Nye kapitalkrav bremser væksten

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Den schweiziske by Basel er stedet, hvor global finansiel regulering udspringer fra. Udspil fra den såkaldte Basel-komitee indføres oftest direkte i Danmark via EU-lovgivning.

Vi kan hurtigt blive enige om, at en stabil og robust finansiel sektor er en grundlæggende forudsætning for langsigtet vækst og beskæftigelse. Vi anerkender, at der i kølvandet på finanskrisen er behov for et skærpet fokus på den finansielle sektor og ikke mindst reguleringen af den.

Men det er vigtigt at huske, at kravene til den finansielle sektor har stor betydning for den øvrige del af erhvervslivet på både kort og lang sigt. Virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser er med andre ord stærkt afhængige af en finansiel sektor, som kan yde lån på konkurrencedygtige vilkår til alle størrelser virksomheder.

Nu har Basel-komiteen netop præsenteret sine nyeste kapitalkrav, kaldet Basel IV, og disse nye krav går væsentligt videre end tidligere kapitalkrav. Stort set al form for erhvervsfinansiering og boligfinansiering vil blive ramt af de nye kapitalkrav.

Et af de tiltag, som Basel-komiteen lægger op til, er at indføre globale one-size-fits-all minimums kapitalkrav, såkaldte gulve, på en lang række erhvervs- og boliglån. Et andet tiltag er at indskrænke bankernes muligheder for at bruge egen tabshistorik, når de individuelt risikovurderer deres erhvervskunder. Konsekvensen af begge tiltag er, at kapitalkravene ganske enkelt bliver kraftigt forøget i forhold til i dag. Og denne stigende mængde kapital, som bankerne skal have, kommer fra investorerne, som vil have en merbetaling for at stille kapitalen til bankernes rådighed. Det betyder, at bankernes kapitalomkostninger stiger. Resultatet er stigende priser på boligejerenes og erhvervslivets lån.

Basel-komiteens forslag betyder, at danske virksomheder skal risikovurderes efter en anden metode. Det betyder fx helt konkret, at bankerne fremover skal holde kapital for ikke udnyttede kreditfaciliteter, som for eksempel en ubrugt kassekredit, hvor det i dag så at sige er gratis kapitalmæssigt for bankerne, hvis kunderne ikke trækker det fulde beløb på deres kassekreditter. Denne ændring vil medføre en betydelig forøgelse af kapitalkravet i forhold til i dag. Bliver dette forslag til virkelighed, vil det have negativ effekt for en lang række danske virksomheder. Forslagene kan også betyde, at det ikke længere vil kunne betale sig for bankerne at have kunder med lav risiko, hvilket mange af bankernes kunder i dag rent faktisk har, og dermed paradoksalt nok skubbe udlånet i en mere risikabel retning, som potentielt kan skade den finansielle stabilitet. En effekt som er stik modsat den, Basel ønsker at opnå.

Samtidig kan reglerne føre til at den pris, som bankerne tager for deres lån, ikke længere vil afspejle risikoen på det enkelte lån. Taberne er både virksomheder og privatkunder, der i sidste ende kommer til at betale prisen for reguleringen, da dyrere lån vil hæmme investeringer og mindske forbruget.

Vi ønsker, at den finansielle sektor også fremadrettet kan tilbyde et godt finansieringsklima for danske virksomheder. Det er derfor afgørende, at de kommende udspil fra Basel bliver balancerede, så de reelt understøtter vækst og beskæftigelse i Danmark.

Af direktør Tine Roed, DI, direktør Ulrik Nødgaard, Finansrådet og underdirektør Geert Laier Christensen, DE.