Er du stærk under pres?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

For sportsnørder som jeg er foråret en herlig tid med slutkampe i Champions League, NBA og andre store sportsturneringer. Der spilles både om ære og multimillioner, og vi får det ypperste sporten, kan præstere. Det er klasseunderholdning.

Alligevel er det noget så ydmygt som et bundopgør i håndboldligaen mellem Nordsjælland og Tønder, der indtil videre har budt på om ikke det bedste spil, så i hvert fald det største drama. Her var ingen pokaler på spil. Det handlede om ren og skær overlevelse – og det var dybt fascinerende.

Dramaet endte med at sende Nordsjælland ud af håndboldligaen på straffekast i sidste sekund, på grund af en serie fejlbeslutninger i kampens sidste 15 sekunder. En spiller, der dribler tilbage, hvor han skulle have driblet frem, en dommer, der glemmer at række hånden op, inden han fløjter, en målmand, der får rødt kort. Og som det ikoniske billede på det hele: En træner, der sønderflænger sin trøje og bryder grædende sammen i fortvivlelse over at have tabt to års møjsommelig opbygning af et ungt talentfuldt hold på gulvet.

Jeg har endnu til gode at opleve en topchef, der flår skjorten i stykker og løber fortvivlet ud af bestyrelseslokalet, fordi salget svigter på det asiatiske nøglemarked, eller konkurrenten har hugget de tre vigtigste kunder.

Men jeg kan sagtens sætte mig ind i både de følelser og de mekanismer, der udløste dramaet i bundbraget. Hver eneste dag træffes der verden over beslutninger, som kan blive afgørende for en virksomheds eksistens, og her handler det om at bevare hovedet koldt og holde styr på tropperne under et maksimalt pres. Ikke presset fra tusindvis af hujende tilskuere, men presset over at vide, at en forkert beslutning koster medarbejderne jobbet og virksomheden livet.

Jeg har gennem tiden truffet beslutninger med vidtrækkende konsekvens for de virksomheder, jeg har arbejdet for. Men det har som regel været af den langtrækkende strategiske slags med rolig puls og uden reb om halsen.

God ledelse handler om at træffe beslutninger, der forhindrer, at man overhovedet kommer under pres. At nogle ledere også evner at træffe gode beslutninger under pres, er vigtigt for virksomheden i en nødsituation, det har bare ikke så meget med god ledelse at gøre.

Derfor studser jeg, når jeg læser udtalelser fra erhvervsfolk, der angiveligt trives under pres, eller arbejder bedst under pres. Pres giver sjældent trivsel og optimale resultater, tværtimod. Pres øger risikoen for dårlige beslutninger, fordi man overser vigtige detaljer – og måske dribler tilbage med bolden i stedet for frem. Det er nok nærmere adrenalinet og det fuldkomne fokus på at løse opgaven, der giver et kick, som forveksles med trivsel.

Lykkes man alligevel, kan følelsen være berusende – men så er der jo i virkeligheden tale om trivsel efter pres – og ikke under pres.

Nu er håndbold trods alt kun spil og underholdning. Men kampen forleden var kynisk set inspirerende, fordi vi så et team træffe en sjælden set serie af fatale beslutninger, der på få sekunder forvandlede en forholdsvis sikker ligaplads til en nedrykning. Fordi tid er den ekstreme faktor i sport. Den legendariske italienske fodbolddommer Pierluigi Collina beskrev engang det pres, der hviler på manden med fløjten:

»Der sidder en milliard tv-seere, som er bedre informeret end mig. Alligevel skal jeg på et sekund træffe en beslutning, som kan afgøre VM.«

Forhåbentlig har du sparsomme erfaringer med fatale beslutninger, men det med tidspres og sense of urgency kender du godt: Kunderne forventer højere hastighed i alle kontaktflader, og forventningen om tilgængelighed peger på virksomhedens agilitet og evne til at speede processerne op uden at gå på kompromis med produktkvalitet eller service.

Giver øget tidspres så bedre beslutninger?

Nej, ikke hvis det opleves som et pres. Men gode beslutninger og hastigheden, hvormed de træffes, hænger jo også sammen med beslutningsprocessen i virksomheden. Selv de mest succesfulde virksomheder i verden er ikke mere succesfulde end samarbejdsevnen hos det team, de sender på banen. Kan man lykkes med at etablere en rollefordeling, hvor alle i (leder-)teamet kender deres ansvar og kan udføre deres del af aftalerne på vej mod et fælles mål, som alle er enige om, er man godt hjulpet.

Jeg kan ikke vide, om Nordsjællands træner fejlede på grund af eller på trods af forarbejdet op til kampen. Eller fordi han ikke coachede sit hold godt nok undervejs.

Uanset årsagen fik vi anskuelsesundervisning i, hvor irrationelt mennesket nogle gange handler under maksimalt pres. Det var ikke et eksempel til efterfølgelse – men det kan være nyttigt at have på nethinden, hvis tingene for alvor spidser til, og du presses til at træffe beslutninger med alt for høj puls og alt for lidt tid.

Og ellers kan du jo bruge det som undskyldning næste gang, du ser sport:

»Stille skat, jeg arbejder.«