Aktiehandel er ikke, hvad nogle tror

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Aktiemarkedet burde være det sted, hvor investorer investerer i lovende virksomheder og iværksættere, hvorved de får del i virksomhedernes overskud. Det er det bare ikke længere. I dag handler investering mere og mere om, hvordan prisen på en aktie udvikler sig på kort sigt, end det reelle fremtidige overskud i virksomhederne bag aktierne.

I teorien skulle værdien af en aktie være værdien af alle fremtidige dividendebetalinger. Derfor burde aktierne på børserne ligge relativt stabilt, og mest blive påvirket af nyheder om de enkelte virksomheder eller globale trends.

Men i de seneste år, har man set flere og flere mystiske hop, som man ikke har kunne forklare med begivenheder. Disse hop har været et resultat af en kædereaktion, hvor computere automatisk køber og sælger en aktie ned på milisekunder. Computernes algoritmer er programmeret til at sælge, hvis fx prisen falder, hvilket medfører et yderligere fald i prisen, som medfører, at algoritmerne frasælger yderligere. Det hele ender altså som et spil aktiemarkeds-Domino.

Det kan godt være, at de tomme computere kan give milliardprofit på millisekunder for de få. Men de mange må leve med, at de mekaniske og kortsigtede handler skaber en voldsom ustabilitet i markedet.

De mange hurtige handler med minimal profit, gør markedet usikker, men indbringer spekulanter millioner på bekostning af stabiliteten. Derfor skal vi begrænse de hurtige, kortsigtede investeringer og i stedet understøtte langsigtede investeringer, som skaber stabilitet.

Hvert år bliver der handlet aktier for 7.000 mia. kr. i Danmark. Over halvdelen af disse bliver styret af robotter, og Finansrådet har vurderet at 15 pct. af alle handler er computerstyret højfrekvenshandel. Det betyder, at robotter hvert år handler for over 3.500 mia. kr., og af disse er over 1.000 mia. kr. lynhurtige transaktioner, som skaber ustabilitet. Det er langt væk fra idealet om, at børserne er til for, at driftige forretningsmænd kan rejse kapital. Disse handler skaber ikke nogen reel værdi, men er tværtimod kun med til at skabe ustabilitet.

En af måderne at komme de kortsigtede investeringer til livs på, er at indføre en skat på finansielle transaktioner. Det vil slå to fluer med ét smæk. Det kan både skaffe et ekstra provenu til statskassen, og samtidig vil det gøre de kortsigtede handler mindre profitable. Selv en lille beskatning vil have en stor effekt for den computerstyrede højfrekvenshandel, mens de stabile realinvesteringer bliver mindre påvirket.

En skat på finansielle transaktioner på 0,1 pct. beskatning af aktie- og obligationshandel og 0,01 pct. af handel med derivatkontrakter vil ifølge Europakommissionen indbringe et ekstra skatteprovenu til Danmark på 6,5 mia. kr. årligt. Et beløb som vil gavne den seriøse bæredygtige omstilling, vi står overfor.

Skatten på finansielle transaktioner fungerer bedst, hvis den er international - og allerhelst globalt. Hvis ikke den er det, vil vi risikere, at mange handler flytter ud af landet. Men her er det vigtigt at huske, hvilke handler det er, der flytter ud af landet. Det er de computerstyrede højfrekvenshandler, der dårligt skaber reel værdi, men derimod skaber en enorm ustabilitet. De langsigtede stabile handler vil blive. Det er efter min mening ikke en ulempe, men en fordel.

Det vil betyde, at vores aktiemarkedet vil komme mere til at handle om forretningsmanden, som skaber værdi, og mindre omkring hurtige computere og jakkesæt, som handler med immaterielle værdier.