Nu falder raketterne til jorden
Kommentar: En skov af internetbaserede virksomheder er vokset frem i løbet af få år, hjulpet på vej af rigelige mængder af risikovillig kapital. Men nu tegner konturerne af en bristefærdig boble sig.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Der er en snert af deja vue over den seneste uges begivenheder omkring den tyske internetkomet Rocket Internet. Den løbende nedsmeltning ligner til forveksling dot.com-krakket i begyndelsen af dette århundrede, da titusinder af gyldne cyberspace-prospekter viste sig at være en elementer i en gigantisk boble.
Spørger man insidere i den svulmende underskov af internet start-ups, er de ikke i tvivl. Det er en boble på bristepunktet. Rocket er bare et symptom. Det handler mere om en forretningsmodel, der er ved at synke i grus og vil trække dybe spor igennem en branche, som har haft forbløffende let ved at rejse trecifrede millionbeløb til relativt luftige produkter.
Det er en branche, hvor der ikke er mangel på kapital. En god ide, nogle solide logaritmer og en vis udsigt til astronomiske fortjenester en gang ude i fremtiden, får jævnligt private investorer og investeringsselskaber til at åbne tegnebogen. De nye selskaber brænder siden penge af i stor stil i en etableringsfase, mens alle venter på, at tidevandet vender, og pengestrømmen begynder at gå den anden vej.
I de to seneste regnskabsår har Rocket tabt 12 mia. kroner – hvad der ikke noget problem, hvis der kan skaffes kapital, og forretningsmodellen holder
Hvis produktet og markedet er godt nok, er risikoen til at overskue. For eksempel for selskaber, der begynder at sammenligne bankernes eller forsikringsselskabernes priser. Der kommer penge ind med det samme, og etableringsomkostningerne er til at overse.
Rocket Internet blev stiftet af tre tyske brødre i 2007 og gik på børsen i Frankfurt i 2014. Selskabet er ikonisk i branchen som stifter, udvikler og delvis medejer af nye internetselskaber. Men er også blevet kritiseret for at være en kopivirksomhed, der blot er god til at bringe kendte produkter og koncepter ind i nye brancher eller på andre markeder – og gøre det rigtig hurtigt.
Problemet ligger i forretningsmodellen, der er baseret på, at kunderne lokkes ind med billige tilbud, afkodes og sidenhen bliver hængende og bruger rigtige penge, når de præsenteres for de rigtige produkter. Det koster penge i begyndelsen. Der kalkuleres først med en profit på den enkelte efter seks, syv eller otte besøg.
Eksemplificeret er modellen, at man sælger en vare med tab til 100 kr., men får så meget at vide om kunden, at når kunden er blevet fortrolig med platformen, kan man tilbyde et produkt med fortjeneste til 150 kr. Det handler om mange øjne, store tal og gennemsnit. Men modellen er skrøbelig, fordi priserne falder, samtidig med at små nye selskaber fra en lavere base kan gøre ligesom Rocket: kopiere konceptet. De gennemsnit, man kalkulerer med, er smuldret. Så i dag kan varen købes andre steder for måske 30 kr.
Disse tendenser slog igennem i sidste uge og rystede aktiemarkedet i Frankfurt, da Rocket International og dermed selskabets to hovedaktionærer Global Founders (de oprindelige stiftere) og den svenske Kinnevik gruppe som den næststørste aktionær, nedskrev værdien af flagskibet Global Fashion Group med cirka 15 milliarder kroner - fra 22,5 mia. kroner til 7,5 mia. kroner. Børskursen styrtdykkede og fik yderligere et tryk nedad i mandags, da Kinnevik fulgte op med at trække sine bestyrelsesmedlemmer, blandt andet Kinneviks administrerende direktør, som indtil december var formand for bestyrelsen.
I de to seneste regnskabsår har Rocket tabt 12 mia. kroner – hvad der ikke noget problem, hvis der kan skaffes kapital, og forretningsmodellen holder, men er den sikre vej til ruin, hvis den ikke gør. Zalora er et af de underliggende selskaber, som har brændt omkring 15 mia. kr. af i Asien siden 2013 uden de forventede resultater og nu både har brug for kapital og trækker sig fra udvalgte markeder som Thailand og Vietnam.
Dot.com-manien så tusindvis af start-ups rejse store penge blot på en ide og en webside. Titusinder forsvandt under krakket i 2001. Det var ikke det samme, som at investorerne tabte alle deres penge. Mange kalkulerede iskoldt med, at bare ét selskab i porteføljen ramte rigtigt, gjorde det ikke noget, at alle de andre krakkede. Et enkelt godt hit var nok til at bære profitten.
Sådan har det til vis grad også været i de seneste fem år i den nye bølge. Titusindvis af internet-start-ups er sendt ud i cyberspace fra tusindvis af inkubations-centre. Men nu begynder raketterne at styrte til jorden, fordi forretningsmodellerne smuldrer.
