Hvorfor skal vi vælge mellem børnehaver og plejehjem?
Min generation ser ud til for første gang i 200 år at blive fattigere end mine forældre. Vores svenske naboer har omvendt pæne vækstrater. Hvad sker der i et samfund som det danske, hvis vi skal til at vælge mellem børnehaver og plejehjem?
I 200 år har vi generation efter generation haft BNP-vækst. Vi har løbende fået en bedre levestandard for det samme eller mindre arbejde. Den vækst er nu forsvundet, og det er en situation, som vil kunne rive vores samfund over på midten, hvis den ikke bliver vendt. Vores levestandard falder, og det kommer til at gøre ondt. Først på dem, som i forvejen har det svært, og derefter på alle. Et land i udvikling og fremdrift har råd og overskud til at løfte alle; et land i afvikling skal prioritere hårdt, hvem der skal betale regningerne.
Det er derfor glædeligt at se regeringens forsøg på at hjælpe med investering i nye virksomheder. Ikke gennem innovationspuljer eller anden iværksætterbistand, men ved at motivere private midler til at vælge de bedste ideer og mennesker. Det er disse nye virksomheder, der skal levere den vækst, som skal holde en hånd under det danske samfund. Vi kan ikke længere forvente, at et aldrende Novo eller et atomiseret Mærsk leverer varen for os.
Innovation sker i højere og højere grad uden for de store virksomheder, fordi de har svært ved at innovere. Det er det samme, gamle problem, som de fleste kender: Gode ideer og nye forretninger bliver knust af en gammel omkostningsstruktur og en ledelse hyret og belønnet for et driftmindset og ikke et skabemindset.
Vi kan ikke længere forvente, at et aldrende Novo eller et atomiseret Mærsk leverer varen for os.
Heldigvis har vi råmaterialet med masser af skabelsesmindset. Vores uddannelsesinstitutioner producerer hvert år tusindvis af dygtige hjerner. Vores projektkultur og flade strukturer overalt i samfundet giver os et unikt miks af dygtige, unge mennesker. Men uden ilt udebliver reaktionen, og den ilt er kapital. Hvis vi for alvor vil udnytte de mange milliarder, vi investerer i vores uddannelsessystem, må vi give vores bedste hjerner al den ilt, de kan bruge.
Derfor er regeringens nuværende indsats ikke nok. Ordningen findes allerede magen til i Storbritannien, så den vil kun bringe os på niveau med dem. Hvis vi for alvor skal angribe vækstkrisen, må vi gøre mere end vores nabolande. Et forslag kunne være at befri mere af vores enorme pensionsformue, så den lettere kan investeres i unge, danske virksomheder. Et andet forslag er at gøre det mere attraktivt at gå på børsen for et mindre selskab i Danmark, så de ikke tager til Sverige for at hente kapital.
Med kapital i ryggen er jeg ikke i tvivl om, at danske iværksættere kan skabe den vækst og de arbejdspladser, vores samfund har brug for.