relativt hurtigt af Dansk Autoriseret Markedsplads, som blev sat i verden af ildsjæle, der ville skabe et effektivt OTC-marked. Den er blevet overtaget af svenske GXG Markets, men det har desværre ikke hjulpet meget.

Som jeg tidligere har behandlet i denne klumme, har Nasdaq Nordic gennemført et større udredningsarbejde, som mundede ud i anbefalinger til, hvordan man kunne stimulere markedet for danske børsintroduktioner og omsætning i aktier for de mindre og mellemstore virksomheder, og nu er der kommet en ny udredning. Denne gang er det fra kapitalfonden Axcels tænketank, Axcelfuture.

Netop kapitalfondene har gjort et betydeligt indhug i antallet af børsnoterede selskaber, så måske man kan betragte det som en form for aflad.

Sammenligningen er, ligesom i Nasdaq Nordics rapport, stort set baseret på Sverige, der har et frodigt børsmarked for mindre og mellemstore vækstselskaber.

Aktiemarkedet er i sin natur noget af det tætteste, man når et liberalt marked – hvis det vel at mærke får sin frihed.

Det statistiske grundlag behøver næppe at blive gentaget. Mens det danske marked er præget af tørke, har tilstrømningen af nye børsnoterede selskaber været overvældende i Sverige de seneste år – ikke mindst blandt de mindre og mellemstore, som antages at have det største vækstpotentiale, og som også har det største behov for risikovillig kapital.

Der er ikke de store forskelle i love og regler, men svenskerne har tydeligvis arbejdet mere målrettet i mange år på at stimulere udviklingen. Samfundsmæssigt er det af betydning, at virksomheder, der starter op med en god idé, kan løftes videre i deres vækst og internationalisering.

Som Axcelfuture anfører, er der imidlertid etableret en helt anden dynamik på det svenske marked, og i anbefalingerne lægges der vægt på, at det både gælder om at få stimuleret interessen hos de private investorer og hos de institutionelle investorer.

En generel nedsættelse af beskatningen af aktieavancer er oplagt, så den danske beskatning af kapitalindkomster kommer på linje med de svenske eller med gennemsnittet i Europa. Men også de institutionelle investorer skal tilskyndes til at placere en større del af deres midler i unoterede aktier eller aktier inden for små og mellemstore selskaber.

Det er nok rigtigt, at en ”revitalisering” af det danske aktiemarked for små og mellemstore selskaber – nogle vil nok mene en vitalisering – skal kickstartes og stimuleres.

Forslaget om ”katalysator-fonde”, der kan sikre kapital via en opdeling i specialiserede hedgefonde, investeringsforeninger og private equity-lignende fonde, kan måske være en vej. Men det lyder meget komplekst. Måske man hellere skulle arbejde i retning af en enklere model, hvor de frie markedskræfter råder. Aktiemarkedet er i sin natur noget af det tætteste, man når et liberalt marked – hvis det vel at mærke får sin frihed.

Det kan være fair og fornuftigt for såvel virksomhederne med behov for kapital som for investorerne og for samfundet, hvis det regulatorisk gøres meget enkelt og skattemæssigt attraktivt for virksomhederne at hente risikovillig kapital og for investorerne at investere.

Og lidt fødselshjælp kan nogle gange være nødvendigt – så også Axcelfutures forslag skal hilses velkomment.