Råderum og politisk impotens
Der findes helt konkrete årsager til, at danske politikere har mistet evnen til at nytænke politik, skriver tidligere overvismand.
2025-planen er givetvis en stor plan, sådan er den i hvert fald præsenteret.
Den omfatter årene 2017-2025, altså ni år, og et rammebeløb på 56,5 mia. Af de 56,5 mia. hidrører 39,5 mia. fra det råderum, der kommer fra udviklingen i dansk økonomi frem til 2025, og som herved fremkalder dette potentielle overskud på de offentlige finanser. Via reduktion af rentefradrag, besparelser i overførsler og SU, øgning af pensionsalderen mv. er råderummet yderligere øget med 17 mia. til de anførte 56,5 mia.
2025-planen kan perspektiveres ved at sammenholde beløbet på 17 mia. med det beløb på godt 12 mia., som det er lykkedes udenlandske skattesvindlere at franarre Skat ved uberettiget refusion af tilbageholdt kildeskat på fiktivt aktieudbytte. Alt efter temperament kan man enten fastholde en opfattelse af en stor 2025-plan eller undres over, hvordan Skat dog kunne overse, at de i den grad blev taget ved næsen.
Perspektiverne i 2025-planen bliver dog også formindsket af andre grunde. Planen er kendetegnet ved, at der alene er drejet på kendte håndtag i den økonomiske politik. Der er ikke spor af politisk nyudvikling i planen. Dette er tankevækkende, når det sammenholdes med den bog, som to tidligere departementschefer netop har udsendt.
Bogen - med titlen "Hvem har ansvaret? Revner og sprækker i det danske embedsmandssystem" analyserer årsager til, at politikerne har mistet evnen til egentlig politikudvikling og giver en række konkrete eksempler på, hvorfor forsøg herpå har lidt skibbrud. Årsager til impotens i egentlig politikudvikling ser bogen i dels den stigende kompleksitet i samfundet og internationaliseringen, herunder ikke mindst vor deltagelse i et meget forpligtende og omfattende EU-samarbejde og dels i stigende presseovervågning. Personligt vil jeg tilføje, at en medvirkende årsag til impotensen kan være, at rekrutteringen af vore politikere i dag i højere grad sker fra grupper som f.eks. scient. pol’er, der i høj grad fokuserer på administration af politik og ikke på udvikling af politik.
Der er ikke spor af politisk nyudvikling i planen.
I naturlig forlængelse af de to tidligere departementschefers analyser kan det ikke undre, at det f.eks. ikke indgår i 2025-planen, hvordan ejendomsskatteproblemerne skal løses. Skal der skabes tilslutning til en politik, der også skal kunne gå gennem Folketinget, skal der politisk nyudvikling til, og det magter det politiske system ikke, hvis de to tidligere departementschefers analyser holder. Derfor vil forslag til en god løsning heraf givetvis lide skibsbrud i henhold hertil, når disse engang ser dagens lys.
Ovenstående betyder ikke, at der ikke vil blive dramatik om 2025-planen. Det er næsten på forhånd givet, idet en meget smal Venstre-regering, der støttes af partier, der er uenige om ikke mindst topskattelettelser, nærmest er en garanti herfor. Dette sikrer så også, at der ikke kommer for meget fokus på den politiske impotens!
Af Christen Sørensen, professor i økonomi og forhenværende overvismand.