Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

UBS' danske topstrateg: Hold hovedet koldt og fast i aktier

Brexit og politisk uro præger finansmarkederne, men to ting peger i retning af, at de europæiske aktier fortsætter opad.

Mark Andersen, chef for europæisk investeringsstrategi og managing director i den schweiziske bank UBS.

Investeringsverdenen kan være forunderlig. Et af årets bedste investeringer har været en 50-årig statsobligation fra Storbritannien. Også selvom Storbritannien mistede sin fine AAA-rating fra kreditvurderingsselskabet Standard & Poor’s efter afstemningen om brexit. Afkastet, spørger du? Det har såmænd været over 50 pct. i år indtil videre. Så måske man bare skulle finde nogle obligationer at sætte sine jetoner på?

Det korte svar er nej. Vi har lavet lidt analyse her i afdelingen, og jeg kan desværre berette, at det kan være svært af finde tilsvarende obligationsmuligheder rundt om i verden. I Danmark handler ca. totredjedele af vores statsobligationer til en negativ effektiv rente. Kigger vi videre i Europa, ser det ikke meget bedre ud. 60 pct. af de europæiske statsobligationer handler til en negativ rente. I Schweiz er den helt gal: Der er findeløn til dem, der kan vise mig et forventet positivt nominelt afkast over en obligationsløbetid.

I mine yngre dage som håbefuld kandidatstuderende på CBS lærte vi meget om porteføljekonstruktion og fordelene ved at blande aktier og obligationer. Og det har jo vist sig, at trods de lave obligationsrenter, så har en blandet portefølje af aktier og obligationer været en god investering de seneste mange år. Men nu er renterne virkeligt lave.

Betyder det så, at teorien ikke længere holder i praksis? Nej, den holder nok stadig. Men man bør nok putte flere elementer i sin investeringscocktail. Lad mig give et eksempel. Et nært familiemedlem bad mig for nylig om at sammensætte en solid investeringsportefølje. Det er hverken usædvanligt eller urimeligt at bede mig om, når man tager mit job i betragtning. Investeringshorisonten er mindst 10 år. Det vil sige, at vi kigger primært på aktier, nogle (erhvervs)obligationer til at skabe lidt balance i porteføljen og nogle mindre likvide aktiver som kapitalfonde for at hente et merafkast relativt til aktier over perioden.

Det næste spørgsmål handler så om timing: Bør man slå til nu her i august 2016 og sammensætte sådan en portefølje? Hvis man kigger på det med rene investeringsbriller, så er vi faktisk kommet godt om på den anden side af brexit. Mine mindre optimistiske venner i London er kommet til den erkendelse, at ferien fremover skal holdes i Storbritannien på grund af pundets dramatiske fald, men verdens aktieinvestorer kan sige: »so far, so good«. Finansmarkederne brændte ikke sammen.

Jeg tror, at det skyldes primært to ting. Først og fremmest har verdensøkonomien overrasket positivt og væksten har accelereret de seneste tre måneder. Dette er historisk set en af de vigtigste drivkræfter bag aktiemarkedet, hvis man kigger over en 6-12 måneders horisont. For det andet forventer vi yderligere pengepolitiske lempelser globalt set. Det er ikke kun i Storbritannien, at man har sænket renten. Australien og New Zealand har gjort det samme i løbet af den seneste måned. Forventningen til Den Europæiske Centralbank og amerikanske FED er også, at man holder renterne »lower for longer«.

Jeg lærte engang en klog lektie af selveste Arnold Schwarzenegger i Hong Kong: Hvis du kigger på en graf over aktier, så stiger de på lang sigt. Det vil sige: lad dine investeringer være. Lad dig ikke skræmme af modvind og sælge, når aktierne bunder ud. Det er nok en god idé at følge rådet fra The Terminator. Det handler om at sætte en investeringsportefølje, der har den rigtige risikoprofil, komme i gang og så holde fast. Også selvom der kommer tider, hvor dele af porteføljen går i negativ.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.