Alle topchefer med sparetanker bør skele til bilbranchen
Der er virksomheder, der lader omkostninger vokse år for år og så pludselig skrider til paniske fyringsrunder, når bundlinjen er forsvundet. Og så er der bilbranchen.
Vidste du, at en standard tysk tv-box koster mere at producere end en BMW 3-serie? Eller at en specifikt kikkertsigte til rifler koster mere at lave end en Fiat Panda? Få har nemlig som bilbranchen formået at nedbringe produktomkostningerne år for år.
Alligevel er det kun ganske få brancher, der benytter sig af de samme sparemetoder som bilbranchen. Der er ellers op mod 30 pct. at spare i produktionsomkostninger, hvis man lærer fra bilindustrien, viser en ny global undersøgelse fra PA Consulting, som 70 topledere har deltaget i.
En af de primære grunde til bilbranchens overlegenhed er begrebet cost out. Her forsøger man at drive omkostningen ud af virksomheden gennem strategiske valg. Alternativet er akutte omkostningsbesparelser, som ofte baseres på desperate krav om en her-og-nu-løsning. Den slags beskæringer gavner sjældent virksomheden på lang sigt. Cost out kan sammenlignes med motionisten, der skaber en varig forandring ved at arbejde fedtet væk gennem øget træning og kostomlægning – frem for at lægge sig under kniven og få fjernet fedtet kirurgisk.
En del af principperne for cost out rimer på både simplificering og automatisering. Det vil sige, at man gør arbejdsprocesser og forretningsgange enklere og mere overskuelige, samtidig med at man automatiserer de simpleste opgaver (fx via robotter). Men i stedet for at fokusere på enkelte processer skal hele organisationen trænes op i cost out, som indarbejdes som en grundlæggende arbejdsmentalitet.
Helt konkret er der tre ting, som andre brancher kan lære af og tage fat på: Man skal have klart definerede principper for, hvad man vil med cost out, organisation skal klædes på til at udleve principperne og så skal redskaberne være på plads. Det gælder særligt implementerings- og kommunikationsdelen. Cost out-principperne skal ikke bare følges – de skal leves – og det stiller enorme krav til ledelsens evne til at skabe en følelse af ejerskab hos medarbejderne. Derfor skal virksomheden sikre de rette kompetencer til at drive cost out-agendaen, så principperne absorberes af hele organisationen.
Hvordan går det så de danske virksomheder? Ser vi på Norden som helhed, viser den samme rapport et betydeligt uudnyttet potentiale for omkostningsbesparelser. Særligt virksomheder indenfor bil- og produktionsindustrien er knivskarpe på cost out-tilgangen, mens energi- og transportsektoren sakker bagud.
Cost out kan sammenlignes med motionisten, der skaber en varig forandring ved at arbejde fedtet væk gennem øget træning og kostomlægning – frem for at lægge sig under kniven og få fjernet fedtet kirurgisk.
Generelt set klarer de nordiske virksomheder sig bedre end resten af Europa. Maersk Line, Dong Energy og lignende virksomheder har dyrket omkostningsreduktion i stor stil gennem en årrække og er efterhånden blevet ganske dygtige.
Alligevel er disse initiativer ofte stadig drevet af kravet om en her-og-nu løsning frem for at arbejde med udskilningen af overflødigt fedt som en kernestrategi og et kulturelt mindset, der forankres på alle niveauer. Lægger man virksomheden under kniven og skærer det overflødige fedt væk via organisationstilpasninger, kan det ske hurtigt, men det medfører ofte en lang og sej genoptræning, hvor organisationen skal vænne sig til sin nye form.