Se mod øst og forstå verdensøkonomien

Vi ved det godt: old habits die hard. Det gælder også, når det kommer til den økonomiske verdensopfattelse. Analytikere og investorer har en tendens til at fokusere snævert på de vestlige økonomier. Mange har blikket stift rettet mod brexit, den politiske krise i Europa og det kommende præsidentvalg i USA. Men alle bør gøre sig klart, at Kina og Japan fremadrettet sætter kursen for verdensøkonomien.

Jeg kom for nylig hjem efter en tougers rejse i Asien. Det står klart for mig, at Kina og Japan leder alle de afgørende makroimpluser. Kinas producentpriser og valutadevalueringer dikterer den globale vækst og inflation, mens Japans pengepolitiske eksperiment er rettesnor for ECB's og amerikanske FED's pengepolitiske fantasi.

Mange analytikere har brugt al energi på at vurdere, hvorvidt den kinesiske økonomi kunne se frem imod en hård eller blød landing efter devalueringen af renminbien, der skabte en del uro på markederne. Men allerede nu er Kina på vej i den rigtige retning.

Alt for mange overser, at Kina fortsat har et enormt potentiale. Gælden er ganske vist høj og på niveau med mange vestlige lande, men Kinas produktivitet er blot 15-30 pct. af gennemsnittet af OECD-landene, viser en opgørelse fra konsulenthuset McKinsey & Co. Det betyder med andre ord, at Kina har muligheden for at vækste sig ud af deres problemer. Det forudsætter selvfølgelig, at landet formår at løfte produktiviteten gennem reformer.

Men her er Kina langt længere fremme end markedskonsensus lader til at opfange. Eksempelvis meldte den kinesiske regering for nyligt ud, at man i løbet af året åbner børsen i millionbyen Shenzhen op for udenlandske investorer. Shenzhen, i det sydøstlige Kina, er blevet regionens svar på Silicon Valley, og den teknologitunge børs er verdens 7. største. Shenzhen står samtidig som et glimrende billede på Kinas forandring. En forandring, der fortsætter i de kommende år, og driver en udvikling fra tungindustri og produktion til teknologihub.

Jeg har tidligere fremhævet, at Kina har planer om at etablere en ny Silkevej fra Kinas østkyst henover Italien og helt ned til Kap Det Gode håb i Afrika. Silkevejen kommer til at løfte både produktionen af råvarer samt investeringer i bygninger og togbaner. Den har sammen med den asiatiske infrastruktur- og investeringsbank (AIIB) i kommercielle termer en estimeret forretningsmæssig værdi på 1,25 billioner dollars i 2020. Endnu en grund til at se mod Kina i forsøget på at forstå udviklingen i verdensøkonomien.

En tredje vigtig og overset pointe er, at det kinesiske indeks for producentpriser (PPI) for første gang siden 2012 vil ramme nul. Kina har de senere år været storeksportør af deflation til resten af verden. Nu forventes det, at PPI rammer nul - eller sågar stiger - ved udgangen af 2016, hvorfor denne eksport af deflation forventes at stoppe. Derfor er jeg også undervægtet i obligationer. Betydning af denne ændring for verdensøkonomien kan næsten ikke overvurderes.

Kina er mere interessant for investorer end nogensinde før. Både som investeringsmulighed og som vigtig indikator for verdensøkonomiens bevægelser.