Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Spring du bare den næste meningsmåling over

Det er nærmest umuligt at konkludere noget håndfast, når du sammenligner to politiske målinger med hinanden. Det meste er bare statistisk støj.

Sebastian Barfort, cand.polit og ph.d., forsker i statistik og vælgeradfærd ved Københavns Universitet.

I Danmark handler meget af den politiske journalistik om meningsmålinger. Det forstår man godt. Meningsmålinger leverer regelmæssige nyhedshistorier om partier, der går frem eller tilbage, og det er relevant at høre, hvordan den tilfældige dansker mener, de politiske partier klarer sig. Det er jo trods alt dem, der skal stemme, når statsminister Lars Løkke en dag udskriver folketingsvalg.

Problemet er imidlertid, at mange af de historier, vi kan læse på baggrund af nye politiske målinger ofte ikke er rigtige nyheder, men tilfældig såkaldt hvid støj. Som læser er du ofte bedre stillet ved at ignorere dem og bruge tid på andre gøremål.

Hvad bruger vi egentlig meningsmålinger til? Jeg ser to overordnede formål:

  1. Vurdere om et parti er gået frem eller tilbage.
  2. Vurdere hvad udfaldet af næste folketingsvalg bliver.

Hvis du er enig med et eller begge udsagn, så er jeg ked af at skuffe dig: Det er meget sjældent, at meningsmålinger kan bruges til nogle af de to Det er vigtigt at forstå, at en måling reelt er en sandsynlighedsfordeling. Det tal, du læser, er tilføjet en statistisk usikkerhed. Denne usikkerhed fortæller os noget i retning af at »med 95 procents sandsynlighed er Socialdemokratiets opbakning 25 pct. plus/minus 2 pct.« Når politiske kommentatorer sammenligner to målinger, så sammenligner de reelt to sandsynlighedsfordelinger - begge med betydelig usikkerhed. Og når du sammenligner to målinger er usikkerheden ca. dobbelt så stor som på hver enkelt måling.

Det er derfor meget sjældent, at sammenligningen viser andet, end at de to fordelinger reelt er ens. Eller med andre ord: Vi har ofte ingen beviser for, at partier flytter sig mellem to målinger.

Lad os tage et konkret eksempel. I figur 1 har vi samtlige partiers meningsmålinger siden marts i år. Men i modsætning til de tal, du ofte ser i avisen, har vi de fulde fordelinger. Kan du på baggrund af figuren vurdere, om et parti er gået frem eller tilbage over de sidste par måneder? Kan du sige noget om, hvem der er størst af Enhedslisten, Alternativet og Liberal Alliance? Næppe.

Jeg er personligt mest interesseret i at vide hvem, der vinder næste folketingsvalg. Men også her er jeg skeptisk overfor brugen af målinger. Eller sagt mere præcist: Meningsmålinger er kun informative om valgresultatet, hvis du tror, folketingsvalget er lige om hjørnet. Hvis du - som jeg - tror statsminister Lars Løkke venter længe med at udskrive valget, så kan du roligt tage en lang pause fra målingerne.

Figur 1: Samtlige partiers meningsmålinger siden marts 2016.
Figur 2. Socialdemokraternes og Venstres målinger 2011 - 2015 og valgresultatet i sommer 2015.

Lad os igen tage et konkret eksempel. I figur 2 har vi samtlige af Socialdemokratiets og Venstres meningsmålinger fra 2011-15 samt valgresultatet fra i sommer. Som du kan se, var målingerne langt fra resultatet helt frem til 2015. Det er næppe overraskende. Der nåede at ske mange ting på den politiske slagmark over den periode. Men tænk alligevel på al den tid, du kunne have sparet dig selv ved at ignorere de tidlige målinger i 2011-14.

Derfor er mit forslag følgende. Kig på de politiske meningsmålinger allerhøjest en gang om måneden - lidt oftere, hvis du tror valget er lige om hjørnet. Og du kan roligt ignorere de fleste af de historier, der handler om, at et parti er gået frem eller tilbage mellem to målinger. I mellemtiden kan du interessere dig mere for det politiske indhold eller bare tage en pause og nyde sommeren.

Af Sebastian Barfort, cand.polit. og ph.d. Sebastian forsker i statistik og vælgeradfærd ved Københavns Universitet. Han skriver en fast månedlig kommentar for Finans om politik og økonomi.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.