Politiske planer trænger til øget ambition

Regeringen har i den seneste tid fremlagt forslag til såvel 2025-plan som finanslov for 2017. Det er altid dejligt, når blikket fra dag til dag-politikken bliver løftet blot en smule. Med finansloven ser vi et år frem og lægger grundstenene til fremtidens samfund, med en langsigtet plan som 2025-planen kan vi forme det samfund, vi ønsker for os selv og i særlig grad for de kommende generationer.

Teslas karismatiske CEO Elon Musk kom også med en plan for nyligt, det var en plan, som vil understøtte den fremtid, han ønsker. Det er en plan, der er bæredygtig og bedre indtænker, hvordan vi udnytter vedvarende energi og nye ejerformer i transportsektoren, som står over for kæmpe forandringer med de førerløse biler, som vi ser komme frem.

Jeg mener, vi politikere kunne lære meget af folk som Elon Musk - ikke fordi han kan lave lækre billeder, men fordi han ikke bare har en vision, der er smuk, men fordi han lægger en plan, der er visionær, men også en plan, der peger frem. Vi politikere har en forpligtelse til at tænke stort og nyt, når vi forestiller os, hvor vi skal indrette os i fremtiden.

Det gjorde vi herhjemme, da vi opbyggede og forfinede velfærdsstaten, da vi udviklede den danske model, da vi satsede på grøn energi, eller da vi gjorde uddannelse tilgængeligt for alle.

De store tanker er desværre fraværende i såvel regeringens finanslov som 2025-planen. Det til trods for at vi står over for nogle markante udfordringer, der kan forandre vores samfund fuldstændigt – og som jeg vil mene kræver politiske svar, der er nytænkende. Automatisering og robotisering kan få op til 900.000 job til at forsvinde over, klimaforandringerne udgør en trussel mod vores økonomi og vores samfund, samtidig med det truer naturen og selve planeten.

Vi kan jo konstatere, at BNP ikke længere er en fyldestgørende målestok for fremskridt i vores samfund, vi kan konstatere, at uhæmmet økonomisk vækst ikke skaber bedre og mere lige liv, vi kan konstatere, at de økonomiske modeller ikke på pålidelig nok vis kan være retningsanvisende for udviklingen af vores samfund.

Det skal vi da lave om. Og det skal de langsigtede planer afspejle. Når vi kigger ti år frem, skal vi ikke kun flytte kommaer, når globaliseringen er godt i gang med at rive siderne ud af den store bog. Vi skal skrive en ny bog eller i hvert fald skrive nogle af kapitlerne om.

Vi skal forandre, forny og forbedre, ikke kun bevare.

Det kan være forslag som 30 timers arbejdsuge eller basisydelse uden modkrav. Det kan være skat på ressourcer, når vi sænker skatten på indkomst. Det kan være skat på finansielle transaktioner og massive satsninger på iværksætteri i stedet, så det 21. århundrede kan blive iværksætternes århundrede.

Vi skal turde gentænke hele vores erhvervsstøtte, så vi i langt højere grad bruger den til udvikle og skabe de erhverv som er bæredygtige, for det er de erhverv der er fremtid i, mens vi lader det falde, der ikke længere kan stå.

Vi skal turde massivt investere i fremtiden i stedet for at klynge os til at bevare fortiden.

Fra Alternativets side arbejder vi meget seriøst med at formulere svar på de udfordringer, vi kommer til at konfrontere uanset om vi vil det eller ej. Vi barsler med en ny økonomisk tænkning til efteråret og lader tre bundlinjer – den økonomiske, den sociale og den miljømæssige – være målestokken for al den politik, vi udvikler.

Vi skal ikke bare skrue på knapperne i konkurrencestatens maskinrum men bygge et nyt samfund, der er i balance med miljø og mennesker, ja et balancesamfund.