Hvem knækker produktivitetsmysteriet i den offentlige sektor?
Produktiviteten i det offentlige halter. Der er uklart præcist, hvor skoen trykker, men der er uden tvivl milliarder at hente, hvis man laver ordentlige it-løsninger til fx Skat, skriver tidligere overvismand Christen Sørensen.
Det bliver et varmt efterår – i hvert fald rent politisk. Der skal med udgangspunkt i en økonomisk fremskrivning til 2025 forhandles både finanslov og eventuelle skattelettelser.
Her bliver det afgørende, hvordan man finder råderummet til skattelettelser. Med udgiftspres fra mange sider, bl.a. fra flygtningeområdet, bliver det vanskeligt at finde pengene ved udgiftsreduktioner. Derfor kan det være fristende at finde råderummet ved at anlægge alt for optimistiske antagelser om skattereduktioners betydning for arbejdsudbuddet. Dermed opnås en meget høj selvfinansieringsgrad. Dette er muligt, fordi der ikke foreligger valide danske undersøgelser over skattereduktioners effekt på arbejdsudbuddet.
En tredje mulighed er produktivitetsforbedringer i især den offentlige sektor. Produktivitetsudviklingen har længe været på dagsordenen, fordi udviklingen har været overraskende ringe – hvilket stadig er tilfældet.
Det var bl.a. årsagen til, at der i 2012 blev nedsat en Produktivitetskommission. Kommissionen kunne imidlertid ikke finde de afgørende årsager til den svage produktivitetsudvikling. De pegede i stedet på en række forhold. Hele 25 hovedforslag og mere end 100 konkrete forslag blev fremsat. Men hvad, der er væsentligt eller mindre væsentligt, er uklart. Kommissionen løste ikke produktivitetsmysteriet.
Tværtimod blev et væsentligt område overset: betydningen af gode og velfungerede it-systemer. Den offentlige sektor er i høj grad producent af tjenesteydelser, hvor effektiv behandling af data spiller en meget stor rolle. Det har vist sig gang på gang, når det offentlige tager nye it-systemer i brug. Skats inddrivelsessystem EFI har kostet langt over 1 mia. kr. at udvikle, men alligevel skrottede man det på grund af bl.a. manglende funktionalitet. Dette har og vil fremadrettet betyde et indtægtstab for det offentlige på langt over 10 mia. kr. Det giver også et produktivitetstab for Skat og den offentlige sektor.
Det er desværre ikke kun Skat, der slås med fejlbehæftede it-systemer. Det er næsten et generelt problem i hele den offentlige sektor. Alligevel nøjedes Produktivitetskommissionen med at påpege, hvor vigtigt gode it-systemer er for produktiviteten.
Gode it-systemer ville med tiden kunne skabe et råderum for skattelettelser, hvis det altså blev normen, at der blev udviklet velfungerende systemer.
Gode it-systemer kan med tiden skabe et råderum for skattelettelser, hvis det altså blev normen, at der blev udviklet velfungerende systemer – og ikke nærmest det modsatte. Det afgørende rent samfundsøkonomisk er, at man holder sig fra at bruge det potentielle råderum, som it-løsningerne skaber, før de reelt er til stede. Vi så med EFI, at der blev afskediget en masse personer i Skat, der skulle bidrage til gældsinddrivelse. Men nu kan de sparede lønomkostninger slet ikke dække tabene ved den manglende eller ineffektive gældsinddrivelse. Og nu, da EFI er skrottet, skal der igen rekrutteres til opgaven.