3 ting banker misforstår om moderne vækstvirksomheder

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Da jeg startede min første virksomhed tilbage i 1998, var det før dotcomboblen. Det var en tid, hvor alt handlede om at være først og hurtigst. Kunne man vise, at man var den første med en given service eller produkt, så stod investorerne i kø. Alle skulle være firstmovers.

Op igennem 00’erne tilføjede man endnu et mantra. Denne gang at man først og fremmest skal levere en business case med stort og ikke mindst hastigt, internationalt skaleringspotentiale. Desto hurtigere, man forventer at opnå verdensherredømme, desto bedre. Den korte tidshorisont matchede op igennem 00’erne den logik, som de fleste, aggressive investeringsfonde også var bygget op omkring.

Hele vejen fra 1998 til i dag har det derudover været fastholdt som dogme og sandhed, at patenter er én af nøglerne til at få succes. Den besked har jeg hørt hundredvis af gange fra iværksættere, der er kommet frustrerede hjem fra mødet med en bank eller en traditionel investor.

Jeg vil påstå, at ovenstående og udbredte mantraer iblandt visse banker og investorer ikke holder vand. Her er hvorfor:

1. Det er ikke en fordel at være firstmover

Nutidens vindere er i stand til at lære meget af dem, der kom før - de fejlslagne firstmovers. Tag et kig på de virksomheder, der lige nu sidder på markedet og har erobret din smartphone: Instagram. Skype. Google. Facebook. Ingen af disse var i nærheden af at være firstmovers på deres område.

De bygger succesfuldt på andres ideer (fx MySpace vs. Facebook), men de er bedre, når det kommer til strategi, brugervenlighed og eksekvering. Samtidig er de langt mere kundefokuserede, har et stærkere team samt en langsigtet strategi for finansiering.

2. Det er ikke vigtigt at have patent på sin løsning

Patenter er stort set ligegyldige i en verden, hvor idéer, talent og viden flyder frit. Der er selvfølgelig udvalgte industrier såsom medicinalindustrien og forskellige højteknologiske sektorer, hvor patenter er afgørende, men det er mere undtagelsen end reglen. Patenter er i høj grad til for at tilfredsstille bankfolk, den kæmpe patentindustri og oldschool investorer.

Som både iværksætter og investor har jeg siddet til møder med bankmænd, der først ville makke ret, når vi kunne fremvise et ”patent pending”-papir. Det til trods for, at papiret var tæt på værdiløst, når først asiatiske giganter besluttede sig for at kopiere vores idé, troppede op med hundredvis af advokater og problematiserede vores påståede patent.

Drop derfor patentmyten og brug i stedet jeres kræfter på at vurdere, om der sidder et team overfor jer, som vil være i stand til at eksekvere på det, de lover.

3. Det er ikke vigtigt at gå internationalt i en fart

Iværksætteri er ikke en sprint, men et maraton. Det er kontraproduktivt, når banker og investorer presser iværksættere til at gå globalt med det samme. I dag erkender det internationale iværksættermiljø med få undtagelser, at holdbare businesscases tager tid at bygge op. Den største frygt er ikke længere, at man ikke kommer først, men at man skalerer for tidligt. Fænomenet kaldes ”premature scaling”, og det er meget udbredt.

Vi skal derfor ikke hente vores primære inspiration i de få vilde såkaldte unicorns som Snapchat og Pinterest – dvs. startups der relativt hurtigt når en værdi på 1 mia. dollar – men i stedet bruge vores kræfter og penge på iværksættere, der har forstået at skabe reel værdi, som kunderne rent faktisk vil betale penge for.